close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: DSB finder revnerne i togets aksler med en magnet

På værkstedet i Aarhus bruger de magnet til at finde revner i de gamle ME-lokomotivers trækaksler. Derefter bliver de mindre beskadigede aksler fikset med metallisering.

DSB har trukket alle 33 ME-lokomotiver ud af drift, efter at have fundet små revner i de gamle ME-diesellokomotivers 20 cm tykke trækaksler. Det opdagede mekanikerne, da de skulle skifte et beskadiget tandhjul.

»Da vi fjernede ringene og tandhjulet, fandt vi revnen,« fortæller Dan Stig Jensen, som er chef for DSB Vedligehold.

Læs også: DSB var advaret: 13. september knækkede en aksel på ME 1532

Dernæst undersøgte teknikerne endnu en aksel ved hjælp af et magnetfelt. Den teknik går under navnet magnaflux og viser, om der er steder, hvor den massive aksel ikke leder magnetfeltet ensartet, og hvor der kan være revner. Denne test viste også tegn på revner, hvorefter beslutningen om at tage alle ME-lokomotiverne ud af drift blev truffet.

Hjulsæt sendes fra Sjælland til Aarhus

ME-lokomotiverne står parkeret i København, Kalundborg og Nykøbing. I København bliver de pillet af bogierne, og hjulsættene bliver transporteret til værkstedet i Aarhus. Kun der har DSB faciliteterne til at renovere dem.

Dan Stig Jensen påpeger, at DSB har nøjagtige vedligeholdelsesplaner, som selskabet naturligvis følger. Det indebærer, at hjulsættene med jævne mellemrum er til hvad han kalder »revision«. Derfor er det også normalt at isblæse akslerne for urenheder og slibe dem. På den måde kan op til 0,35 mm dybe revner fjernes.

Læs også: DSB splitter gamle lokomotiver ad: Først til marts kommer alle på skinnerne igen

Der er ikke plads til samtlige 198 aksler fra lokomotiverne i Aarhus. De bliver sendt til værkstedet løbende. DSB håber at udvikle en metode til at måle revner ved hjælp af ultralyd. Nogle af akslerne kan dog umiddelbart frikendes for revner. Desuden har DSB enkelte reserveaksler på lager.

Illustration: Gorm Branderup
Illustration: Gorm Branderup
Illustration: Gorm Branderup
Illustration: Gorm Branderup
Illustration: Gorm Branderup
Illustration: Gorm Branderup
Illustration: Gorm Branderup

Journalisten får det til at lyde som en sensation; men den teknologi har været brugt i mange mange år i autobranchen.
Jeg husker da fra min læretid i tresserne, dengang det endnu var økonomisk forsvarligt at hovedreparere en motor, at krumtappen blev magnaflux-prøvet, inden man sleb sølerne, for der var ingen grund til at slibe. hvis der var revner i krumtappen.
Sidenhen har jeg i 90-erne fået magnaflux-prøvet krandele for at checke for begyndende revnedannelser.
Det er en teknik, der er gammel.

  • 5
  • 3

....til magnaflux er også kendt udenfor autobranchen til, at finde revner i stål. Enhver maskineingeniør burde være fortrolig med teknikken, der der er en af flere til, at finde revner i stål. Penetrering er en anden. En af de mere avancerede kommer såmænd fra Brüel og Kjær. Den analyserer lyden af et ekko, fra en lyd sendt gennem emnet, der er under mistanke, eller lyden fra motorer, specielt flyenes jet motorer, undersøges ved lydanalyser af deres kørsler. En teknik der sparer adskillige adskillelser af de kostbare motorer. Men er der den mindste afvigelse i lyden, bliver motoren selvfølgelig adskilt for at undersøge kilden til mislyden.

Men at fortælle, at man anvender magnetisme til revnefinding i stål i et ingeniørfagblad, svarer vist til, at fortælle en bager, at der er mel i brød :)

Men billederne var illustrativt gode, ( flere af den slags) der manglede dog en tekst ved det billede, hvor magneten anvendtes. For her var det tydeligt, at akslen var gjort klar til svejsning i de to neddrejede/slebne hvide spor, der formodentlig var hvide for at lave en penetrerings kontrol, for at se om man var kommet dybt nok ned til at revnerne var forsvundet .

  • 1
  • 8

Ad. 1: Akselenden bliver beskyttet med en plastslange. Det er den du ser som "gängor"
Ad. 2: Det er en IC3 drivaksel. Her overføres kraften til akslen via en tandsæt på midten af akslen. Diesel-mekanisk traktion.

  • 0
  • 0

De er de sande helte der har sørget for at holde DSB's materiel kørende i så mange år, og ikke mindst kæmpet en brav kamp for, på trods af alle odds, at udbedre alle de medfødte skavanker i IC4.
Lad os håbe at de kompetencer bliver taget med over i det selskab der fremover skal både levere og servicere næste generation togsæt.

  • 4
  • 0

Kære Bjarke
Vi har et ingeniørteknisk fagblad og -site. Men vi har også et stofområde, der interesserer en bredere kreds - og som kan inspirere unge til at søge denne vej.
Skal vi ikke glæder os over det sammen?

mvh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 7
  • 0

....for irettesættelsen.........den var fortjent, da jeg ikke havde set vidioen der var god, men kun billederne
Hvor jeg i forbindelse med billedet hvor håndværkeren holder en magnet, manglede den forklaring på hvorledes man anvendte magneten, som fik mig til at reagere i relation til overskriften.
Jeg ligger helt fladt ned :)

  • 4
  • 1