Sponseret indhold

Virtual design & construction: Aarsleffs strategi har succes på byggepladsen

Aarsleff digitaliserer byggeriet efter princippet ”Go to the jungle, not to the zoo”. Det handler om, hvad der faktisk foregår på byggepladsen og om at vælge de værktøjer, der giver mening for brugerne, lyder det fra lederen af Aarsleffs VDC-organisation.

Af TECH RELATIONS for Aarsleff
Ved byggeriet i Postbyen bruger Aarsleff nogle nye digitale værktøjer for første gang. Når apparatet er stillet op og kalibreret, skyder den en laserstråle derhen, hvor vægge, installationer m.m. skal sættes op. Fra venstre mod højre er det Nikolaj Finnäs Dehn, Jakob Grønlund og Àstridur Elin Àsgeirsdottir. Illustration: Jeppe Carlsen

Aarsleffs organisation for Virtual Design & Construction har en portefølje på mere end 30 ydelser og 25 forskellige slags software. Men i virkeligheden spiller teknologi kun en birolle i historien om succesfuld digitalisering i en af dansk byggebranches mastodonter. Kultur og organisation er langt vigtigere, mener Àstridur Elin Àsgeirsdottir, leder af Aarsleffs VDC-organisation. »Byggebranchen er i bund og grund konservativ,« forklarer hun.

»Digitale værktøjer og processer er stadig en ny måde at tænke på i branchen. Derfor kan du som VDC-medarbejder møde skepsis og modstand ude i organisationen og hvis ikke du satser på
brugerinddragelse og forandringsledelse, kommer du ingen vegne.«

I Aarsleff har de taget konsekvensen. Her er den 40 medarbejdere store VDC-organisation spredt ud over forskellige byggeprojekter. Hver enkelt VDC-medarbejder er tilknyttet et bestemt projekt, for at være så tæt på udførelse og produktion som muligt. Men samtidig har VDC-medarbejderen alle sine kolleger i baghånden. De står altid klar til at hjælpe.

Digital planlægning på analog byggeplads

Nikolaj Finnäs Dehn er VDC-ansvarlig på byggeriet af Danske Banks nye domicil i Postbyen. Projektet er den foreløbige kulmination på Aarsleffs mangeårige indsats for at digitalisere byggeriet. Huset, der er lige så komplekst som et supersygehus og kører efter en stram tidsplan, stiller ekstra store krav til præcision og planlægning.

Kompleksiteten betyder, at pladsen over lofterne på hver etage er fyldt til bristepunktet med kabler, rør, sprinklere m.m. Blandt andet derfor er det ifølge Nikolaj Finnäs Dehn ekstra vigtigt, at håndværkerne bygger efter modellen. Alt skal placeres præcis der, hvor den digitale model af byggeriet angiver. Og præcis på det tidspunkt og i den rækkefølge den angiver. Det hele er nemlig bygget virtuelt på forhånd og modellen tager højde for hele byggeprocessen, inklusive kollisionspunkter og interimsåbninger.

Digital tilgang skal skabe værdi i junglen

Den digitale model har bygget hele huset ned til mindste detalje, og kan dermed svare på alle spørgsmål om strukturen. Illustration: Jeppe Carlsen

Aarsleffs decentrale strategi for VDC betyder, at nye løsninger og værktøjer først testes på udvalgte byggeprojekter, før de bredes ud til andre projekter. Ifølge Àstridur Elin Àsgeirsdottir er det kernen i den måde hvorpå man arbejder med digitalisering i byggeriet. Det skal være drevet af virkeligheden ude i junglen, dvs. på byggepladsen, og skal skabe værdi for den enkelte medarbejder og for projektet.

»Vi er et udførelsesdrevet team, lokaliseret både i øst og vest, som arbejder på Aarsleffs projekter inden for infrastruktur og byggeri,« forklarer hun.

»Men selv om vi som VDC-medarbejdere typisk sidder alene ude på byggepladserne med VDC-opgaverne, så har vi et stærkt fællesskab, hvor vi spiller hinanden gode. Vi er klar til at hjælpe hinanden, selv om vi har travlt hver især. Vi har lært, at hvis vi giver noget, så får vi det tilbage en anden dag.«

Ét skridt ad gangen

Ifølge Àstridur Elin Àsgeirsdottir går Aarsleff stille og roligt til værks, når man udvikler nye digitale processer og integrerer nye it-drevne værktøjer i byggeprojekterne. »For at blive i vores branches terminologi, så er det vigtigt, at vi bygger et godt fundament, førend vi bygger selve huset. Og jo stærkere fundament, des højere hus. Vi vælger de løsninger, der gør en forskel derude, og vi tager ét skridt ad gangen. VDC skal være for alle. Den tilgang betyder, at vi bliver mere og mere efterspurgte ude i produktionen. For fem år siden skulle vi skubbe på for at få de digitale værktøjer ud i brug.
Nu er det omvendt.«

»Det skifte er ikke kommet af sig selv, forklarer hun. Det er resultatet af en lang og ihærdig indsats for at fremme digitaliseringen i Aarsleff. Og det er ikke nok at introducere en ny ydelse på ét byggeprojekt og gøre en positiv forskel der. Efterfølgende skal de ansvarlige for andre projekter i Aarsleff introduceres til ydelsen, og overbevises om, at den også giver mening i deres projekt. Dette interne salgs- og implementeringsarbejde undervurderes ofte,« mener Àstridur.

Stærk holdånd

Desuden arbejder hun målrettet med at skabe en god holdånd internt i VDC-afdelingen. For godt nok sidder medarbejderne decentralt ude på byggeprojekterne, men uden et stærkt sammenhold og masser af vidensdeling fungerer det ikke.

»Vi mødes f.eks. fem gange årligt til interne VDC-seminarer, hvor vi præsenterer nye løsninger for hinanden, deler erfaringer og snakker om, hvad der er gået godt og hvad der er gået knap så godt siden sidst. Vi har brug for et stærkt samarbejde og en god holdånd internt i VDC-organisationen, ikke mindst fordi VDC-medarbejderne i hverdagen typisk sidder alene med deres arbejdsområde ude på projekterne, men også har brug for et fagligt VDC-fællesskab.«

Vil du med på holdet? Se åbne stillinger hos Aarsleffs VDC-team her.

Àstridur Elin Àsgeirsdottir har været i anlægs- og byggebranchen siden 2002, har arbejdet med VDC siden 2007 og har set mange VDC-folk forlade branchen, fordi de kørte fast i den måske lidt indbyggede konservativisme i byggebranchen. Derfor er hun meget bevidst om at opbygge et stærkt og støttende fagligt fællesskab i sin afdeling, samtidig med at have et konstant fokus på forandringsledelse og brugerinddragelse ude i organisationen.

»Vi skal være ærlige: Byggebranchen er et stort skib, der tager lang tid om at skifte retning. I Aarsleff er vi kommet rigtig godt fra land, men vores ambitioner rækker langt,« siger hun.

Domicilet er bygget inden det er færdigt

Jakob Grønlund er projektdirektør i Aarsleff med produktionsansvar for opførelsen af Danske Banks nye domicil i Postbyen. Han fortæller, at det giver ro i maven at vide at det super-komplekse hus allerede er bygget digitalt.

»Alt er modelleret, ned til mindste detalje, bl.a. alle gipsvægge og bæringer og ophæng til installationsbakker. Der er gennemført kollisionskontrol og vi har simuleret indtransport af store bygningselementer, f.eks. dieselgeneratorer, gennem interimsåbninger. Alt er testet igennem i modellen, og vi bygger 100 % efter modellen. Derfor scanner vi også løbende, så vi hele tiden har en opdateret model og et ”As Built” billede af byggeriet. Vi designer det vi skal bygge, og så bygger vi det, vi har designet. Helt præcist. Det er en kæmpe fordel.«