Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Intelligent komfur redder sovsen og chokoladen

Dansk iværksætter har opfundet et komfur, der selv skruer op og ned for varmen, så sovsen ikke brænder på.

Køkkengrej bliver som alle andre dimser mere intelligent, og hvorfor stå og overvåge et termometer for at undgå, at bearnaisen skiller?

Den danske iværksætter Peter Favrholdt har set sig lun på gastrobranchen og har fået udviklet et intelligent komfur, der kan klare mange forskellige opskrifter såsom hakkebøf og brune kartofler, og i videoen ovenfor demonstrerer han, hvordan det kan bruges til at temperere chokolade til julekonfekten.

Komfuret er i princippet en induktionskogeplade. Men fidusen er, at der i selve kogegrejet er monteret en chip med en sensor, der holder øje med temperaturen og giver besked til komfuret om at skrue op eller ned. Indstillingerne foregår på en tablet-pc.

Se opfindelsen på videoen og deltag i konkurrencen om at vinde et her.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der mangler dog at den kan røre rundt. Og måske bedre isolering nu der skal specielt kogegrej til. Men en ting ad gangen. :)

Men hvordan virker det? Hvordan er temperatursensoren indbygget? Er varmefordelingen effektiv nok i praksis til at man kan lave sous vide-opskrifter uden vand?

  • 1
  • 0

Om få år så har vi et køleskab er selv handler ind og et komfur der laver mad - robotstøvsuger og automatisk vinduespudser - samt en android til sex - og vi kan bare slukke for det hele når vi vil have fred til at se bold.

  • 0
  • 1

Hej, jeg er iværksætteren, der optræder og fortæller i videoen - tak for kommentarerne, jeg vil forsøge at besvare så godt jeg kan :-)

Mht. omrøring så har jeg set at man kan købe et låg med en motor og "dejkrog" som automatisk kan røre rundt i gryden. En anden mulighed er en røremaskine med varme (Kenwood laver en, her er link: http://www.kenwoodworld.com/da-dk/alle-pro... og Vorwerks Thermomix er en anden http://thermomix.com/ )

Men når man har styr på temperaturen så er det ikke så vigtigt med omrøring. Læg låg på og læg dig på sofaen i stedet :-) Vi kan lave risengrød uden risiko for at det brænder på. Man skal dog røre lidt for at "gnubbe" stivelse af risene så mælken bliver jævnet.

Hvordan er temperatursensoren indbygget: vi placerer temperatursensoren i centrum af aluminiums-laget i bunden af kogegrejet. I praksis betyder det at den temperatur vi måler kan være et par grader over eller under "overfladen i berøring med maden". Det afhænger af varmeflowet, som giver en temperatur-gradient vertikalt op gennem bunden som er proportionalt med dette. Vi har en fysisk model med bl.a. kogegrejets varmekapacitet, som bruges i reguleringen og har også planer om at tage højde for temperatur-gradienten pga. varmeflowet.

Sous vide: ja det kan lade sig gøre. Vi er kun i start-fasen mht. at få øje på alle fordelene tilberedning vha. vores Ztove komfur. Vi er begyndt at sælge de første systemer og håber på at brugerne vil hjælpe med dette. Men de vigtigste fordele er: undgå at mad brænder på/koger over. Få en mere velsmagende stegeskorpe. Spar tid.

Kim: ja der en voldsom og efter min mening utroligt spændende udvikling i gang indenfor bl.a. Smart Kitchen. Man kan kalde det "slaget om køkkenerne". Og hvem ved - måske spiser vi om 10 år kun take-away mad, der bringes til døren af selvkørende biler?

  • 2
  • 0

Jeg tænkte at en laser i emhætten ville være et godt supplement. Så kan man se hvor varmt indholdet af gryden/panden er øverst.

Og så er det altså klart bedst at koge æg under tryk. Sorry. Hviden har en højere denatureringstemperatur end blommen så du bør lave så stejl en temperaturgradient som muligt og det gør man ved at dampe æggene under tryk.

  • 0
  • 0

Et teknisk intersant produkt. Men hvordan er holdbarheden for udstyret? Kan det holde til +20 års brug.
en ting som jeg føler i glemmer er at lave mad ikke kun er et spørgsmål om teknik og kemi men også om føelser, erfaringer og mange andre små nuancer.
Personligt vil jeg aldrig stole på et glaskeramisk komfur uanset varmekilde, de går simpelthen ikke godt sammen med store gryder og støbejerns pander/gryder
Ingen råvar er 100% ens og dermed skal de ikke tilberedes 100% ens selv om det er samme ret du laver så den med at ligge sig på sofaen tror jeg bliver en kulinarisk skuffelse..og risengrøden skal bare koges op og sættes i en høkasse ( pakkes ind i dyner) og koge færdig helt uden indblanding og energiforbrug til et komfur. :)

  • 1
  • 2