Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

VIDEO: Bog undersøger dansk dobbeltspil om grønlandsk atomreaktor

En underdirektør fra Risø så i 1960'erne igennem fingre med, at amerikanerne tillod mindre udslip fra en atomreaktor under indlandsisen. Det afslører en ny bog om Camp Century.

I videoen her fortæller Henry Nielsen, forfatter og lektor emeritus ved Aarhus Universitet, om nogle af overraskelserne i sit studie af byggeriet, lukningen og det politiske spil om Camp Century i Grønland i 1960'erne. Bl.a. at Risøs daværende underdirektør, Cecil Jacobsen, var med til at blåstemple USA’s dumpning af spildevand fra atomreaktoren til indlandsisen.

Dybe panderynker og ængstelige alvorsord overfor USA.

Den tone anlagde de danske politikere og myndigheder i1960´erne overfor offentligheden, når talen faldt på den amerikanske atomreaktordrevne militære lejr Camp Century i Nordgrønland. Men vel at mærke udadtil.

Indadtil blev der set anderledes på Camp Century.

Her var de danske uran-eksperter og folkevalgte mere fortrøstningsfulde og rolige over de tekniske aspekter. Det viser flere års studier i stakkevis af dokumenter fra amerikanske, danske og grønlandske arkiver, som videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet har stået bag.

Læs også: Dansk klimastation skal kortlægge forholdene på Camp Century

Denne danske dobbelthed både under opførelsen, driften og lukningen af Camp Century er en af de ting, som er kommet bag på dem i forbindelse med deres undersøgelser.

»Hele vejen igennem er de danske myndigheder særdeles tilfredse. Så man fornemmer klart, at det ikke er teknisk set, der er problemer. Det er det politiske, som er de bagvedliggende problemer og alvorligste anstødssten - ligesom i dag,« siger Henry Nielsen, lektor emeritus ved Aarhus Universitet.

Arbejdet i arkiverne har udmøntet sig i bogen "Camp Century - Koldkrigsbyen under Grønlands indlandsis". Udgivelsen er den første samlede fremstilling af Camp Centurys fødsel, liv, død og mulige genopstandelse i en ikke fjern fremtid

Rester fra atomreaktor dukker op

Camp Century, der i 1959-60 blev etableret i indlandsisen mere end 200 km øst for Thulebasen, var kun i drift i seks år. Resterne af lejren ligger nu begravet under et tykt lag is og sne, men basen er ikke desto mindre aktuel igen. For hvis den globale opvarmning fortsætter i det nuværende tempo, vil affald fra den lukkede amerikanske base i Grønland kunne frigives til omgivelserne om 70-90 år.
Det påpegede en forskergruppe i en artikel i Geophysical Research Letters sidste år.

Læs også: Radioaktivt og kemisk affald under indlandsisen kan frigives i dette århundrede

Affaldet fra Camp Century og dens mini-atomreaktor omfatter fysisk udstyr i form af jernbaner og bygninger med en vægt på ca. 9.000 ton. Kemisk affald i form af dieselolie og polyklorerede bifenyler (PCB) udgør ca. 200.000 liter. Samt biologisk affald i form af 24 millioner liter urenset vand.

Radioaktiviteten havde ved deponeringen i 1960-63 en værdi på 1,2 milliarder becquerel. Det er dog relativt beskedent i forhold til den radioaktivitet, der blev frigivet i Thule i 1968 ved et flystyrt (4.600 milliarder becquerel). Dertil kommer, at Danmark ligefrem havde mindre skrappe grænseværdier for udledning fra atomreaktoren på Risø ved Roskilde Fjord.

Selve reaktoren var en trykvandsreaktor med en termisk effekt på 10 MW og en netto elektrisk effekt på 1,5 MW. Hele reaktoren vejede ca. 300 ton. Den bestod af en rustfri ståltank på ca. tre m3 indeholdende blandt andet brændselselementer, kontrolstænger samt rørsystemer for vandet i det primære system, hvor vandet var både moderator og kølemiddel for brændselselementerne. Uden om reaktoren var der en afskærmningstank og uden om denne en ekstra afskærmning.

Den amerikanske sikkerhedsrapport for reaktoren blev forelagt den danske atomenergikommission, hvorefter den blev gennemgået af en gruppe af eksperter fra Risø og DTH. Efter gennemgangen konkluderede gruppen, at den ud fra et teknisk og sikkerhedsmæssigt synspunkt ikke havde noget at indvende mod anlægget.

Der blev samtidig opstillet en række krav med hensyn til det lavradioaktive vandige affald, som amerikanerne havde bedt om tilladelse til at hælde i indlandsisen.

Det radioaktive spildevand blev opsamlet i en særlig tank, og aktiviteten blev målt, inden det blev ledt til at afløb. Der blev fastsat en øvre grænse for, hvor meget radioaktivt spildevand, der måtte ledes til afløbet, og hvor stor stor aktiviteten af dette spildevand måtte være.

Læs også: Den glemte atomreaktor

Da Camp Century skulle lukkes, blev reaktoranlægget demonteret og via Thule transporteret til USA. Repræsentanter for den danske atomenergikommission kontrollerede i sommeren 1964, at alt reaktorudstyr var fjernet og sagde god for, at amerikanere – i hvert fald ifølge logbøgerne – havde holdt sig inden for de fastsatte grænseværdier og fulgt foreskrifterne, når de skilte sig af med restmateriale.

Så vidt videnskabshistorikerne Henry Nielsen og Kristian Hvidtfelt Nielsen fra Aarhus Universitet har kunne vurdere, er dette efter alt at dømme også tilfældet. Om end der er undtagelser.

En af undtagelserne var, at der var sivet radioaktivt væske ud på stedet, hvor atomreaktoren havde stået, det vil sige ned på isen. Denne forurenede is var amerikanerne forpligtet til at tage med hjem og selv sørge for at behandle forsvarligt. I stedet lod de et lille stykke med forurenet is ligge og fyldte frisk sne ovenpå, hvorefter strålingsniveauet i selve tunnelen var acceptabelt nok, fordi der efter alt at dømme var tale om en yderst lille mængde.

Dette brud på foreskrifterne så Risøs daværende underdirektør Cecil Jacobsen i en deponerings-rapport igennem fingrene med, har videnskabshistorikerne opdaget i deres gennemgang.

Camp Century var et prestigeprojekt og en presbold overfor Rusland under Den Kolde Krig, hvorfor USA's forsvar havde travlt med at indvie offentligheden i basen og atomreaktoren under isen, dels gennem tv-indslag, dels gennem artikler og illustrationer i magasiner Illustration: National Geographics

Forurening har givet efterspil

En artikel bragt i Geophysical Research Letters sidste år om den langt større afsmeltning af indlandsisen end USA og Danmark regnede med i 1960´erne, har fået de danske politikere til at overveje, hvorvidt der skal ske en miljøoprydning af Camp Century.

I første omgang har politikerne bevilliget penge til, at Geus - de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland - de næste fire år kan overvåge vind-, vejr- og is-forholdene i Camp Century-området. Alle data bliver løbende offentliggjort på hjemmesiden Campcenturyclimate.dk med en dags forsinkelse.

Undervejs på selve missionen kortlægger Geus med radar også, hvor stort et område Camp Century dækker, og hvor dybt affaldet ligger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Frem for at spørge hvorfor USA lukkede Camp Century er det mere relevant at spørge hvorfor de åbnede den til at begynde med.

Svaret er at det var en helgardering:

Hvis ikke raketterne forøgede deres rækkevidde så hurtigt som producenterne lovede, kunne man komme meget tættere på Soviet ved at lave baser under indlandsisen.

Der er mig bekendt ikke et eneste stykke papir der så meget som foreslår at Camp Century skulle være en permanent base, det var fra start til slut ment som et "fysikforsøg" for at afdække hvad der skulle til hvis man skulle lave raketbaser under isen.

Derfor var lukningen, da raketterne nogle år senere var blevet bedre, lige til højre fod.

  • 9
  • 2

Camp Century var et "fysikforsøg" som oplæg til "Iceworm". Forsøget viste at det ikke var muligt. Mere information om Iceworm findes bl. a. i Willy Dansgaards bog "Frozen Annals, Greenland Ice Cap Research" side 52.

Isen, eller rettere den sammenpressede sne (firn) flyder kraftigt under den tilsyneladende jævne overflade. Års-lagene presses sammen og og den nye sne kommer ovenpå. Samtidigt presses siderne på gangene ind. Dette gør at det ikke er muligt at lave stabile konstruktioner nede i isen.
Dette var et problem allerede i sommeren 1964. Citat fra bogen;
"the firn walls have collapsed to a degree that necessitates cutting the house free".
Kort sagt lejren blev mast af isen.

  • 12
  • 0