VIDEO: Derfor går det altid galt for megaprojekterne

Den amerikanske journalist og blogger Michael Hobbes, som har boet i København, men for tiden er i Berlin, har sammensat en video om, hvorfor det altid, altid, (næsten) altid går galt, når offentlige institutioner kaster sig over gigantiske byggeprojekter, som ikke er prøvet før. Videoen bygger på forskning, som den danske Oxford-professor Bent Flyvbjerg har udført, og tager os fra Seattle til Berlin og Skotland og tilbage til den amerikanske vestkyst. Den er særdeles kritisk over for ingeniører og arkitekter, som holder af at eksperimentere for skatteyderpenge.

Kommentarer (25)

Det forekommer mig at hvis man skal leve op til forfatterens tanker, så ville vi ikke have brug for veje, infrastruktur m.m. da alle disse ting på et eller andet tidspunkt har krævet at nogen skulle udvikle noget der var potentielt omkostnings tungt, potentielt risikofyldt og noget som ikke man ikke havde erfaring med fra tidligere.

Vi ville stadig rende rundt med en sten økse, transportere os selv til fods og få våde fødder når vi skulle over (igennem) vandløb.

Isoleret set er det klart at det er økonomisk bedre at masseproducere hvad man allerede kender og har erfaring med, og man kan sagtens diskutere om det ikke ville have været smart, at koordinere udviklingen med andre, således den dybe tallerken ikke opfindes alt for mange gange.

Men nyudvikling og praktisk research ved at træde endnu ubetrådte veje, er efter min mening nødvendig for at vi kan fortsætte menneskehedens udvikling.

Alt andet vil resultere i manglende løsninger på kritiske problemer, som vil true menneskeheden, og som i det mindste vil betyde at sygdomme, verdensomspændende epidemier, verdens krige etc. vil være normalen i langt større skala end vi ser det idag.

Ok... det var så lidt ekstrapolering ud fra noget som havde et mere ned til (i) jorden udgangspunkt :)

  • 4
  • 2

Kære Kim,

DK havde brug for et standard tog... Dem er der en del firmaer der producere... Men DK ville have deres egen IC4. Det er jo at se bort fra velkendt teknologi, og prøve at opfinde noget, så man kan få flere vælgere, flere stats midler.

det samme med Rejsekortet og mange andre store projekter som er kørt af sporet.

Der skal ny udvikling til, men den skal være afprøvet og verificeret til det korrekte brug.
Tænk på hvad der ville ske, hvis NOVO bare kastede sig ud i ny udvikling, og kørte som regering kører projekter på nu ??

  • 6
  • 5

IC4 er jo en gængs joke... men joken er vel ikke fordi de er specielt bane brydende (no pun intended) teknologisk, men snarere at deres generelle kvalitet er for lav, samt et enkelt alt overskyggende issue med sammenkoblings computersystem og software som vist er nyudviklet.

Selve mekanikken er set i IC3 såvidt jeg kan læse mig til.

Jeg tror at den primære årsag til IC4 problemerne er procedure mæssig og af politisk karakter. Man har simpelthen ikke været gode nok til at holde styr på en stor ordre.

Det vil jeg tro sagtens også kunne ske med leverancer fra enhver anden leverandør.
Jeg tror ikke på at noget togsæt kunne leveres uden på en eller anden måde at skulle tilpasses danske forhold, og det medfører altid potentiale for misforståelser, fortolkninger og kontrakt ændringer.

Rejsekortet... hvor er der et rejsekort som dækker over forskellige selskaber med tog, bus etc som vi kunne have brugt?

Wikipedia:
"De forskelle der her[8]:
fælles system for hele landet
hele rejsen er sammenhænge i hele landet uanset trafikselskaber
tankop og tankop aftaler var med fra starten
der er fælles system til kundeservice, salg mv.
Det danske system er fælles for alle danske trafikselskaber. Det hollanske system, som kommer fra den leverandør, er det centrale system mindre end i Danmark og mange af funktionerne varetages af de tilsluttet selskaber. Erfaringerne i Holland har været at det har kompliceret forholdet imellem leverandøren og trafikselskaberne, og det ville man i Danmark undgå ved at samle kontakten i mellem leverandøren og trafikselskaberne i et fælles selskab[9]. Man havde håbet på stor genbrug fra Holland, men det meste af back-office-systemet er blevet nyudviklet til det danske rejsekortsystem."

Det er ALTID super nemt at være bagklog.
Isoleret set er teknisk komplekse systemer altid underlagt en vis risiko for fejl, misforståelser m.m. og når sådanne teknisk komplekse systemer så fedtes ind i politiske ønsker og økonomiske agendaer, så er chancen for at noget lykkes til budget og tid ganske lille.

Alternativet er at leverandøren fra starten vil have mere for det, eller/og længere leveringstid, og det er oftest ikke acceptabelt hos kunden.

I situationer hvor der bare ikke er nogen måde at "fixe" problemerne efter launch (f.eks. spacecrafts), bruges der meget længere tid til planlægning, projekt ledelse, verifikation etc. Og det koster både i kr/øre og tid. Og selv da går det galt fra tid til anden (Beagle, Spaceshuttle, Apollo, Mars Observer etc.)

Enhver virksomhed som ønsker at være ledende indenfor sit felt, vil altid have en lang række eksperimenter som kostede penge og ikke blev til noget, så Novo er et dårligt eksempel.
I det hele taget er netop medicinal industrien een af de industrier hvor der spenderes rigtig mange penge og tid på projekter som ikke bliver til noget, netop for at afsøge mulige forretningsområder, under de forudsætninger der er for patient sikkerhed, reproducerbarhed m.m.

  • 5
  • 1

Mit eget svar på hvorfor projekter går skævt,er at ledelsen idag rekruteres ude fra, og ikke nødvendigvis indefra med mennesker som har branchen i blodet .
Og det er vist noget som gælder forhele vestverdenen. Økonomiske hensyn, og måske en større tendens til at akceptere risici, er nok mere udbredte idag end tidligere.
Men hvis man læser link'et , http://calleam.com/WTPF/?page_id=3 ,opdager man hurtigt at mislykkede mega-projekter altid har været der. Konsekvenserne af mislykkede projekter er bare meget større nu end de var tidligere.

  • 0
  • 1

Virksomheder der gør noget storartet er typisk pga en nøgleperson. Offentlige ansatte er ca aldrig fantastiske personer, ofte direkte inkompetente og pengene er ikke deres egne.

DSB er et imponerende eksempel.

Generelt kan man nok sige at skal noget gøres intelligent så skal man bruge en af de bedste fra de hårde videnskaber. Datalogi, fysik, matematik. Folk der har forståelse for reelle resultater og optimering.
Og hvis det skal gøres forkert så hyrer du CSC. Og de hyrer alle sammen CSC.
IBM kan også bruges hvis det skal være rigtigt dyrt og ikke nødvendigvis virke.
Og det er endda relativt tekniske folk. Hvis det virkeligt skal være skidt så hyrer du ikke tekniske folk.

Den almene person har sjældent forståelse for netop hvor disciplineret og høj kvalitet tanker kan have i de meget få. Når ting er afgørende for en hel nation så kan forskellen i langsigtet afkast være ubegribeligt stor.
Bare vindmølleindustrien er et lille eksempel på en retning man ikke kunne have taget og tabt meget. Ligeledes har vi tabt enormt ved ikke at satse nationalt på elbiler i 2006 og taget Teslas rolle. Vi kunne let true tyskland.
Selvom vi kun har begrænset af de rigtige folk så har vi ret begavede folk givet de rigtige muligheder og som nation kan vi let snyde ved at håndplukke genier fra andre lande. En million kr om året i løn er jo helt ubetydeligt for en nation og det er de få helt i spidsen der kan gøre den store forskel.

A few good men.

  • 0
  • 4

Problemet med IC4 er at man mislykkedes på et rent teknisk niveau, og ikke fordi man planlagde for fremtiden på et forkert grundlag .
Problemet med rejsekortet er at det danske offentlige transportsystem er for kompliceret for en enkel løsning som dækker det hele.
Kort sagt: Store visioner med en begrænset teknologisk forståelse.

  • 0
  • 0

Problemet med IC4 er at man mislykkedes på et rent teknisk niveau, og ikke fordi man planlagde for fremtiden på et forkert grundlag .

Jeg ved ikke om man kan sige at man mislykkedes. Der er enkeltstående tekniske ting som er udfordrende. Men det er der ved ethvert projekt. Problemet er nærmere hvordan de er håndteret projektstyringsmæssigt samt politisk.

Problemet med rejsekortet er at det danske offentlige transportsystem er for kompliceret for en enkel løsning som dækker det hele.

Den køber jeg simpelthen ikke. At lille Danmark skulle være for kompliceret til et nationalt billeterings system, det er at sætte baren alt for lavt!

Det er præcist den samme diskussion der har været og tildels stadig er mht. et samlet patient journal system. Der mener de enkelte også, at der er alt for mange specialiteter i forskellige medicinske områder, til at man kan lave et samlet, ensartet og samtalende system.

Sjovt nok, kan det godt lade sig gøre i England, som dog er noget større end Danmark, og formentlig har haft samme udfordringer.

Selvfølgelig er der tekniske opgaver at løse, men problemerne opstår ikke som resultat af tekniske umuligheder, men istedet af lokale politiske agendaer og manglende styring og koordinering.
Det er altid en fællesnævner for problemer.

  • 1
  • 0

Virksomheder der gør noget storartet er typisk pga en nøgleperson. Offentlige ansatte er ca aldrig fantastiske personer, ofte direkte inkompetente og pengene er ikke deres egne.

Jeg er enig så langt at det typisk er enkelt personers visioner, kunnen, vovemod og/eller drive, som laver landevindinger, specielt hvis de er velformulerede og overbevisende i deres kommunikation.

Der hvor vi er uenige, er at jeg mener at den slags personer findes alle steder. I offentlig regi og i privat regi.

Forskellen er, at hvis du er en ansat person med en vision og drive, så skal du overbevise din chef/chefer om at det er en god ide. Hvis du ikke kan det, og stadig vil videre med din ide, er der kun een vej, at blive selvstændig og dermed overgå til privat regi.

Problemet i offentlig regi, er at der er mange regler og regulativer og procedure etc. som skal overholdes, for bl.a. netop ikke at træde det private erhvervsliv over tæerne, eller virke konkurrence forvridende, og det gør det ofte meget sværere at udleve sine visioner i det offentlige, specielt hvis det er nogen som medfører risici og betydelig økonomiske omkostninger.

Det er efter min mening forkert at anklage enkelt personer for ikke at være "fantastiske personer". De lever desværre bare under de regler som bl.a. du og jeg (via vores repræsentanter) har lavet, og reglerne og regulativerne opfordrer oftest ikke til alt for meget initiativ og nytænkning qva ovenstående.

  • 0
  • 0

Alt andet vil resultere i manglende løsninger på kritiske problemer, som vil true menneskeheden, og som i det mindste vil betyde at sygdomme, verdensomspændende epidemier, verdens krige etc. vil være normalen i langt større skala end vi ser det idag.


Nu er det jo ikke bare danmark vi snakker om. Ude i den store verden har vi megaprojekter igang som eventuelt kan sætte landes overlevelse på spil.
Opdæmning af Mekongfloden og Nilen er projekter som er så kritiske at de truer med at udløse hungersnød og krig, men de kører afsted for fuld kraft.
Russerne har ødelagt Aralsøen og i USA når floder ikke længre havet men ender i menneskeskabte saltørkener.
Mega-projekter har en tendens til ikke at kunne stoppes når økonomiske interesser blokerer for rationel tænkning. Ikke engang demokratiet kan stoppe projekter hvis den demokratisk valgte ledelse selv har interesse i projektet.
Der er mange grunde til at megaprojekter ikke kan stoppes, også selvom alle er enige om at de er potientelt skadelige.

  • 0
  • 0

Kim, jeg mente selvfølgeligt dem i beslutningsprocessen.
Hvis der hypotetisk er genier ansat og de aldrig får lov til at beslutte noget så er det et andet emne der ikke underminerer min pointe.
Nasa har også enkelte kompetente eller semikompetente folk. De er bare ikke med i beslutningerne. Derfor har de fleste af deres missioner kun sort/hvid kameraer, evt med nogle farvefiltre der kan groft approximere farver. Dawn missionen omkring Ceres tager f.eks udelukkende monokrome billeder hvilket er bizart i 2016.

  • 0
  • 1

Vi skulle have egenproduceret under teknisk kompetence. Et tog der ikke er tungt støbejern. Let, hurtigt, simpelt og aerodynamisk. Hvis det var tilstrækkeligt effektivt så kan det fint køre på brændstof, evt en meget ren type der også kan være syntetiseret fra grøn strøm. Måske alkohol.

Godt og økonomisk så det samtidig kunne være en eksportsucces.

  • 1
  • 0

"Problemet med IC4 er at man mislykkedes på et rent teknisk niveau, og ikke fordi man planlagde for fremtiden på et forkert grundlag ."
Jeg ved ikke om man kan sige at man mislykkedes. Der er enkeltstående tekniske ting som er udfordrende.


Og det er nok lige her, at vi rammer ned i videoens pointe. For brugeren er succeskriteriet binært: enten kører toget til tiden, så jeg kan nå at hente ungerne, eller også gør det ikke.
Så kan Ingeniøren stå og sige nok så mange gange, at "der er bare lige to ting der mangler, de andre 98% fungerer perfekt".
Det er denne forståelseskløft der skal overvindes. Og det er altså ingeniørerne, der må flytte sig, hvis de stadig vil have snablen i statskassen.

  • 0
  • 0

Sjove kommentarer, men øjensynlig har kun få læst den refererede kilde, nemlig Bent Flyvberg.
Inden for den teknisk-politiske diciplin som hedder "projektledelse" er der et mantra, som udtrykker målepunkterne for et projekt:
- til tiden, til prisen, til kundens tilfredshed.
Bent Flyvbergs undersøgelser klarlæggelse hvorfor offentlige projekter ofte fejler i forhold til eet eller flere af disse kriterier.

Den tragisk-komiske video, som mest handler om projekter i Seattle, forholder sig ikke til basisviden om offentlige projekter.

Og så er der lige de danske yndlinge som IC4, Tårnfalken, og en stribe it-projekter: rejsekort, Skat EFI, Polsag, og flere andre.
Karakteristisk for disse, udover forhold som Bent Flyvberg har afdækket, er, at der ikke i tide er sagt STOP. Det er i realiteten den STØRSTE fejl i offentlige projekter: manglen på evne og vilje til at sige STOP.
Fiaskoens størrelse forøges når gode penge, god tid og god kundetilfredshed mistes ved STÆDiGT og NAIVT at fortsætte - ofte baseret på rosenrøde løfter fra medarbejdere og konsulenter.

Prøv at vurdere, om ikke et tidligt STOP kunne have reduceret virkningen af fejlende projekter ?
Kan et projekt altid stoppes og gentænkes til helt ny løsning ?
Altid.
Også anlægsprojekter ? Hvorfor ikke ?
Tænk bare på jernbanen gennem Kullen - uha, ikke ?

  • 0
  • 0

Jeg er som sådan enig.

Det kræver bare at kunden er indstillet på at projektet formentlig ikke bliver som kunden oprindeligt har tænkt, og at tidplanen, pris og funktionalitet formentlig påvirkes.

Grund problemet er, efter min mening, altid mantraet "Det hele, for det halve, og helst igår", som de fleste kunder stiler efter.

Det vil altid betyde at planlægning nedprioriteres, og stor risiko for skred i tid, pris og/eller funktioner samt kvalitet.

  • 1
  • 0