Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Se dykkere tjekke bentøjet på Maersk Oils gamle dame

Maersk Oils første olieproducerende platform, Dan Bravo, i Dan Feltet i Nordsøen skal efter 42 års virke nu ses efter i sømmene for revner og ustabilitet. Siden april i år har dykkere på helt ned til 40 meters dybde skrællet alger og anden uønsket belægning af platformens fundament og efterfølgende nedsænket og fastspændt nye stigrørssupportere med hydrauliske cylindere. Når arbejdet er færdigt i 2015, skal platformen kunne producere i endnu 25 år. Video: Maersk Oil og Boskalis.

Emner : Olie
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er sjovt at se hvordan de bevæger sig. Erhvervs dykkere er generelt anset som de bedste dykkere overhovedet i dykkerkredse. De her bevæger sig meget hurtigt og i ryk, og de bruger hænderne meget. For fritidsdykkere er det et klart tegn på en uerfaren dykker. Dem der har mange dyk bevæger sig normalt meget yndefuldt. Lidt sjov modsætning.

  • 1
  • 0

Havde det nu været Tyra eller Kraka gav det mening at kalde det for 'gamle dame'. Men hvordan bliver Dan til en gammel dame?

  • 3
  • 0

De bruger 'grit blasting' (her vel nærmest 'sandspuling', vand i stedet for luft) til at fjerne belægninger, men hvad med den oprindelige overfladebehandling?
På videoen ser den rensede overflade ganske fin (hvid) ud.
Hvad gør man, om man man gør noget?

  • 0
  • 0

Du skal se lidt bedre efter Claus. De bærer faktisk alle sammen handsker, men på nær ham i starten, der går ind i klokken, samt ham der betjener det hydrauliske spændeværktøj, omkring 6:30 inde i filmen, som bærer sorte handsker, så er handskerne meget nær ved hudfarvede. Du kan se det i slutningen af filmen, hvor dykkerne er på dæk igen, der håber jeg meget det er et par handsker og ikke hans hænder de tager af og smider på dækket:)

@Casper Lyhne. Nu er det jo de færreste fritidsdykkere der skal slæbe rundt på adskillige kilogram værktøj, en tung hjelm, samt trække en navlestreng med kommunikation, luft og muligvis varmt vand til at cirkulere i dragten, efter sig.

Hvad der derimod undrer mig meget er at dykkerne kommer til overfladen, for derefter at komme i trykkammer. Nu kender jeg ikke hastigheden hvormed gasbobler dannes i blodet og i vævene, men det må være tilpas langsomt til at de ikke skades af denne praksis. Nu ser det ganske vist heller ikke ud som om de er på 40 m vand i videoen, men alligevel. De arbejder hårdt og længe, alt sammen noget der medvirker til at ophobe kvælstof.

  • 1
  • 0

Skibe males for at hindre begroning, som bremser skibet. Korrosionsbeskyttelse er baseret på offeranoder eller påtrykt spænding. En ting der kan undre mig er de store anoder man ser på filmen, de kræver dykkere for regelmæssig udskiftning, på skibe anvender man i stort omfang påtrykt spænding på de store flader.

  • Dekomprimering

Nu er jeg ikke dykker, men jeg ved at det er sædvane når man dykker med atmosfærisk luft, stiger dykkeren op til overfladen, og går ind i en tryktank for at foretage den egentlige dekompression, dykkersyge kommer ikke momentant, så det har man altså erfaring for går godt. Samme procedure anvendte man også da jeg havde offshore teknik på DTU i 80'erne.

  • 0
  • 0

Der er så vidt jeg ved ingen problem i at dykke dem ud og så dekomprimere bagefter, men man kan se når man står på platformen og ser ned på båden, så er der ingen tvivl om at det skal gå stærkt! Der står et helt team klar som bare flår dragterne af og hjælper dem ind i trykkammeret. Det tager ikke 5 minutter. Men det er ogaå relativt lv dybde. På stor dybde bruger man lukkede klokker med luftsluser. Så bliver klokken koblet op på dekompressionskammeret således at man undgår midlertidig dekomprimering.

  • 0
  • 0

Her er lidt info fra en tidligere offshore dykker, :-) Meget kort fortalt håber jeg at gi lidt info om emnet.
Temp. midt i Nordsøen svinger ikke ret meget i løbet af året. Og der bliver altid dykket med varmt vands dragt, med varmt vands forsyning fra overfladen.
Der dykkes efter faste dekompressions tabeller. Et eksempel. Er du f.eks. ved at afslutte et luft-dyk til bunden ved Dan feltet, ca 45 meter i 30 min. har du vand stop på vej op på 12, 8 og 4 meter. Fra du forlader 4 meter stoppet og til du er trykket ned til tryk svarende til 12 meter i dekompressions kammer på dækket må der max gå 5 min.(dykning med mix-gas er en helt anden historie)
Med hensyn til katodisk beskyttelse at struktur klares dette af anoder, disse bliver med faste intevaller checket med et uv-voltmeter monteret på en ROV (remote operatet vehicle).
Gamel dame? ja Dan Brave er det ældste felt på dansk sektor.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten