Sponseret indhold

Stort videointerview med Siemens: Her er dine karrieremuligheder inden for vind

Siemens skal bruge 250-300 nye ingeniører næste år. Henrik Olesen, chef for D7-platformen, beskriver fremtidens opgaver og karrieremulighederne inden for vind.

Den gearløse 7 MW-Siemensmølle går i serieproduktion om et halvt år. 8 MW-møllen kommer i serieproduktion omkring år 2019. Og ude i fremtiden tegner sig en mølle af hidtil uhørt størrelse. I flere stillingsopslag inviterer Siemens Wind Power til udviklingen af en turbine, der kommer til at redefinere måden, vi tænker offshore vind på.

Virksomheden står med hænderne fulde af projekter og har derfor behov for mellem 250 og 300 nye ingeniører i løbet af det næste år i Danmark alene.

En del af disse skal arbejde for Henrik Olesen, der er leder af Siemens Wind Powers D7-platform. Olesen er således ansvarlig for hele produktplatformen for de nuværende og kommende møller. Hans teams har blandt andet ansvaret for møllernes elektriske systemer, generatorudviklingen, nacelle- og navudviklingen og tårnet.

Henrik Olesen begyndte som elektriker, videreuddannede sig som stærkstrømsingeniør og kom til Siemens Wind Power for ca. 10 år siden. Dengang Danmark var absolut verdensførende inden for vind.

På det tidspunkt søgte Siemens folk med viden om konverterteknologi. Det havde Henrik Poulsen, fordi han havde lavet nødstrømsanlæg i sin tidligere ansættelse. Han kendte også lidt til ham, der søgte medarbejdere, kom til samtale og fik stillingen. Siden har han været igennem et ret typisk forløb, hvor han begyndte som specialist og siden har udviklet sig til leder.

Chef for Siemens' D7-platform Henrik Olesen viser rundt på Lindø og fortæller om vindmølleproduktion og karrieremuligheder

»Vi gør meget ud af at få vores medarbejdere ind på et af tre spor - nemlig som specialist, projektleder eller linjeleder. Når man er helt nyuddannet, vil man typisk gerne arbejde med noget fagligt. De næste skridt handler om, hvad medarbejderen selv ønsker, og hvad vi ser i dem,« siger Henrik Olesen.

Siemens tager løbende samtaler med medarbejderne hver måned, så lederen løbende har en føling af, hvor medarbejderen er og gerne vil hen.

Stor ingeniørudfordring

Når man læser stillingsopslag fra Siemens, inviterer I ind til skabelsen af den hidtil største vindturbine nogensinde. I skriver, at det er en enestående mulighed for at deltage i en stor ingeniørudfordring. Hvad er på vej?

»Generatoren, vi bruger i 7 MW-møllerne, vejer 140 ton, og diameteren af nacellen er 6,5 meter. Vores fremtidsprojekt er et markant step op i størrelse, der ikke er gjort før. Det kræver ny teknologi. Det er også en stor ingeniørudfordring at industrialisere produktionen af de enkelte delelementer sammen med vores underleverandører,« siger Henrik Olesen.

»Men det er det, der skal til, hvis vi skal holde Danmark i front i vindmølle-industrien, og det kræver en konstant tilstrømning af nye ingeniører.«

Er vind også et sikkert karrierevalg, hvis vi ser 10 år frem i tiden?

»Renewable er vejen frem, uanset hvad der sker politisk i verden lige nu. Hvis vi ser på vind specifikt, så er det en meget stor industri allerede. Specielt i Danmark, hvor vi har del i æren for at have drevet dette frem. Fortsætter den udvikling, så er jeg sikker på, at vi slår langt de fleste energiformer i effektivitet. Men det, vi har brug for, er alle de kloge hoveder, der kan gøre, at vi bliver ved med at vokse i Danmark,« siger Henrik Olesen.