Status

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

VIDEO: Ingeniørstuderendes undervandsrobot roses internationalt

Tre maskiningeniører fra Aarhus Universitet har vundet 2. pladsen i det uofficielle verdensmesterskab for robotdesign udviklet og bygget af studerende. Robotten Northrov er målrettet arktisk havforskning.

De tre aarhusianske ingeniørstuderende Kristian K. Sahlholdt, Robert Søndergaard og Johan T. Krogshave har sammen udviklet robotten, der er fjernstyret, kan dykke ned til 50 meter og scanne og tegne en 3D-model af isbjerges struktur under havoverfladen. Det skal hjælpe med at kortlægge og forudsige af smeltemønstre og bevægelser i havet ved uligevægtige isbjerge.

Det klarer robotten ved hjælp af en specifik vinkel på sin lygte, der belyser isbjerget og sikrer en god billedkvalitet. I den nuværende form er robotten udstyret med et 100 meter langt kabel, der overfører strøm og data med op til 10 Gbit/s.

Robotten er resultatet af de tre studerendes bachelorprojekt, og de fik ideen fra en arktisk forsker ved Aarhus Universitet, der fortalte, at man manglede udstyr til at undersøge isbjerge. I videoen kan man blandt andet se, hvordan de studerende tester robotten på et togt til Grønland.

Forskerne kalder undervandsrobotten for en game-changer for både biologer, klimaforskere og søfartsindustrien, skiver Aarhus Universitet. Og de studerende mener, at man kan koble data fra robotten med satellitbilleder alene af toppen på isbjerge til at forudsige isbjerges bevægelser, og hvornår de udgør en fare for havtrafikken.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten