close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ung dansk forsker: Så stort er det kendte univers

Dansk astrofysiker sidder i USA og gør sig umage med at forklare universet for alle, der kigger nysgerrigt og undrende mod nattehimlen.

Sarah Pearson er ph.d.-studerende i astrofysik ved Columbia University i New York, hvorfra hun fik sin kandidatgrad i astrofysik i år 2015. Før dette var Sarah Pearson studerende i fysik ved Københavns Universitet, hvorfra hun fik sin bachelorgrad i 2012. Til dagligt forsker Sarah Pearson i mørkt stof og sammenstødende galakser. Sarah Pearson har en passion for formidling af videnskab og har derfor startet sin egen YouTube-kanal ‘Space with Sarah’, hvor hun svarer på de spørgsmål, hun oftest møder, når hun fortæller folk, at hun er astrofysiker. Hver video varer ca. 4-6 minutter og henvender sig til alle, der interesserer sig for astronomi. Sarah Pearsons arbejde vidner om ægte forskerglæde og veloplagt lyst til at formidle sin viden. I de kommende dage bringer vi derfor en række af Sarah Pearsons videoer, der naturligvis også kan ses på hendes kanal.
Vi lægger ud med en af de helt tunge spørgsmål: Hvor stort er universet egentlig?

.....hvor man antager at Big Bang har fundet sted for ca. 13 milliarder år siden vil sandsynligvis kunne beskrives som en kugle, men det "kendte" univers ser lidt anderledes ud, det har form som en vase.

https://da.wikipedia.org/wiki/Universet#/m...

Det skylder ret enkelt at det lys der er gået og går i modsat retning af vor kan vi naturligvis ikke se.

Men det rum universet udvider sig i ,kan vi ikke beskrive som endelig eller uendeligt

  • 1
  • 6

Men det rum universet udvider sig i ,kan vi ikke beskrive som endelig eller uendeligt

Ifølge den gældende model for universet er der ikke noget "rum, som universet kan udvide sig i". Det er en meget almindelig fejlopfattelse, at universet er en slags ballon, der udvider sig inden i et tomt rum.

Der er næppe nogen person, der kan beskrive på en letforståelig måde, hvordan universet geometrisk ser ud. Man kan have en teori om nogen egenskaber ved universet, som i nogen grad kan eftervises.

Det man først og fremmest antager er, at der ikke er nogen punkter i universet, der har særstatus. Dvs. at der ikke er noget "centrum" eller nogen "kant" da punkter her ville have en særstatus. Det antages at de samme fysiske love gælder overalt i universet, hvilket er en forudsætning for relativitetsteorien.

Altså: Lige meget hvor, man er placeret i universet, vil de samme grundlove gælde og man vil se lige langt i alle retninger.

  • 3
  • 0

"Vasen" skal ikke forstås som et geometrisk billede af universet:

https://da.wikipedia.org/wiki/Universet#/m...

Grafen viser den udvikling, som ethvert punk i universet har gennemgået. Set fra ethvert punkt udvider universet sig i alle retninger - og med tiden det går hurtigere og der bliver længere mellem galakserne.

  • 2
  • 0

@ Bjarne Jensen

Du skriver

"Altså: Lige meget hvor, man er placeret i universet, vil de samme grundlove gælde og man vil se lige langt i alle retninger."

Deri er jeg da ganske enig :) Forudset at det gælder for alle placeringer i rummet

Når jeg siger, at det for os synlige rum ser ud som en vase med baggrundstrålingen som bund(se link https://da.wikipedia.org/wiki/Universet#/m...) så må denne udformning ....som jeg forstår det, være den del af rummet som vi kan se.
Hvis man befinder sig i "vasens sider" må man kunne se det som vi ikke kan se fordi vi skal kunne se ligelangt i alle retninger

  • 0
  • 5

Hvis man befinder sig i "vasens sider" må man kunne se det som vi ikke kan se fordi vi skal kunne se ligelangt i alle retninger

Nu er vasen jo en graf over et tidsforløb og ikke et øjebliksbillede, så "vasen" er ikke udtryk for en geometrisk form.

At befinde sig i vasens side vil sige, at man på et givet tidspunkt befinder sig halvt så langt væk fra den anden observatør, som det er muligt med den udvikling universet har haft frem til det givne tidspunkt.

I dette punkt er udviklingen beskrevet med en ny, men tilsvarende "vase", og i dette punkt kan man selvfølgelig se nogen ting, som den anden observatør ikke kan se, men begge kan stadig se lige langt i alle retninger.

  • 1
  • 0

De forskellige "billeder" ("vaseformet" eller andet) har alle forklaringsmæssige formål - fordi de fleste har behov for at visualisere.

Med udgangspunkt i billederne kan der så laves forklaringer af de ligninger som videnskaben ender med som beskrivelse.

Derfor skal billederne kun opfattes som et pædagogisk hjælpemiddel, som dog kan blive vildledende, hvis de tages for bogstaveligt og uden for deres egentlige referenceramme.

Personligt kan jeg sagtens forestille mig et Big Bang univers, hvor jeg selv er i centrum og alt ekspandere omkring mig. Og min alien makker kan forstille sig det samme fra sit synspunkt.
Jeg har så lært udenad (dogme), at hverken jeg eller min makker skal tro der er en grænse eller noget udenfor.
Og hvis de lærde kan regne og forklare ting inde i mit synlige, eller usynlige, univers, så er jeg tilfreds - og kan leve med dogmet. Omend lidt nysgerrig...........

Så, modeller er hvad de er: modeller og pædagogiske hjælpemidler.

  • 2
  • 0

Et rum som en ballon der udvider sig kan siges at være todimensionel hvis man kun kun regner med udstrækning af gummimembranen .

Men hvis almindelige regler for en eksplosion er gældende så er "membranen" belliggende på en kugleflade 13 miliarder lysår fra centret af BB.

Rummet har så nogenlunde form som en kugle hvor inden for ligger alt hvad der er skabt siden BB befinder sig .

  • 0
  • 3

De såkaldte almindelige regler gælder ikke.

I den sædvanligeopfattelse gælder dit argument, som jeg skrev, for enhver iagttager i hele det eksploderede rum. Så muligvis kan du argumentere for en kugle set fra vores observationspunkt - i alle retninger, men det smme gælder for en (alle) observatør(er), i alle retninger, f.eks. 13 MIA lysår væk.
Derfor har de deres egen kugle, som dækker sådan cirka 3/4 af rumvinklen (den sidste 1/4 kan vi også "se").

(Model: betragt to kugler (sfærer), hvor du observerer fra den enes centrum, og den anden har centrum på første sfære. Alt indenfor den første sfære kan du observere, men den anden observatør ser dels noget fra din sfære, dels "resten" af sin sfære der ligger udenfor din sfære. Det fælles "linseformede" område er synligt for begge, resten kun for een observatør. Så hvad bliver formen med uendeligt mange observationspunkter i et uendeligt univers ?).

Så .......

  • 0
  • 0

Hvordan kan universet være 46 mia lysår på alle leder (antaget en sfære)?
Det må jo betyde, at universet har udvidet sig med en hastighed større end lysets hastighed.
Hvis universet siden Big Bang havde udvidet sig med lysets hastighed i alle retninger, ville det jo "kun" være 2x13,8 mia. lysår i diameter.

Er der nogen der kan forklare?

  • 0
  • 0

Det må jo betyde, at universet har udvidet sig med en hastighed større end lysets hastighed.


Kosmologerne bliver lidt uldne ved disse egentlig simple spørgsmål.
Svaret er at vi ser grænsen 13milliader lysår tilbage og det har jo udvidet sig siden.
Når man så spørger om det vi ser så måske er det center hvorfra det udvidede sig bliver det endnu mere uldent. Kosmologien har indført det gamle "Jorden er centeret" princip igen ad bagvejen.
Sammenblandingen af afstand og tid er forvirrende, og lysets hastighed er lokal for enhver observatør, uanset hvordan de bevæger sig i forhold til hinanden.
Selv den gammeldags newtonske mekanik opererer kun med relative hastigheder.
I et tomt rum har du ingen hastighed.

  • 0
  • 2

Er der nogen der kan forklare?

Det kan jeg, for det bliver forklaret i videoen af Sarah...

Den galakse du kigger på, som tilsyneladende er 13,8 mia lysår (13,4 er vistnok det ældste man har observeret) har flyttet sig yderligere 9,2 mia lysår væk fra os, siden lyset begav sig ud på sin meget lange rejse i retning mod os. Derfor er den nu 23 mia lysår væk.

  • 0
  • 0

Hvis vi vender tilbage til en 2-dimensional verden, som ligger på en ballon der blæse op, kan vi netop se at "universet" ser ens ud for alle observatører, har ingen kant og synes uendeligt -- og der er ikke noget udenfor (i 2D universet). Så analogien er ikke så tosset (omend ikke helt korrekt), hvis man kan abstrahere sig til en 4D ballon.

  • 1
  • 0

Men hvis almindelige regler for en eksplosion er gældende så er "membranen" belliggende på en kugleflade 13 miliarder lysår fra centret af BB.

Uden at jeg (og sikkert nogen anden) er i stand til at visualisere universet, så er det helt sikkert ikke sådan universet ser ud.

Fejlen ligger i selve begrebet Big Bang, som antyder en ekslosion. Der er næppe tale om en ekslosion, men om rummet, der udvider sig med variende hastighed gennem tiden.

Dette rum er ikke en kugle, en kasse, en ballon ... whatever geometrisk 3D form fra sin hverdag, man nu kan komme i tanke om. Det er en geometrisk (n-dimensional?) form, der har følgende egenskaber:

  1. Der er intet centrum

  2. Der er ingen grænse

  3. Det har en endelig størrelse

  4. Lige meget hvor man er og lige meget i hvilken 3-dimensional retning , man kigger, vil man på en stor skala se den samme jævne massefordeling i rummet.

Når man har fundet en ligning, der opfylder ovenstående krav, har man en geometrisk beskrivelse af verden, men den kan næppe simpelt visualiseres i 3D.

Denne egenskab har har rummet haft hele vejen igennem, så længe vores kendte naturlove har haft gyldighed, dvs. fra nogle meget små brøkdele af et sekund efter BB.

BB er således ikke noget "der kastes ud fra et centrum" som i en eksplosion, da der ikke findes noget centrum i universet. Det hele rummet uden centrum og grænse, der udvides, og har gjort det hele vejen igennem.

  • 1
  • 0

Det må jo betyde, at universet har udvidet sig med en hastighed større end lysets hastighed.

Lige præcis. Endda meget, meget, meget mere end lysets hastighed.
I de almindeligt accepterede kosmologisk modeller operer man med en meget kort men meget kraftig inflationsfase kort efter universets skabelse.
Her ville to punkter der lå mindre en en atomsradius fra hinanden 10^-35 sekund senere være adskilt af 4 lysår, svarende til afstanden fra solen til den nærmeste stjerne.
Det er sgu udvidelse der vil noget.

  • 1
  • 1

Hej Søren Fosberg,

Til dit spørgmål: Så universet består af to dele - det indenfor og det udenfor?

er det vigtigt at skelne mellem det egentlige Univers, som i princippet kan være uendeligt stort, og det observerbare Univers som er det Univers vi kan se og studere. Det egentlige Universe er hele Universet, hvor imod det observerbare Unverse vil afhænge af hvor i Uinverset du er. Som andre folk har svaret og som jeg forklarer i videoen, så er det observerbare Univers størrelse afhængig af hvor gammelt Universet er (hvor lang tid lyste har haft til at rejse hen til os) og hvor meget Universet har udvidet sig siden begyndelsen. Hvis du sad i en anden del af Universet, vil du kunne se lige så langt omkring dig som vi kan her fra jorden, men du ville se en anden "kugle" af Universet. Så du vil aldrig være på kanten af det observerbare Unviers, for det vil som definition ligge som en kugle omkring dig.

Og ja, under inflationen har Universet fx udvidet sig meget hurtigere end lysets hastighed.

  • 4
  • 0

Hej,

Det er fedt at se, hvor meget diskussion der er kommet pga. vidoen! Jeg giver Bjarne Jensen ret, så læs gerne hans kommentarer.

Derudover ville jeg lige klargøre, at hvis man skal bruge ballon-analogien skal man forstille sig, at Universet er overfladen af ballonen. Når balonnen udvider sig, udvider overladen (rummet) sig og vil derfor se ud som om alt bevæger sig væk fra hvert punkt på ballonens overflade. Dog skal man ikke gå så langt til at tænke at ballonen er formen på Universet, men det er en god måde at visualisere et Univers, der udvider sig netop uden et centrum, uden grænser og uden en kant. Lige meget hvor du befinder dig på ballonens overflade, vil du se alt andet som om det bevæger sig væk fra dig idet ballonen udvider sig.

Mvh,
Sarah (Space with Sarah)

  • 2
  • 0

Jeg skylder vist Sarah en undskyldning for mit allerførste indlæg, som nu er blevet slettet. Det var egentlig kun ment som et cookie-kompliment, men kom nok til at lyde lidt chauvinistisk. Så.. Jeg beklager :/

En anden ting - angående udvidelsen af universet i overlyshastighed; så er det rummet, der har udvidet sig mellem galaxerne.

Hvis du har 10 galaxer, hvor rummet mellem dem udvider sig med 10 cm - så vil der sammenlagt være udvidet 90 cm fra den første til den sidste galaxe. På den måde kan man opnå en summerisk hastighed på over lysets hastighed.

Desuden er der ikke nogen der siger, at rumtiden ikke kan bevæge sig hurtigere en lyset - noget andet er baryonsk stof.

Endelig er der den lidt sjove teori, at alt stof i virkeligheden krymper, som våde uldsokker i en tørretumbler - så afstandende mellem dem bliver større :)

  • 1
  • 1

Og ja, under inflationen har Universet fx udvidet sig meget hurtigere end lysets hastighed.

Hvordan det. Hvilken kraft/stråling kan bevæge sig hurtigere?

  • 1
  • 0

Så universet består af to dele - det indenfor og det udenfor?

er det vigtigt at skelne mellem det egentlige Univers, som i princippet kan være uendeligt stort, og det observerbare Univers som er det Univers vi kan se og studere.

Jeg tog udgangspunkt i Bjarkes forslag om et univers i to dele - det indenfor en kugle overflade og det udenfor. Sådan her:

"Rummet har så nogenlunde form som en kugle hvor inden for ligger alt hvad der er skabt siden BB befinder sig ."

Jeg forstår faktisk ikke hvad han prøver at illustrere f.eks om "rummet" er det indenfor eller både det indenfor og udenfor, og stillede derfor nogle uddybede spørgsmål.

Men umiddelbart er det ikke et billede som jeg abonnerer på og så vidt jeg kan se har det det ikke noget at gøre med ens position i rummet og det observerbare Univers men snarere tænkt som et billede på universet set udefra - hvis man kan forestille sig det. Det sidste falder måske nemmere for en præst end en kosmolog.

  • 0
  • 0

det vigtigt at skelne mellem det egentlige Univers, som i princippet kan være uendeligt stort, og det observerbare Univers som er det Univers vi kan se og studere.

Hej Sarah: Jeg har det lidt svært ved ovenstående. Det betyder jo at rummet på endelig tid - siden BB - fra nul i størrelse har udvidet sig til uendelig størrelse. Det giver jo ingen mening eller rettere det kræver uendelig udvidelseshastighed hvilket vel er meningsløst.

Så hvad mener du med det "egentlige" univers. Er det aligevel Bjarkes univers "udenfor" altså en del af universet som ikke fødtes i BB men var der i forvejen.

Jeg er temmelig forvirret. Er begrebet det "egentlige" univers en forudsætning for BB? Per definition kan det jo ikke observeres. Ligesom det absolutte rum og den absolutte tid. Og hvis det ikke er uendelig stort - hvor stort et det så?

Uendelig stort er jo ikke bare noget der er meget stort. Uendelig stort er noget helt andet end meget stort. Faktisk helt udenfor vores begrebsverden. Også og især i den naturvidenskabelige.

  • 1
  • 0

Uendelig stort er jo ikke bare noget der er meget stort. Uendelig stort er noget helt andet end meget stort. Faktisk helt udenfor vores begrebsverden. Også og især i den naturvidenskabelige.

Søren, jeg mener også, at du har ret i, at universet - eller dele af universet - ikke kan være uendelig stort (da jeg antager, at det er det, du mener med ovenstående).

Jeg mener, at universet bliver nødt til at opfylde de fire kriterier, jeg har anført ovenfor (intet centrum/ingen grænse/endelig størrelse/ens i alle retninger, alle steder) for at det kan være i overensstemmelse med vores nuværende viden og observationer.

Det er det eneste, der giver mening for mig, og på trods af, at det stadig er vanskeligt fatte, er det alligevel nemmere at kapere end alle forklaringer, der involverer "uendeligt" og "evigt", som næsten kun kan være religiøse.

  • 0
  • 0

Jeg er meget glad for at få bekræftet, noget jeg altid har formodet siden jeg var barn - at den kilde vi modtager lys fra, har flyttet sig i tiden - fra det blev "sendt" afsted. Men problemet er at vi også har flyttet os i samme periode. Hvis objekt A og B flytter sig fra hinanden med lige stor hastighed øges afstanden med det dobbelte. Således kan forskellen måske godt være gået hurtigere end lysets hastighed.

Når astronomer studerer deep field fotos af noget der befinder sig i en afstand af 13 milliarder år, kan det undre at stjerner og galakser udsender mere rødt lys en blåt (dvs. at stjernene er gamle) ?

Ud fra givne observationer befinder vi os tilsyneladende i centrum i vort eget univers. Kunne vi beregne hvor vi kom fra og hvor hurtigt vi har bevæget os, burde vi kunne beregne et eller andet udgangspunkt, som alt andet lige må befinde sig i et Univers, som den gang efter Hubbles teori må have være meget meget mindre.

Hvis al materiale ifølge Hawkins stammer fra et punkt som er mindre end dette punktum, så må der logisk set været opstået et uendeligt void (tom rum) bagefter. Jeg kan godt lide ballon teorien, men hvad med en håndgranat i et lufttomts rum uden tyngde kraft. De forskellige dele vil i starten accelererer i alle retninger stigende indtil en anden energi / tyngde stopper den eller energien fra sprangkraften løber ud. Her vil der også opstå et tom rum i centrum - Men i universet er der lange "tråd net" af galakser.

Et andet optisk fænomen er galaksens lys fra centrum, det kan undre at lys keglen fylder så meget men hvorfor kan vi så ikke se vores egen galakses centrum tydeligt ? I dag ved man at der findes masser af både små og store sorte huller - logisk set vil de fortære alt med tiden. Grundet afstanden vil mennesket altid forblive alene i universet, selv om vi med tiden kan konstatere "liv" andre steder - hvilket man må formode er meget almindeligt forkommende.

  • 0
  • 0

Meningsløst........ hm, det lyder lidt religiøst at der er en mening med fysikken love. Med de forhold vi ved der er i dag og vores metoder til at beregne afstande udfra redshift type IIB supernavaer, må vi konstatere at vi er en uendelig lille observatør.

Du er et levende bevis på udviklingen fra det første DNA på jorden - formålet er tilsyneladende reproduktion - og grænsen er den maksimale mængde af omsættelig føde - vi er på under 100 år kommet til det punkt hvor vores egen eksistens påviselig påvirker vor egen klode. 100 år er uendelig kort tid - om 100 år ved vi meget mere - men der vil altid være ting vi må acceptere er uden for vor fatte evne.

  • 0
  • 0

Hvis enhver radius eller ret linje gennem universet var en elastik, så ville udvidelsen af elastikken få alle legemer på elastikken til fjerne sig fra hinanden med samme størrelse.
Set over tid og dermed hastighed, vil den fjerneste ende af elastikken i forhold til dig have den største hastighed.
Og det gælder uanset hvor på elastikken du befinder dig.
Den analogi synes jeg er bedre end balloner og rosinbolledej, fordi disse implicerer et centrum.

  • 2
  • 2

Når astronomer studerer deep field fotos af noget der befinder sig i en afstand af 13 milliarder år, kan det undre at stjerner og galakser udsender mere rødt lys en blåt (dvs. at stjernene er gamle) ?

Dette fortolkes oftest som rødforskydning som følge af universets udvidelse. Nogle mener i stedet det skyldes at lyset kommer fra objekter med meget kraftige tyngdefelter - hvilket også giver rødforskydning. Men det skal du nok ikke tro på.

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Hubble%27s...

Ud fra givne observationer befinder vi os tilsyneladende i centrum i vort eget univers.

Centrum er hvor du er. Der er intet absolut center i universet. Eller absolut rum. Man kan ikke regne tilbage for at finde hvor BB var. Det var overalt. Se Bjarnes ballon analogi ovenfor.

Og ja, går man tilbage i tid er universet mindre og ender i et punkt. Det centrale BB dogme.

Hvis al materiale ifølge Hawkins stammer fra et punkt som er mindre end dette punktum, så må der logisk set været opstået et uendeligt void (tom rum) bagefter.

Med universets udvidelse falder universets densitet. Det er helt efter bogen. Men hvorfor skulle det være uendelig tomt. Det er da ikke spor logisk.

Men du synes ikke at acceptere at selve skabelsen af rummet er en del af BB og ikke noget der var der i forvejen.

Det er her det bliver svært.

Og det med sprængkraften der løber ud. Det gør den ikke jf Newton.

Galaksens centrum er skjult af gasskyer. Den kan dog ses alligevel på snedig vis. Men den er jo langt væk og så er lyset ikke så kraftigt selvom kom stjernetætheden er høj.

Se også denne simulering ad stjernebevægelser omkring mælkevejens centrale hul på ca 5 millioner solmasser:

https://www.google.dk/url?sa=t&source=web&...

Tyngdefeltet omkring et sort hul er ikke stærkere end feltet fra den eller de stjerner der skabte det. I samme afstand. Så sorte huller er ikke specielt grådige. Men man kan komme tættere på inden man rammer noget.

  • 1
  • 0

Tak Søren - og for links ;o)

Ja men galakse er jo ikke en del af BB - dvs den er hvad der svare til fragmenter der så sige sprunget væk - udviklet sig fra kvarker mv. En process, som jeg forstår der - fyssikerne på CERN meget gerne vil genskabe ? Men teorien forudsætter at der er et enkelt punkt - men kunne man forstille sig flere BB ?
Eftersom afstanden til "baggrunden" er ens overalt bestemmer "vi" os for teorien at alt bevæger sig væk i alle retninger at vi er centrum - hvilket helt sikkert ikke er korrekt. Måske har lyset der er længere væk ikke "nået" os endnu ? Derfor kan både fastslåelse af alder og afstande i rummet fortsat ændre sig.

Jeg synes ikke jeg kan se et svar på at BB ground Zero ikke findes - vi kan tilsyneladende bare ikke bestemme punktet. Med computer simuleringer burde det være muligt at "spille" filmen baglæns. og beregne det, såfremt denne teori er korrekt.

Sorte huller er ikke specielt grådige - hm - jo de er - selv ikke lys kan undslippe - med tiden vil de være sejre herrerne, med mindre galaksen simpelthen "slukker" - men fra det vi ved fra vort er solsystem aftager omløbs hastigheden gradvist, dette må også gælde for en galakse ?

Jeg hører til dem der tror at universet en dag når alt energi er brugt op vil være mørkt - om koncentrationen af sorte huller til sammen vil kunne skabe så meget tyngde at vi for et big crunch - kommer vi nok ikke til at få svar på. Røde dværge (stjerner) har en "leve tid" på flere 100 milliarder år, så universet er i den sammenhæng ungt.

Vi har ud over alt synligt stof - mørkt stof vi endnu ikke kan bestemme hvad er - beregner har påvist at det har tyngde påvirkning. Men når jeg tænker på hvad vi vidste i slut 60erne - så er vi astronomisk set kommet meget langt på kort tid.

Jeg glæder mig meget til James Webb teleskopet blive sent op - så vil vi måske få bekræftet teorien.

  • 0
  • 3

Ved ballonmodellen skal man huske at 'centrum' følger med ud. Derfor at enhver observatør vil opfatte sig selv som centrum i sit observerseret univers.

  • 0
  • 1

Hvordan kan et univers udvide sig overalt - uden det påvirker fysikkens love. Afstandene bliver jo større - altså, må der så være en kraft, der skubber partiklerne fra hinanden.

Hvis afstande ikke kun ændrer sig mellem planeter, og partikler, men også internt i atomet - så påvirkes i allerhøjeste grad fysikkens love. Så er plancks konstant ikke plancks konstant.

  • 0
  • 1

Hvis afstande ikke kun ændrer sig mellem planeter, og partikler, men også internt i atomet - så påvirkes i allerhøjeste grad fysikkens love. Så er plancks konstant ikke plancks konstant.

Hej Sarah: Vi er enige om at det er rummet der vokser og ikke stof et der spreder sig "ud i rummet". Men i så fald må rummet vel vokse på alle skalaer - altså også det atomare. Dvs når rummets længdedimension er vokset til de dobbelte så er også en meter på Jorden blevet til to meter.

Men hvordan kan man registrere det? Ville rummet så ikke opfattes som statisk - altså uden udvidelse?

  • 0
  • 0

Re: Fysikkens love i et udvidende univers

Men i så fald må rummet vel vokse på alle skalaer - altså også det atomare. Dvs når rummets længdedimension er vokset til de dobbelte så er også en meter på Jorden blevet til to meter.  

Nemlig på alle skalaer. Men nu er der jo kræfter der holder tingene sammen. Så objekter der er tæt bundne af de kendte 4 naturkræfter går ikke sådan i stykker.


Problemet er, at hvis de atomarer længder også ændres, så påvirker det de fysiske love, så der aldrig har været big-bang. Ganske vist, har universet været samlet i en tæt klump, men temperaturerne har ikke været højere end i dag, fordi de fysiske konstanter var andre på grund af afstandende var mindre i atomet.

For at der har eksisteret big-bang, så kræves at forstørrelsen ikke er sket ved at de atomarer størrelser er ændret. Eller, at der er en asymetri i den atomarer skalering, således nogle fysiske størrelser er ændret mere end andre.

Alternativet til en atomar skalering, er at atomernes størrelse er de samme, og det bare er tomrummet der er større. Hvorfor skulle planeterne så flytte med ud? Det kan ske, hvis der er en frastødende kraft mellem planeterne, og den kan kun være der, hvis der er stof - det vil sige, at det med stor sandsynlighed vil være en anti tyngdekraft, der virker over meget store afstande.

Det kan også være en kombination. Ændres nogle af fysikkens størrelser med tiden, mens andre ikke gør, så kan det netop medføre en frastøde tyngdekraft. En konstant ændring, i de fysiske størrelser med tiden, kan medføre kræfter mellem stof.

Den simple forklaring på big-bang, er således en gang vås for folket.

  • 0
  • 2

Et spøgefuldt udtryk som astronomen Fred Hoyle fandt på, da det ikke harmonerede med hans Steady State teori. Til sidst måtte han dog erkende at der nok var noget om idéen! Men kan man beskrive en nærmest uendelig ting som en form?

  • 0
  • 0