close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Nasa tester gigantisk vandfontæne til ny raket

1,7 millioner liter vand i minuttet skal der til at slukke en raketbrand.

Den 15. oktober 2018 åbnede Nasa for den store vandhane på opsendelsesplatformen 39B på Kennedy Space Center i Florida. USA’s rumagentur testede et vandsystem, der er en del af Exploration Ground Systems til Nasas nye store raketprogram, SLS - Space Launch System. Når USA ifølge planen i 2020 begynder at sende raketter op, skal vandet reducere den ekstreme varme og energi, der genereres ved opsendelsen af den nye rakettype. I løbet af knapt et minut udleder systemet omkring 1,7 millioner liter vand, og vandet når cirka 30 meter op. Det er ikke første gang, at Nasa tester systemet. Denne gang har man forbedret systemet, så vandet vælter hurtigere ud.

Ganske imponerende mængde vand at pumpe ud på så kort tid, men er der nogen der ved hvor al vandet forsvinder hen? Bliver det ledt tilbage i tanke så det kan genbruges? Eller bliver det ledt ud i havet/kloakken så man skal fylde tankene med 1.7 millioner liter nyt vand hver gang??

Mvh Søren

  • 0
  • 1

Tvivler på genbrug, f.eks normale danske markvandingsanlæg bruger samme vandmængde på ca. 30 timer, så tror ikke, der er økonomi i genbrug, - slet ikke når man ser på hyppigheden af opsendelser. Det er jo heller ikke nødvendigvis drikkevandskvalitet, det vand der bliver brugt.
Preben

  • 1
  • 0

[...] skal vandet reducere den ekstreme varme og energi, der genereres ved opsendelsen af den nye rakettype.

Vandet kan ikke ændre hvor meget energi raketten genererer. Vandet der sprøjtes ud horisontalt er lyddæmpning der beskytter raketten. Lydtrykket er så højt at refleksionerne risikerer at ødelægge rakettens finere dele.
Vandsøjlerne må være termisk beskyttelse af strukturer på opsendelsesplatformen.

  • 1
  • 0

Jeg synes det ville være på sin plads at fortælle præcist hvad vandet skal bruges til, og dermed hvorfor systemet er opbygget som det er...
Det burde ikke være svar man skulle finde i kommentarfelterne.

  • 1
  • 0