menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
Roveren drives af små fem kg plutonium dioxide, heraf en god del Plutonium-238. Både opsendelse og landing gik dennegang helt efter planen, men metoden er risikabel - for begge planeter:
Across all mission phases, most launch accidents would result in destruction of the launch vehicle but would not result in damage to the MMRTG sufficient to cause a release of some plutonium dioxide. For accidents in the launch area, the probability of a release of plutonium dioxide in an accident is 52 percent. For the overall mission, the analysis estimates that about 0.10 percent of the time (a probability of 1 in 960), a launch could result in an accident with the release of plutonium dioxide. ...
Lyd bevæger sig, tydeligvis, nemt gennem Mars' tynde atmosfære. ?
Ja, nogenlunde med den samme hastighed som på Jorden. Da Mars' atmosfære mest består af CO2, er dæmpningen dog kraftigere, så du har sværere ved at høre det, når svigermor råber om hjælp :-P
Hej John
Du interesserer dig for rummet og har tydeligt fulgt marsudflugten. Kan du give forklaring på, hvorledes man har tænkt sig, at få de prøver som roveren indsamler tilbage til jorden? Det mangler jeg en forklaring på, for roveren ser ikke ud til at kunne forlade marsoverfladen?
Jeg kunne så bare have læst brødtekten i artiklen. Samle til en senere afhentning. Undskyld forstyrrelsen John ?
lyder spændende. Nogle der har et link til den. Tidsplan, teknologi, metode osv. Vel noget med at et moderskib kredser rundt om Mars, mens en bittelille lander sættes ned, overtager lasten og sendes op igen til moderskibet der så tager turen hjem til Jorden.
I modsætning til månelandingerne kan landeren laves meget mere let og kompakt. Der er ingen krav til lufttæthed, komfort til astronauter osv.
NASA har lige skrevet kontrakt med Northrop Grumman Systems Corporation om at udvikle forskellige dele til Mars Sample Return (MSR) missionen, som udføres i samarbejde mellem NASA og ESA.
Jeg tror ikke, at de er meget længere end koncept-stadiet:
https://www.nasa.gov/press-release/nasa-aw...
Plutonium: "For somethings that's real, plutonium is so unrealistic" https://xkcd.com/2115/
NASA er altså bare for seje. De sendte Voyagersonderne ud i 70'erne, der stadig viser livstegn pga plutomiums-systemet der lader batterierne op.
ESA skulle afsted til Rosetta missionen, og benyttede solpaneler 30 år efter. Landeren Philae gik dog kold da dens solpaneler havnede i skygge. Måske ESA skulle have spurgt NASA om hvorledes man får sådan noget til at virke?
Rtg'erne leverer strømmen direkte. Der er ingen batterier.
Ér der batterier ombord?
Måske du burde kontakte bl.a. Tesla. Fordi der er nok mange der er interesseret i batterier med så lang holdbarhed.
Ikke mindst under så ekstreme temperaturforhold. ?
?