Se første F-35C-landing på et hangarskib

Joint Strike Fighter-varianten F-35C har netop foretaget sin første landing nogensinde på dækket af et hangarskib. De næste to uger tester den amerikanske flåde flyets evner til havs.

Godt tre år efter, at søsterflyet F35-B foretog sin første landing på et hangarskib, har F35-C, der er udviklet særligt med henblik på hangarskibe, nu også prøvet at sætte hjulene sikkert ned på et hangarskib. De næste to uger vil den amerikanske flåde fortsætte med at teste flyet til havs.

Læs også: Elektrisk fejl udløser flyveforbud for JSF

Dermed ser det ud til, at Lockheed Martin-flyet har fået udbedret sine problemer med bremsekrogen, der havde en slem tendens til ikke at fange wiren på skibets dæk. Se selv den historiske landing fra flere vinkler nedenunder:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Franskmændene har vist et par hangarskibe i overskud, som vi sikkert kan købe for en slik.

Og så en sending af disse F-35C, så kan russerne bare komme!

:)

  • 3
  • 2

Fantastisk ca. 15 år efter projektet startede er flyet i stand til af lande på et hangarskib.

Men F-35 projektet bliver bidt godt og grundigt bagi af den nye drone generation.

Northrop Grumman X-47 gennemførte denne øvelse for over 1 år siden. Kun 2 år efter flyet fløj første testflyvning.

Udviklingen af flyet har indtil videre kun kostet 0,6 % (ja det er ikke en skrivefejl) af det beløb der indtil videre er smidt i F-35 i ren udvikling fraregnet produktion af fly.

Flyet har desuden dobbelt så lang rækkevidde som F-35, motoren slår ikke revener da det er den gennemtestede PW F100-220U motor(f-16/F-15) som desuden koster under halvdelen af en F-35 motor. Flyet har bedre Stealth egenskaber end F-35 og vil kunne anvendes til en lang række af de missionstyper der var tiltænkt F-35

http://www.youtube.com/watch?v=kw3m7bqrQ64

Men det negative ved flyet er det er ikke et industriprojekt der maksimerer LM´s bundlinjen og skaber et stort afkast til aktionærerne (40 % stigning bare i år)

http://www.bloomberg.com/news/2014-10-30/l...

  • 1
  • 0

Franskmændene har vist et par hangarskibe i overskud, som vi sikkert kan købe for en slik.

Og så en sending af disse F-35C, så kan russerne bare komme!

Danmark har ikke megen brug ud af ét hanger skib magen til det i videoen ( http://en.wikipedia.org/wiki/USS_Nimitz_(C... ), da der skal bruges ca. 3200 mand bare til at holde skibet fungerende og søværnet har 3650 mand i alt ( http://da.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8v%C3%A...). Dertil kommer at den slags skib ikke kan sejle alene, de følges altid med en flok beskyttelsesskib mod både undervands, til vands og luft trusler ( http://en.wikipedia.org/wiki/Carrier_battl... ). Og man ville da næsten kunne presse hele luftvåbnet ind på den skude også ( http://da.wikipedia.org/wiki/Flyvev%C3%A5bnet ).

Fair nok man kan nok finde mindre hangarskibe, eks. de Britiske ( http://en.wikipedia.org/wiki/Queen_Elizabe... ) men til 3.2 milliard Britiske Pund, kan vi jo nok finde noget andet at købe (dertil skal lægges omkostninger at skifte fra en F-35C til en F-35B).

  • 1
  • 1

@Rico

du læser ikke hvad jeg skriver

"Flyet har bedre Stealth egenskaber end F-35 og vil kunne anvendes til en lang række af de missionstyper der var tiltænkt F-35."

X-47B Flyet er udviklet som "first-strike" aircraft som F-35 er det og kan derfor kun løse en del af de opgaver som F-35 kan, men til en brøkdel af udviklingsbudgettet og flyet har opnået samme milepæl som F-35C på under en 1/10 af projekttiden hvilket var pointen med mit indlæg.

Og nej X47B er ikke bygget til "dogfight" men det tror jeg så også mange vil mene F-35 heller ikke er.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten