close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Raket-Madsen rammer 7 g i sin raketstol

Peter Madsen fra Raket-Madsens Rumlaboratorium fik sig i dag en snurretur med en kraftpåvirkning på 7 g, da han susede rundt i sin raketdrevede centrifuge.

I dag affyrede crewet fra Raket-Madsens Rumlaboratorium for første gang deres raketdrevne centrifuge med bemanding. Peter Madsen selv satte sig til rette i det ophængte sæde, inden en N2O-hybridmotor skød en rotation i gang, der ved maks.-acceleration påvirkede piloten med en kraft på op mod 7,32 g.

Ved denne kraftpåvirkning var Peter Madsen tæt ved at nå sin smertetærskel, og et g-lock var nær: Først forsvandt verdens farver for hans øjne, dernæst kom tunnelsynet, og til sidst blev alt sort. Men inden Peter Madsen mistede bevidstheden, var maksimalpåvirkningen nået, og mens centrifugen sagtnede farten, fik piloten sit syn igen.

Således forløb alt som planlagt: Raketmotoren brændte i godt 5 sekunder, inden den automatisk slog fra, og centrifugen langsomt løb farten af sig, indtil den efter en snurretur på godt tre minutter stod stille igen. Til stor begejstring for det over 100 mand store publikum, groundcrewet i grønne flyverdragter og en ekstatisk centrifugepilot:

»Fremtiden er raket-drevet! Raketdrevne biler! Raketdrevne skibe! Raketdrevne helikoptere!« jublede Peter Madsen, da han fik fast grund under fødderne igen.

Se desuden live-streamet af den sidste times forberedelser, selve affyringen og den veloverståede afslutning her:

Hvor stor var den acceleration som Madsen oplevede fra raketten?
Raketten brænder ikke meget mere end 1 omgang, hvorefter der er maksimal fart.
Det må have føltes som noget af et spark i røven.

  • 6
  • 1

...For the benefit of Mr. Kite
There will be a show tonight on trampoline
The Hendersons will all be there .. Citat :The Beatles / John Lennon
..
Jeg kan ikke se den store bedrift i noget af det raket fætteren publicerer.. ligeledes hans mission.. , i min optik: "what a waste" det er intet mere end et forkølet medie stunt.
Sorry!

  • 15
  • 24

"Hvilken erfaring har du høstet ved denne øvelse, ud over at medierne elskede det?"

Tag og læs bloggen om det.

https://ing.dk/blog/under-way-under-rocket...

Medierne er jeg groft sagt ravende ligeglad med i forhold til hvad det gav os som team, på alle mulige både strengt tekniske og psykologiske niveauer.

Men man kan selvfølgelig som Knud Schwartz siger med sin kommentar - spørge hvad det hele skal til for - hvilket spild.

Ja, hvad skal livet egentligt til for ? hvorfor skal vi udforske, eksperimentere, udfordre os selv, prøve på noget som helst ?

Det er jo bare spild alt sammen ?

Man kan jo også bare blive i sengen, og lade stå til.

Det kan jeg godt se, når jeg tænker over det. Knud har egentligt en pointe.

Hvad fanden skal liv som fænomen til for ?

( Ironi inkluderet )

Peter Madsen

  • 20
  • 10

Engelsk...

Det gør vi fordi der fem seks mio der forstår dansk - og vel et par milliarder mennesker der forstår engelsk. Blandt de fem seks mio der forstår dansk, vil jeg tro de fire nok også forstår engelsk.

Nogen gange...ikke altid...har jeg det sådan at jeg skal oversætte fra engelsk til dansk på vejen fra tanke til tale. Normalt er det hip som hap for mig, andre gange er ligger noget bare så lige til på engelsk - at man taber noget sprogligt ved at lave oversættelsen.

Vi har også en del engelsktalende på holdet...og at snakke dansk når de er der vil ekskludere dem fuldkommen.

I går havde vi to engelsksprogede filmhold, plus Stefan ( tysk rakettekniker ) og Alex ( certifikatsvejser fra Canada ) og vi kan ødelægge det for dem, eller inkludere dem sprogligt.

I den sammenhæng er det simpel høflighed.

Peter Madsen

  • 22
  • 5

ja, det er en del af det.

Jeg har gennem diverse blogs og debatindlæg forsøgt at dele med læserne hvad det kunne give os, og dele motivationen for at bygge den.

Efter den første afprøvning er jeg overrasket over hvor lærerigt, og vellykket dette lille projekt har været. I alle dimensioner, og målt på dets positive indvirkning på vores overordnede mission.

Derfor er det den overordenede mission - et menneske i rummet uden om government - der børe være til debat.

Debatten bør i virkeligheden handle om om det er i orden at nogle hunderede mennesker i dette land bruger nogen af deres private ressourcer på at forfølge det mål at sende et menneske ud rummet og få vedkommende sikkert tilbage igen.

Skal vi som individer have lov til at bruge vores private midler på den slags "eventyr" eller det spild af ressourcer som var bedre brugt anderledes ? F.eks. på almindelig privatforbrug, turistrejser, nye møbler eller at gå ud at spise ikke til 88 kr pr kuvert men til 328 kr pr kuvert.

Det er den debat der ligger bag dette.

For det hele er jo spild, kan man sige. Hvorfor fanden gøre den slags fis, når vi bare kan lade være, sove længe, og når vi endelig kommer op, knappe en bajer op og tage en smøg og tænde fjernsynet ?

Hvad skal det dog til for ?

Hvad skal vi med raketdrevne mennesker ?

Hvad fanden er der galt med en bajer, en smøg og noget fjernsyn ?

Det er spørgsmålet.

For mig er svaret at jeg finder det meningsløse spild, er hele meningen med det alt sammen.

Men NASA i 60eren fløj til månen rasede en forfærdelig krig i Vietnam. Man kunne indvende at Apollo var noget forfærdeligt spild, og ressourcerne burde gå til krigen. For den var alvorlig og vigtig, i modsætning til det pjat med Månen.

Nu halvtres år efter - kan vi se tilbage - og overveje hvad der faktisk var spild, og hvad er faktisk var vigtigt en en større skala.

Jeg hepper på Elon Musk, men kan ikke bare sidde og se på - jeg vil flyve den store raket bemandet, fandme, og det så meget mere efter oplevelsen i går.

Peter Madsen

  • 11
  • 5

Jeg havde desværre ikke læst dine andre blogs før dette. for det var reel nysgerrighed efter hvad i erfarede ved dette forsøg. selv om mit spørgsmål da nok kunne læses som søndagssur brok.

  • 6
  • 0

ved da godt du er en guttermand !

Man skal stille spørgmål, og nysgerrighed er en fin egenskab.

Peter Madsen

  • 5
  • 4

Som mange andre har jeg også undret mig over at søm efter meget lang tid er skubbet mere end en trediedel af dets længe ud af det det er hamret i. Det kunne blive et fantastisk billede af en animation der kunne vise hvor mange stærke kræfter der arbejder ganske langsomt. Der er mange forskellige kræfter der arbejder mere eller mindre sammen om at skubbe sømmet ud. Optagelse af vand i træet klemmer træet sammen om sømmet og brættes udvidelse hvælver brætte lidt, vinde rusker, o.s.v

  • 1
  • 2

Hej Peter og Team

Super flot - stort tillykke!!!

Tænkte på om det ville være rart med en bremse til efter burn.

Man kunne nem sætte et par flaps på rammen bag sædet som kan vippes mere og mere ud med en fodpedal så man har bedre kontrol over afslutningen.

Dette vil ikke belaste beton/leje/arm i samme stil som en central skivebremse - samt det vil give indtryk af noget design i 'space shuttle' stilen...

Med venlig hilsen

Martin G. Bech

  • 6
  • 1

Til Svend Ferdinandsen,

Accerationen langs cirklen er meget mindre end centrifugalkræften. Motoren accelererer i godt fem sekunder og den når op på ca 24 m/s. Den hurtigste omdrejningstid er ca 2 sekunder og med 7,2 g giver en radius på 8 meter: acceleration=(2Pi/T)² * R.

Hastigheden=2Pi*R/T = 24 m/s = 86 km/t. En g svarer til 0-100 på 2,8 sek, så 0-86 på 5 sekunder er i den sammenhæng ikke så hurtigt, det er der flere biler, der kan.

Venlig hilsen
Peder Worning

  • 4
  • 2

Jeg kan ikke se den store bedrift i noget af det raket fætteren publicerer.. ligeledes hans mission.. , i min optik: "what a waste" det er intet mere end et forkølet medie stunt.
Sorry!

Hvis du ikke deler interessen, hvorfor fa'en føler du så at du har brug for at læse endsige kommentere på sådan en historie?

Hvis man gerne vil sætte en mand på toppen af en raket, så er det da væsentligt om manden kan holde til mosten eller ej. Og væsentligt at give ham og raketbyggerne nogle erfaringer med det.

  • 8
  • 9

Det vigtigste Peter (og os andre) fandt ud af var at han rent faktisk tør trykke på den knap, når han sidder i et raket drevet fartøj.

Det er nemt at snakke, men svært at sige hvordan man vil reagere når man sidder i den virkelige situation, det er den han har simuleret så godt som muligt, og derfor giver det også mening at raketten sidder hvor den gør.

  • 2
  • 2