VIDEO Målinger fra Swarm-satellitterne optrævler Jordens magnetfelt

Efter tre år dataopsamling er ESA klar med det hidtil mest detaljerede kort over magnetfeltet i Jordens yderste faste del, lithosfæren.

Over 3000 km nede i Jorden er der så varmt, at jern og nikkel er lige så flydende som vand. Og når det elektriske ledende materiale bevæger sig, skaber det nogle elektriske strømme, og rundt om dem skabes et magnetfelt.

Det virker som et skjold, der beskytter os mod kosmisk stråling og ladede partikler, der bombarderer vores planet i solvinden. Og uden magnetfeltet ville Jorden formentlig være gold ligesom Mars.

Men magnetfeltet forandrer sig hele tiden, og det har betydning for fx navigationen i fly, fordi man fx er nødt til at vide, hvor den magnetiske nordpol præcis er.

Læs også: Kortlægning af Jordens magnetfelt er Danmarks bedste forskningsresultat

I godt tre år har de tre danskledede Swarm-satellitter fulgt magnetfeltet tæt. Nu har de mange rundflyvninger opsamlet så megen data til Den Europæiske Rumorganisation, ESA, at forskerne har kunnet stykke en fascinerede video sammen.

Den viser, hvor magnetfeltet er aktivt i Jordens ydre del kaldet lithosfæren, der består af jordskorpen og den øvre kappe og går bare 100 km ned.

Se video øverst i artiklen. De røde områder viser, hvor magnetfeltet er aktivt, mens de blå områder viser, hvor magnetfeltet er inaktivt.

Historiske data og nye data

Selv om magnetfeltet er uhyre svagt i lithosfæren, kan Swarm-trioen alligevel måle dens magnetiske signaler helt ned til en dybde af 250 km.

Læs også: Jordens magnetiske poler byttede plads på mindre end 100 år

Kortlægningen er det hidtil mest detaljerede kort, og datasættet, der ligger til grund for det højtopløselige kort, er samtidig en kombination af historiske data fra den tyske CHAMP-satellit ved hjælp af en ny modelleringteknik.

Den giver forskerne mulighed for at udtrække små magnetiske signaler fra Jordens yderste lag, fortæller professor Nis Olsen fra DTU Space, der leder Swarm-projektet.

I denne uge mødes forskerne tilknyttet Swarm-projektet i Canada, og videoen med kortlægningen er offentliggjort i dag i samme anledning.

Emner : Satellitter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

at polerne skiftede på mindre end hundrede år og magnetfeltet beskytter os.....hvad skete der så med begrænsningen af den kosmiske stråling ?

  • 3
  • 2

Øhhh, hvad ?

Denne: 16. okt 2014, ing.dk: Jordens magnetiske poler byttede plads på mindre end 100 år: Citat: "... Faktisk aftager magnetfeltet med fem procent hvert årti, viser målinger fra ESA's Swarm-satellitter, og det får en del forskere til at spå, at der er en polvending lige om hjørnet. Ifølge geofysikere, som Scientific American har talt med, kan den komme i løbet af de næste 2.000 år.

En polvending vil ikke være katastrofal, men et svagere magnetfelt op til vendingen kan betyde, at flere energirige ladede partikler fra Solen og fra den kosmisk stråling kan nå ned til jordoverfladen, hvilket kan betyde flere kræfttilfælde. Desuden kan dyr som fugle og hvaler få sværere ved at navigere. ..."

Sarkastisk til PHK: Følger du ikke med på ing?

  • 7
  • 1

Betyder det så at isogonerne flytter sig? Jeg har korrigeret kompasser siden 1970 og ikke bemærket væsentlig ændring i misvisningen omkring Bornholm.

  • 0
  • 0

Betyder det så at isogonerne flytter sig? Jeg har korrigeret kompasser siden 1970 og ikke bemærket væsentlig ændring i misvisningen omkring Bornholm.

Det burde du, men ikke efter nærværende artikel.

Dine isognomer burde have flyttet sig. Jeg er gået ind på denne webside og har indsat Rønnes koordinater (55° 7' 0" N; 14° 43' 0" E) og får:

1970.01.01: magnetic field declination = 0° 40' W 2017.01.01: magnetic field declination = 4° 18' E

Hallo, en ændring på 5° ! Er tiden moden til et bedre kompas?

PS. Jeg havde håbet på og beder til, at enten Ingeniørens redaktion eller en mere kvik læser end undertegnede kan forklare, hvad videoen reelt viser. Jævnfør mit forrige indlæg.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten