close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO FRA KØBENHAVNSK RAKET: Styreror i kobber blev brændt væk af raketmotor

Det tyder på, at københavnernes raket bliver udstyret med styreror af grafit. Seneste test viste nemlig, at ror i kobber smeltede og efterlod en flot grøn flamme kort efter at motoren tændte.

Læs også: Endnu en dag på testpladsen

Er der en fornuftig forklaring på at bruge kobber. Selv almindeligt jern har højere smeltepunkt.?

  • 0
  • 0

Kobber er nemt at arbejde med, og materialets varmeledende egenskaber er både en fordel og ulempe - alt efter hvordan man udnytter det.

Det er jo ikke første gang, at raketbyggerne tester både grafit og kobber. Det gjorde de allerede i 2011, hvor daværende CS-medlem Peter Madsen var stærk fortaler for at bruge kobber, og raketten Sapphire fløj også med kobberror.

Men dengang var selve styrefladen forbundet til en meget stor klump kobber, der fungerede som en varmesink. Test viste, at det virkede fint, selvom man ikke anede, hvornår det ville forsvinde i en grøn flamme. Det var tanken på sigte at bruge brændstof eller lox til køling af kobberet.

Men CS vil i dag gerne forsøge grafitvejen igen, da de tror på at en bedre udgave af grafit findes og kan bruges uden køling. Det tyder sidste test da også på.

Læs om de første CS-test af kobberror her:
http://ing.dk/artikel/styrefinner-til-rake...
http://ing.dk/artikel/vellykket-rakettest-...

  • 6
  • 0

at det venstre ror opvarmes og smeltes så meget hurtigere end det højre...
jeg kan ikke helt vurdere om det er forskellige materialer, eller om de mon sidder excentrisk?

og lige som Max, kan jeg heller ikke se hvorfor man tænkte at kobber på nogen måde ville være en god idé... det er blødt, tungt, dyrt og så optager det varme rigtig godt... ikke ligefrem de egenskaber man leder efter i en raket ;)

så hvorfor? :)

  • 3
  • 0

Det er vel et af søndagens interessante bonusresultater, at konklusionen fra 2011 kan gradbøjes? I 2011 mener jeg at huske at grafitten brændte væk mens kobberet holdt sig fint. I søndags var det lige omvendt.

  • 0
  • 0

Den af grafit ser egentlig også temmeligt smeltet ud, omend ikke helt så meget som den af kobber. Men leder grafit overhovedet varme særligt godt? For i så fald, kan det da også vise sig vanskeligt at lave en langtidsholdbar løsning?

  • 0
  • 0

Michael Deichmann:

Det er vel et af søndagens interessante bonusresultater, at konklusionen fra 2011 kan gradbøjes? I 2011 mener jeg at huske at grafitten brændte væk mens kobberet holdt sig fint. I søndags var det lige omvendt.

Det var heller ikke de samme forsøg. Dengang var det grafit af ringe kvalitet og kobberroret var større med betydeligt større heatsink. Samtidigt var det dengang en anden motortype med halvt så varm flamme (godt for kobber) indeholdende eroderende partikler (dårligt for grafit).

  • 2
  • 0

Joachim Michaelis:

Den af grafit ser egentlig også temmeligt smeltet ud, omend ikke helt så meget som den af kobber. Men leder grafit overhovedet varme særligt godt?

Grafitten er ikke en god varmeleder, men kan holde til langt højere temperaturer end kobber. Den smelter ikke, men eroderes/forbrændes langsomt. Vi kan sagtens leve med at rorene forsvinder gradvist og søndagens test indikerede, at det sker i et helt acceptabelt tempo.

  • 5
  • 0

Kurt Christensen:

Kunne man ikke blot sende lidt brændstof igennem et par borede kanaler i kobberet som køling?

Den mulighed for forarbejdning (som grafit ikke har) var ét af argumenterne, der talte for kobber.

  • 4
  • 0

Når man ser videoen, ser det ud som om rorene er 2 små stumper... der er ingen steder hvor varmen kan ledes hen, og så er det ligegyldigt, om der er god varmeledningsevne eller ej.

Jeg formoder, at på en rigtig raket, er ror større og går op langs siden af raketten, hvor den mekaniske styring vel er placeret?

Fartvinden vil så køle rorflader, hvorfor det igen er vigtigt med god varmeledningsevne, som kobber har.

Jeg har ikke fulgt meget med i udviklingen af jeres raket, så måske er mine formodninger helt forkerte.

  • 0
  • 0

Preben Rose:

Når man ser videoen, ser det ud som om rorene er 2 små stumper... der er ingen steder hvor varmen kan ledes hen, og så er det ligegyldigt, om der er god varmeledningsevne eller ej.

Begge ror endte i en klods monteret i jern. Betingelserne var ens for de to materialer, hvor grafit klarede sig tilfredsstillende trods ringe varmeledningsevne. Der måltes temperaturer i rorene. Grafit vejer meget mindre end kobber, som alt i alt er dømt ude.

  • 4
  • 0

Begge ror endte i en klods monteret i jern.

Hvad der overrasker, er, at I overhovedet laver forsøg med kobber, hvis i alligevel ikke leder varmen væk - jern som vist på videoen, flytter i praksis ikke varmen, og det er indlysende, at kobberet ikke tåler varmen, som opstillingen er lavet.

Hvis I bare ville vise, at grafit kan tåle varmen, hvorfor så overhovedet lave forsøg med kobber?

  • 2
  • 0

Preben Rose:

Hvis I bare ville vise, at grafit kan tåle varmen, hvorfor så overhovedet lave forsøg med kobber?

Fordi vi tidligere har brugt kobber, hvor det noget overraskende var fuldstændigt upåvirket, og fordi vi måler temperaturen i kobberet, så vi ville kunne danne os et indtryk af varmeoptagelsen ved den givne geometri og om køling ville kunne gøre resten, dersom grafit ikke var løsningen.

  • 3
  • 0

Hvorfor ikke få 3D-printet nogle titanium styreror med noget indvendig rørføring til køling?

Titanium kan nemt 3D-printes og har et væsentlig højere smeltepunkt end kobber, og med 3D print kan man sagtens lave nogle flapper der er hule eller delvist hule invendigt til benyttelse af evt. kølevæske.

De kan endda blive printet i Århus for jer.

  • 1
  • 0

Hej Søren

Det kan ende med at blive en mulighed. Aktiv køling af vanes er dog en voldsomt øget kompleksitetsgrad - og som det ser ud nu, tyder meget på, at grafit kan løse opgaven.

Men: Har du en kontakt til titanium print i Århus, hvis vi skulle vælge at gå den vej?

mvh Flemming

  • 2
  • 0

Hvorfor ikke benytte denne teknik??


Hej Morten
Det er bestemt også noget vi har med i overvejelserne til senere brug. For nuværende, har vi dog været nødt til at benytte en teknik vi allerede har haft succes med, for at kunne nå at have en raket klar til sommerens opsendelsesvindue. Der er også allerede rigeligt nyt med, som vi skal have til at fungere for første gang :-)

  • 1
  • 0

Fordi vi tidligere har brugt kobber, hvor det noget overraskende var fuldstændigt upåvirket, og fordi vi måler temperaturen i kobberet, så vi ville kunne danne os et indtryk af varmeoptagelsen ved den givne geometri og om køling ville kunne gøre resten, dersom grafit ikke var løsningen.


Hvis man vil lave forsøg med et varmeledende materiale, må der som minimum være et sted at lede varmen hen.

Kobbers smeltepunkt på 1085 grader er allerede fundet, hvorfor det ikke giver meget mening at måle dette igen.

Med hensyn til titanium, skal man være opmærksom på, at det leder varmen endog dårligere end stål og derfor næppe vil være anvendeligt selv med aktiv væskekøling, medmindre temperaturen af jetstrålen er mindre end 1668 grader celsius.

Hvilken temperatur forventer I at jetstrålen er - er den målt eller kendt pr. def.?

Hvis i bruger ilt som oxidizer, skal I være opmærksomme på, at grafit brænder ved kun 600 grader i iltrige omgivelser.

Graphit sublimiert in einer sauerstofffreien Umgebung bei einer Temperatur von 3825 °C. Unter Sauerstoffeinwirkung entzündet sich Graphit bei etwa 600 °C.

  • 1
  • 0

Preben Rose:

Hvis man vil lave forsøg med et varmeledende materiale, må der som minimum være et sted at lede varmen hen

.

Det afhænger jo af, hvor meget den varmeledende egenskab er i fokus.

Kobbers smeltepunkt på 1085 grader er allerede fundet, hvorfor det ikke giver meget mening at måle dette igen.

Det så heller ikke formålet. Vi kan godt få oplysninger ud af at se forløbet af et kendt materiales varmeoptag under nye betingelser.

  • 1
  • 0

Ikke for nuværende. Det vil formentligt blive beskrevet i en kommende blog, men kobberoret overlevede ikke første test som ikke kørte nominelt.

  • 0
  • 0