Video: Verdens største flydende tidevandsturbine søsat

En mågeformet tidevandsturbine på 2 MW er nu på vej til testområdet ved Orkney-øerne. Med turbinen går firmaet Orbital fra prototype til produktions-turbine.

Det skotske firma Orbital Marine Power er lykkedes med at søsætte verdens største flydende tidevandsturbine ved navn Orbital 2 - eller bare O2 - i den skotske havn Dundee, og turbinen er nu på vej mod testområdet European Marine Energy Centre (EMEC) ved Orkney øerne.

Tidevandsturbinen er egentlig to turbiner med en effekt på én MW hver. Turbinerne befinder sig for enden af to arme - eller vinger, der er monteret på en 73 meter lang, rørformet, platform. Turbinerne kan bevæges op og ned som mågevinger, og det gør det muligt at løfte dem ud af vandet for at blive inspiceret og eventuelt repareret under driften.

Selve turbinebladene skaber en samlet rotordiameter på 20 meter på hver side, og bladene kan drejes 360 grader.

Illustration: Orbital Marine Power

O2 er en videreudvikling af prototypen SR2000, der har været i test siden 2017, og O2 er således tænkt som en egentlig kommerciel tidevandsturbine i sin nuværende form. Med en effekt på 2 MW vil den kunne dække strømbehovet i 2000 britiske hjem hvert år, skriver Orbital Marine Power på sin hjemmeside.

Byggeriet af O2 startede i anden halvdel af 2019 og 80 procent af materialerne er leveret af britiske virksomheder, lige fra skotsk stål, ankre fra Wales og turbineblade fra det sydlige England.

Firmaet bryster sig af at O2 er verdens største tidevandsturbine, men det er ikke rigtigt. Havde firmaets pr-afdeling tilføjet ordet flydende, så havde firmaet haft ret. Men der er flere eksempler på tidevandsturbiner, der leverer mere end 2 MW per turbine, blandt andre Sihwa tidevandsstationen ved floden af samme navn i Sydkorea, samt Rance tidevandsstationen i Frankrig ved floden Rance.

Orbitals flydende koncept giver dog nogle åbenlyse fordele frem for stationære turbiner, idet den 680 ton tunge struktur kan sejles hen til ethvert sted, hvor det samtidig er muligt at opankre platformen med kæder for og bagtil - og trække en ledning til land.

Orbital og samarbejdspartneren Texo Fabrication, der har stået for byggeriet af strukturen, har også sørget for at minimere dybgangen til kun tre meter.

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Artiklen ovenfor har en link til et tidligere projekt i Skotland med 400 MW turbiner. Det skulle være i drift i 2020. Har nogen hørt noget om dets skæbne?

  • 6
  • 0

Artiklen ovenfor har en link til et tidligere projekt i Skotland med 400 MW turbiner. Det skulle være i drift i 2020. Har nogen hørt noget om dets skæbne?

Det er tilsyneladende i drift:

"The world’s largest operational tidal energy array has continued to set records for the longest period of uninterrupted generation.

MeyGen, which consists of four 300-tonne turbines in the Pentland Firth between Orkney and Scotland, produced more than 13.8GWh of electricity last year, enough to power 3,800 homes. The electricity generated £3.9 million of revenue."

https://www.insider.co.uk/news/pentland-fi...

  • 6
  • 0

Med en effekt på 2 MW vil den kunne dække strømbehovet i 2000 britiske hjem hvert år, skriver Orbital Marine Power på sin hjemmeside

'hvert år' giver i sammenhængen ingen mening: Det er naturligvis det løbende (gennemsnitlige) behov, der modsvares, hvilket da også er korrekt beskrevet i nævnte artikel:

...meet the demand of around 2,000 UK homes and offset approximately 2,200 tonnes of CO2 production per year

Det forekommer iøvrigt, at 'britiske hjem' åbenbart har et ret højt elforbrug(?), næsten 9 MWh om året!?

  • 4
  • 0

Det forekommer iøvrigt, at 'britiske hjem' åbenbart har et ret højt elforbrug(?), næsten 9 MWh om året!?

Jeg tror du regner med konstant 2MW effekt fra turbinerne, det giver de der knap 9MWh * 2000 husstande. Sådan er tidevand (desværre?) ikke. Når der er fuldt højvande eller fuldt lavvande er flow meget tæt på nul, og derfor er produktionen også meget tæt på nul.

Et løst gæt er at husstande bruger 4MWh årligt, hvilket så giver en kapacitetsfaktor på 40-50%.

Tidevandskraft har den fordel at det producerer ude af trit med sol og vind. Dvs. der er gode chancer for at ramme de dyre kWh hvor der ellers brændes gas af i peak-kraftværker.

  • 16
  • 1

Også værd at huske at høj- og lavvande er forskellige tider forskellige steder, se bare tidevandstabellerne, hvilket betyder man med installationer flere steder kan lukke de huller som Benny omtaler.

  • 6
  • 2

Der ikke producerer el, når vi skal bruge det, men når månen kommer forbi.

Endnu en dims ud i havet, som støjer og forstyrer dyrelivet, som kan rive sig løs og blive påsejlet.

Jeg har virkeligt svært ved at forstå begejstringen for ustabile, vejrafhængige energikilder, selvom der naturligvis er en ingeniørmæssig fassination over dem.

  • 3
  • 13

Er det rimeligt at spørge, om det er bæredygtigt at bremse tidevandet på denne måde? Der er jo ikke noget der er gratis, så j.f. loven om energibevarelse, så må månens bevægelse vel blive bremset, således at den - i hvert fald i teorien - "styrter ned" om nogle millioner år.

  • 0
  • 4

Det er vist skrevet før, men er vigtigt: Turbinen lever kun el-effekt, når vandet bevæger sig den ene og den anden vej. Så mindst halvdelen af tiden lever den meget lidt strøm - eller ingen strøm! Så ordet "dække" er misvisende. Præsis som for vindmøller og solceller. De leverer el, når det blæser, og når solen skinner. Den eneste betydelige VE, vi har, (foruden atomkraft!) er biomasse, der kan gemmes og udnyttes i takt med forbruget.

  • 0
  • 2

Det der på godt dansk hedder flod og ebbe ;-)

Mjaeh, udtrykkene bruges nogle gange på den måde, men faktisk er flod stigende vand, og ebbe er faldende vand. Altså i denne forbindelse lige præcis det modsatte af det, der diskuteres.

Jeg er ikke sikker på, at vi på dansk har et ord for det tidspunkt, hvor vandet står stille mellem flod og ebbe, eller mellem ebbe og flod. Så "fuldt højvande" og "fuldt lavvande" er måske det mindst ringe udtryk.

På engelsk bruger man udtrykket "slack" for det tidspunkt, hvor tidevandet står stille. Mange af deres øvrige ord for tidevand kommer ellers fra skandinavisk (flood, ebb, neap, spring), men lige netop slack må de selv have opfundet, ellers også har vi lært dem det og selv glemt det.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten