Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Video: Autonom MIT-drone undviger træer med 50 km/t

MIT-drone kan undvige forhindringer i høj fart med en algoritme, der kører 20 gange hurtigere end den gængse software, fortæller forskeren bag.

Et udviklingsprojekt fra MIT’s Computer Science and Artificial Intelligence Lab (CSAIL) står bag en drone, der opfatter forhindringer i realtid.

Systemet har til formål at tackle droners udfordring med at opfatte omgivelser hurtigt nok til at flyve tæt på jorden i høj fart. Almindelige sensorer som Lidar er for tunge, mens det er praktisk umuligt at kortlægge omgivelser præcist nok til drone-flyvning, forklarer ph.d.-studerende Andres Barry, der står bag projektet.

»Alle bygger droner i de her dage, men ingen ved, hvordan vi skal forhindre dem i at flyve ind i ting,« siger han på CSAIL's hjemmeside.

»Hvis vi vil have doner, der kan flyve hurtigt og navigere i den virkelige verden, har vi brug for bedre og hurtigere algoritmer.«

Udfordringen ved at bruge kameraer til at identificere et træ, inden dronen kolliderer med det, er den computerkraft, der skal til at analysere billederne. De gængse algoritmer til formålet tillader maksimalt dronen at flyve med 10 kilometer i timen. Andrew Barrys algoritme kommer uden om computerbegrænsningen ved kun at fokusere på de objekter, der er ti meter væk, forklarer han.

»Du behøver ikke vide noget om alt, der er tættere på eller længere væk,« siger Andrew Barry.

MIT-forskeren håber, at algoritmen i sidste ende kan guide en autonom drone gennem en tæt skov.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

varm on hjertet, når man jo ved at Danmark er helt fremme i forreste linie med udvikling af droneteknologier. * MIT studerende laver som kan opfatte forhindringer i realtid. * Trafik- og Byggestyrelsen samarbejder med Syddansk Universitet om at udvikle... nummerplader... til droner?

[Ironi kan forekomme]

  • 4
  • 3

@Jon Linde Jeg kan se af dette og andre indlæg, at du ikke har meget til overs for ideen om dronenummerplader. Det vil jeg ikke diskutere her, blot henvise til at flere lande efterhånden foreslår brugen af dronenummerplader, og ligeså gør EASA. Den aktuelle status på projektet præsenteres i morgen på droneforum-mødet.

Hvis du synes, at artiklen her er mere interessant, så kan jeg kun anbefale linket herunder. Vi kan meget andet end at lave forsøg med dronenummerplader :-)

http://videnskab.dk/teknologi/nu-kan-drone...

Venlig hilsen Kjeld Jensen, SDU UAS Center

  • 0
  • 0

Autonom MIT-drone undviger træer med 50 km/t

På videon kan man end ikke se, at træerne bevæger sig?

  • 0
  • 0

@ Kjeld Jensen Det er helt korrekt opfattet.

Jeg har indtil videre ikke set ét godt argument for hvorfor en sådan registrering har nogen gavn på noget punkt. Tvært imod kunne jeg nok godt være pessimistisk og tro at en eventuel successful registrering på et tidpunkt blot vil blive misbrugt af myndighederne. Dette misbrug kunne både omfatte overvågning, dræbende stram regulering samt beskatning - uden at være begrænset hertil.

...flere lande efterhånden foreslår brugen af dronenummerplader...

Jeg kunne komme med en LANG kommentar bare på dette, men blot koge det ned til: Det gør ikke ideen bedre. Det betyder blot at "idiotien ikke kender nogle grænser" (men det er jo ikke nyt). :-)

Du kan se Bruce Simpson's kommentar her: https://youtu.be/R8tnUjP-sK4 Når du nu er så dybt involveret, så håber jeg at du tager dig tid til at se og høre - det bør du gøre.

"Detect-and-avoid" systemer som demonstreret i videoen herover - eller i jeres ekko system - er et godt skridt frem i den rigtige retning. Hvis man så også kan fjerne afhængighederne til GPS-like teknologier til navigation kan det jo blive rigtigt interessant.

Når I nu godt ved hvad I skal/kan/bør lave på SDU, kan man måske så undre sig over at I også bruger (spilder?) ressourcer på nummerpladerne...

Mvh Jon - UAV entusiast

  • 1
  • 0

@Jon Linde

Tak for dit svar. Som nævnt i kommentarerne under den anden artikel så vil jeg gerne diskutere dronenummerpladerne, for jeg mener at det har så stor betydning, at det kræver åbenhed, og vi kan bestemt også lære noget af det.

Men det giver kun mening i et åbent og konstruktivt forum, hvor folk er klar til at lytte til hinanden. Ud over at tage en verden at tid så kan de her kommentarfelter erfaringsvist meget hurtigt blive til en skyttegravskrig, hvor folk har fuldt fokus på deres egen lidt for fasttømrede holdning.

Nu er jeg ikke klar over, om du er en blandt få eller mange. Men hvis der er flere, entusiaster, der som dig er meget interesserede i dronenummerplader og vores arbejde med det (uanset fortegn), så vil jeg gerne være med til holde en informationsaften omkring det. Det kan eks. være en aften på Syddansk Universitet eller et sted i Københavnsområdet.

Min henvisning til, at EASA og flere lande foreslår brugen af dronenummerplader var i øvrigt ikke for at legitimere det på den baggrund, men udelukkende for at konstatere, at Danmark ikke er alene om den ide, og at der nok er en vis sandsynlighed for, at det bliver indført.

Venlig hilsen Kjeld

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten