Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Så lige fløj den: Se animationen af den danske Sapphire-rakets flyvning

»F***, den fløj lige, mand.« Begejstringen var til at tage at føle på blandt de danske raketbyggere, da Sapphire-raketten blev sendt af sted for nylig. Nu er de klar med en animation af flyvningen – se den her.

Til forskel fra tidligere opsendelser tog de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals (CS) aktiv styring i brug, da de for snart to uger siden sendte raketten Sapphire mod himlen - noget, der viste sig særdeles brugbart, hvis man sammenligner med opsendelsen af Smaragd i fjor.

Som planlagt bevægede Sapphire sig nærmest lige i vejret og drønede 8,3 km op gennem skyerne først på eftermiddagen.

Siden opsendelsen har CS analyseret løs på de mange data, der blev sendt ned pr. radio fra den flyvende raket, og de er nu blevet støbt sammen til en visualisering af forløbet, som kan ses på videoen ovenfor.

»Umiddelbart består de mange data af umådelige rækker af tal, som kan visualiseres som kurver. Men går man linen helt ud og viser det som en syntetisk film, kan alle se, hvad Sapphire gjorde, uden at skulle tolke tal og kurver,« lyder det fra raketbygger Peter Madsen.

Læs også: Se billederne af den danske rumraket Sapphires tur op gennem skyerne

For ikke at brede sig for meget i luftrummet var raketten sat til at styre lige op over affyringsplatformen Sputnik, som pga. forholdsvis høje bølger ikke stod helt lodret, da raketten blev fyret af.

Den aktive styring fik dog rettet op på dette i de sekunder, hvor der var styrekraft fra motoren.

Ifølge Peter Madsen slap Sapphire rampen hældende mod styrbord i pitch 87,5 grader og -1 grad pr. sekund. Herefter slog den større slag med halen og var nede i 85,0 grader.

»Dette er den ønskede manøvre og det, systemet er designet til at gøre ved banen, hvis den ikke er nøjagtigt som ønsket,« siger han.

Læs også: Se den danske raket Sapphire drøne 8,2 km op gennem skyerne

Videoen viser rakettens bevægelser under opsendelsen, nøjagtigt som dens inertial naviagtions-system har oplevet det.

Peter Madsen forklarer, at i Sapphires styresystem førsøger man ikke at kontrolere roll-aksen - i stedet flytter man en given korrektion med rundt, hvis raketten roterer. Det forenkler systemet og tillader, at der er et langsomt roll, som stabiliserer raketten efter burnout.

»Da styresystemet drejer flammen, kan man kun styre, mens motoren er i gang. Dette til trods rammer Sapphire kun 186 meter fra det det ønskede punkt i himlen og står næsten stille i toppunket,« siger han.

Desværre foldede Sapphires faldskærme sig ikke ud, så raketten gik tabt i havet ud for Bornholm.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Flot video!

Interessant at raketten går i flat spin på vej ned.
Har i fået fastslået om faldskærmen blev deployet ?
Måske blev raketten filtret ind i linerne, hvilket også kunne forklare hvorfor at den ikke vende næsen nedad, som man kunne forvente, hvis slet intet blev deployet (dartpil).

Hvis alt gik godt, skulle faldskærmen have været skudt ud af toppen af raketten inden at den vender næsen nedad ?
Altså lige efter accelerationen bliver negativ...

  • 2
  • 0

Det er bare så dejligt at se den video. Det betyder alt for forståelsen. Takker for det store stykke arbejde der gør, at alm. mennesker bedre kan forholde sig til hvad der faktisk skete.

Jeg var lidt nået til et punkt hvor jeg syntes at CS trængte til succes og det fik vi! Er så klar til motor tests i fremtiden, for det er her udfordringerne kommer til at ligge.

  • 5
  • 0

Fantastisk video meget komuniativt.
Evt lidt underlægningsmusik fra start ville styrke videoen.
Måske et værktøj til pr indlæg, til økonomisk støtte sendt bredt ud.
I stil med; her er vi, det er status på vores formåen hjælp os til at fuldføre målet.
En danskbygget bemandet rejseud i rummet og sikkert tilbage igen :)
I er geniale, flot teamarbejde
God rejse videre med de næste test.
Søren Christiansen

  • 2
  • 0

Godaften Lars,

Drogue'n var bestemt til deployment efter apogee, når farten igen nåede 40 m/s. Vi kan se på accelerometrene, at ladningen gik af på det rette tidspunkt T+49.9, men vi kan ikke fastslå med sikkerhed hvad der skete ved det. Oscillationen i roll mellem T+54 og T+58 kunne være et resultat af drag på en side der vender opad.

Det vi fårstår ved passiv stabilitet er, at raketten er selvoprettende for små indfaldsvinkler, normalt op til ca. 15 grader, hvor finnerne staller. Det er faktisk ingen garanti for at den også kan finde ud af at vende næsen fremad ved 90 graders indfald.
Vi kan konstatere at der er et lift på næsen, som balancerer med finnerne i den anden ende (med højde for at tyngdepunktet ligger et godt stykke mod bagenden). Om det er en intakt eller beskadiget næse, eller uudfoldet drogue der kan dette, ved vi ikke.

Hvis drogue'n var korrekt udfoldet, ville den til gengæld have holdt næsen opad, i et langsommere fald, og vi ville givet have undgået det voldsomme roll, som senere tog livet af inertialnavigationen ved at overstyre gyroen.

Venligst, Flemming

  • 8
  • 0

Når man ser videoen, så ser man meget hurtige bevægelser på roret - hvor meget kraft skal der til for at justere strålen når den er i gang?

  • 0
  • 0

Naturligvis, da styrekraften er 0 efter MECO omkring T+11

Styringen forsøger fortsat at kompensere, derfor går rorene gradvis i fuldt udslag.

Ok, det forstår jeg. Men ikke at de forbliver ubevægelige i samme yderposition resten af tiden. De er vel koblet på en gyro?

  • 0
  • 0

Den fløj f...... lige, og I er f...... seje!

Virkelig flot - virkelig godt gået!

  • 2
  • 0

Flemming Nyboe:

Hvis drogue'n var korrekt udfoldet, ville den til gengæld have holdt næsen opad, i et langsommere fald, og vi ville givet have undgået det voldsomme roll, som senere tog livet af inertialnavigationen ved at overstyre gyroen.

Det var disse forhold, som øgede integrationsfejlen mere end forventet, og som gjorde, at raketten på et tidspunkt troede, at den var på vej opad igen. Derfor fik hovedskærmene aldrig besked på at udløses.

  • 3
  • 0

Hej Anders,

Fra statisk test kender vi styrekraften, som er op til 200N pr. ror i starten af burnet, men vi kender ikke kraftens præcise angrebspunkt på roret, og dermed kender vi faktisk ikke drejningsmomentet på ror akslen. Vi har så gjort 2 tiltag:
1) Akslen sidder så langt fremme, at vi er sikre på angrebspunktet er bag den - dette er for at gøre roret selvoprettende hvis servoen skulle miste grebet.
2) Under statisk test samplede vi servoernes strømforbrug, og kunne se det lå langt under hvad de kan bruge når de er hårdt belastede.

Venligst Flemming

  • 10
  • 0

Naturligvis, da styrekraften er 0 efter MECO omkring T+11

Ja max speed er lige inden T+11, men her yder motoren en thrust svarende til summen af tyngdekraften og drag. Derfor kan den stadig styre, så vi bliver ved indtil MECO som, lidt afhængigt af definition, er lidt inden T+17.
Herefter slukker vi faktisk helt for spændingen til servoerne, for at undgå røgudvikling i saltvandet under det recovery vi havde håbet på.

  • 4
  • 0

Er i fra CS egentlig interesserede i at udenforstående, som mener at have fattet en del af mekanikken, kommer med forklaringer i bloggen og svarer på de spørgsmål, vi mener at have overblik over?

Er det en aflastning for jer? I har sikkert andet at bruge tiden på.

Eller ser i det som irriterende begrebsforvirring?

  • 1
  • 0

Herefter slukker vi faktisk helt for spændingen til servoerne,

Tak. Det forklarer hvorfor at de ikke bevæger sig da roll skifter retning :-)

  • 1
  • 0

Fed animation, tak for det.Igen et stort tillykke med et fantastisk arbejde.
Næste milepæl må være at få alle skærmene deployeret korrekt. det er det sidst I mangler at bevise at i mestre.

  • 0
  • 0

Peter Hansen:

Er i fra CS egentlig interesserede i at udenforstående, som mener at have fattet en del af mekanikken, kommer med forklaringer i bloggen og svarer på de spørgsmål, vi mener at have overblik over?

Det afhænger af mange ting; herunder, hvad spørgsmålet drejer sig om og -- om der bliver svaret korrekt.

At nogen forsøger at svare for os, tager vi som udtryk for en entusiasme for vores projekt.

Over en kam er der ikke tale om aflastning. Er der svaret rigtigt, kan det være en hjælp; men ofte ville vi måske selv have suppleret med en uddybning.

Det er ofte mere tidskrævende at skulle korrigere, fordi man så både har et spørgsmål, en fejlagtig udlægning og måske yderligere vildledte debatører at skulle behandle.

Vi er følsomme overfor, når nogen prøver at udlægge vores holdninger.

  • 7
  • 0

To spørgsmål:
Hvor langt fra startpunktet
1) ramte raketten vandet ?
2) ville raketten forventes at ramme med fladskærm under herskende vejrforhold ?

  • 0
  • 0

Bill:

Fantastisk video, virkelig illustrativ!

Er det Flemming Rasmussen, som der står bag de sigende ord i videon :) ?

Nej -Thomas har været så flink at klippe lyden lige inden min kommentar kommer ;o)) - Det er "vor man på Bornholm" Per, der drager den indlysende konklusion.

mvh Flemming R

  • 2
  • 0

Nedslaget var ca 2 km downrange. Flere så selve nedslaget.
Det var meningen at droque skulle holde den stabil og at hovedskærm skulle foldes ud relativt langt nede, så vi ikke fik for meget vindafdrift. Det er ren spekulation hvor langt den ville være drevet, men den ville nemt være svævet 1-2 km mere.

Håber det besvarer dine spørgsmål :)

/Morten

  • 2
  • 0

Jamen, tanken er vel, at styring også skal virke uden for atmosfæren ;)
Over 40-50 km er der ikke meget luft tilbage, ellers havde de vel bare nøjedes med helt alm styreflader på finnerne.

Størrelsen og tykkelsen, tror jeg, primært er bestemt af et ønske om rorenes holdbarhed i jet-strålen.

  • 3
  • 0

Hej Palle

Tak for input.

Ja ved første øjekast kan det virke underligt at styre på trhusten, men: Dels giver det styrekraft ved V=0, hvilket vi får brug for ved større raketter, der ikke er stabile på det første lange stykke af turen op, dels er thrust vectoring (næsten) det eneste, der virker uden for atmosfæren, hvor vores ambitioner jo går med de(n) næste raket(ter).

M.h.t. start acceleration, har du ganske ret: Det optimale er en relativt langsom acceleration nede i atmosfæren. Dette var dog ikke muligt med denne type raket, der ikke var en "ægte" styret raket, men derimod en passivt stabil raket med "hjælpestyring".

Senere vil vi, efterhånden som både raketter og apogee vokser gradvist gå ned i start acceleration, for til slut at ende helt ned på 0.5g netto med vores HEAT 1600.

mvh Flemming

  • 4
  • 0

Jens Krabbe:

Jeg gætter på, at det er for at forsimple styringen, og som Peter Madsen nævnte ovenfor, for ikke at modvirke roll.

Ja. De statiske tests var afprøvninger/målinger på rorene generelt, hvor Sapphire var en praktisk anvendelse, hvor roll-kontrol var valgt fra.

  • 2
  • 0

Jeg er ret imponeret over jeres animationer. De er meget professionelt udført!

Det er nemlig en genial visualisering af data. Jeg er meget interesseret i hvordan den er udført. Er det scriptet i POVray? Kan man importere data, dér?

  • 1
  • 0

Super flot video!! Og genialt at lade måledataene styre animationen på den måde!
Men jeg har et irriterende forståelsesproblem.
Det er klart, at små vinkelforskelle i finnernes montering kan medføre et spin om længdeaksen – eller roll, hvis det er den korrekte term, - imens raketten flyver i dens længderetning. Når den så vender og begynder at falde frit, forekommer det mig umiddelbart forståeligt, at den enten tumler, eller finder en ligevægtsstilling i faldet. Her burde den ende med mest luftmodstand bremses mest, så den enten vil falde frit med finnerne øverst og næsen nedad (og indlede et roll), eller - hvis drogen er korrekt udløst - falde med næsen øverst.
Her holder den sig vandret, så bremsekraften i hver ende må være nogenlunde lige store.
Hvis det er korrekt, at drogen udløstes ved T+49,9 sek, så passer det nogenlunde med tidspunktet, hvor raketten lægger sig vandret.
Men er der nogen, der kan forklare mig det stærkt accelererende spin, man kan se, mens den falder vandret nedad?
Finnerne kan vel kun give et spin, mens den flyver i længderetningen?
Det eneste, jeg kan forestille mig, der kan give en roterende kraft, er hvis drogen er blevet beskadiget på en måde, så den begynder at rotere. Det vil sno wirerne, og til sidst vil snoningerne overføres til raketten. Men er det det, der sker? Det ser voldsomt ud.
For det kan vel ikke tænkes, at et eller andet gør, at det er måledataene, der ikke er korrekte i faldet? Hvis gyroen er overstyret, hvordan måler I så rotationerne? Er der nogle sensorer, der bliver snydt? Eller kan nogen forklare, hvad der sker?
Er der en spindoktor tilstede?

  • 1
  • 0

Det er nemlig en genial visualisering af data. Jeg er meget interesseret i hvordan den er udført. Er det scriptet i POVray? Kan man importere data, dér?

Animationen er lavet i Adobe After Effects. Man kan som sådan ikke importere data direkte, men med et hjemmestrikket java-script kan man indlæse tal fra en tekstfil og gemme hvert enkelt data-element som keyframes for objekters forskellige parametrer.

Selve raketten er oprindeligt modelleret i Blender og importeret med et AE plugin der hedder Element 3D fra Videocopilot.net. Et ret genialt plugin som med få klik kunne importerer modellen med korrekte teksturer og UV mapping.

  • 6
  • 0

En fisker har bjærget acryl-domen fra HEAT 1Xs kapsel Tycho Brahe.

Den er helt intakt bortset fra, at aerospiken er knækket af. Nemlig i dét punkt, hvor den skulle knække, hvis en faldskærmsline skulle hænge fast i den.

  • 6
  • 0

Jeg ved godt at det ikke er altafgørende for projektet at finde en raket som er gået under. Men det kunne da være interessant at inspicere den - og så kan hall of fame samlingen af CS-stumper jo holdes up to date :-)

Man kunne for eksempel montere en dims som denne i raketten:
http://www.rjeint.com/pdf/DK-100revB.pdf

... og det ville overraske mig om der ikke var en sportsdykkerklub som kunne se det sjove i at hjælpe

-Steen

  • 1
  • 0

Jo. Og det har vi også overvejet. Vi har dog ikke tillagt Sapphire så stor betydning, at vi ville dykke til 80-90 meter efter den. Det er trods alt ikke en triviel dybde.

det ville overraske mig om der ikke var en sportsdykkerklub som kunne se det sjove i at hjælpe

Det er ikke for sportsdykkere; men vi har selv dykkere, der ville kunne.

  • 0
  • 0

Hej Johannes,
Gode betragtninger.

Hvis det er korrekt, at drogen udløstes ved T+49,9 sek, så passer det nogenlunde med tidspunktet, hvor raketten lægger sig vandret.

Det kan nok knapt ses på animationen, men argumentet er faktisk lige nøjagtigt akausalt: Faldet fra ca. 60 graders pitch ved apogee mod 0 grader (vandret) starter ca. 1 sekund inden drogue ladningen.

Men er der nogen, der kan forklare mig det stærkt accelererende spin, man kan se, mens den falder vandret nedad? Finnerne kan vel kun give et spin, mens den flyver i længderetningen?

Ikke nødvendigvis. Hvis blot en af dem f.eks. krummer lidt, kan den generere et roll moment ved sidelæns vindpåvirkning (som på et anemometer).

For det kan vel ikke tænkes, at et eller andet gør, at det er måledataene, der ikke er korrekte i faldet?

Det kan og skal tænkes, men denne case er ret stærk, da man kan argumentere for den udfra rå sensor data, før INS'ens beregninger og de fejl de kan medføre. Argumentet er som følger:
1) G-load under faldet med ca. konstant hastighed er i gennemsnit 1 G opad, og Z-accelerometret viser tæt på 0G under faldet. Vi kan nemt bekræfte at Z-accelerometret faktisk er længderetningen, da det viser launch accelerationen tidligere i forløbet. Altså ligger raketten vandret.
2) Roll raten er det direkte output fra Z gyroen, men bekræftes derudover af at nævnte 1 G opad tegner noget der ligner cos/sin kurver på X og Y accelerometer data. Z gyroen overstyrer først i T+82.7, lige efter enden på animationen.

Venligst Flemming

  • 1
  • 0

Det er muligt at jeg har misforstået noget, men er formålet med alt dette ikke at sende en mand ud i rummet?. Jeg kan godt forstå begejstringen med at en raket kunne styres eller at telemetrien virkede. Men hvis missionen er at sende en mand ud i rummet, er den vigtigste opgave vel at bringe ham tilbage i live?

I mit job ville hele dette projekt blive set som en stor fiasko. Så vidt jeg ved har ingen af opsendelserne foretaget af Copenhagen Suborbitals resulteret i noget der kunne overleves. Og den mangel på opmærksomhed der har været på manglen på at bringe noget tilbage er mildest talt noget bekymrende.

  • 0
  • 5

Og alligevel kan Virgin ikke mere end hvad CS satser på. Nemlig suborbital bemandet flyvning. Er CS i nærheden af målet? Næ. Er de tættere på end nogensinde? I den grad!

Det primære er vel at CS satser på at 'en' person skal ud i rummet, stort set så billigt som muligt. Virgin vil have 'mange' ud i rummet, så billigt som muligt.
Netop derfor giver det ikke mening for CS at gå efter at skulle købe løftefly - selvom det på langt sigt kunne blive billigere. Det handler i høj grad i stedet for hvad der kan gøres for de penge de har til rådighed her og nu - og altså ikke som virgin - kan tjene på den lange bane.
Så ja, et løfte fly er simpelthen for dyrt i indkøb, vs. det mål som CS har.

  • 0
  • 0

Kim Petersen:

Jeg kan godt forstå begejstringen med at en raket kunne styres eller at telemetrien virkede. Men hvis missionen er at sende en mand ud i rummet, er den vigtigste opgave vel at bringe ham tilbage i live?

Absolut!

Men du forstår nok, at det første skridt i den henseende er at bringe ham op i live.

HEAT 1X:

Denne ikke-guidede raket tog en flad bane. Valget i selve situationen stod mellem: 1) Bare at lade raketten smadre ned i havet. 2) Først se faldskærmene udløses. Vi valgte det sidste vel vidende, at de ikke ville kunne holde til nær-lydhastighed. Skærmene blev udløst, men flået i stykker.

LES-TDS:

Banen blev for krum, så højden var ringe. Det lykkedes alligevel at nå både at få separeret LES-raketten, udløst drogue-skærmen og udløst hovedskærmene. Disse sidste manglede få sekunder i at komme helt ud. 100 meter højere bane, og vi havde haft bærende skærme.

Smaragd:

Denne ikke-guidede raket accelererede efter planen meget kraftigt. Desværre mistede den spidsen meget tidligt, så faldskærmene ikke fik en chance. (Hovedformålet var at teste en hybrid/N2O-raket under flyvning; og det i form af en 2-trinsraket, som virkede efter hensigten.)

Sapphire:

Vi ved endnu ikke, hvad der fejlede ved drogue-skærmen. Men hovedskærmene fik med sikkerhed aldrig besked på at folde sig ud.

Så måske fraset Sapphire har det været afleveringen i højden, der ikke har givet skærmene en chance.

Det er synd for faldskærmsfolkene, at de altid står sidst i køen mht. aktion, så de er afhængige af alt det foregående.

Ved de mange droptests fra 100-m kran og fra fly har deres skærme fungeret upåklageligt.

I mit job ville hele dette projekt blive set som en stor fiasko.

Det er måske derfor, du stadig sidder i det job.

  • 5
  • 0

Palle G Jensen:

Jeg ville nok seriøst regne på hvad der kunne vindes ved at lave et helt simpelt fly ... til at løfte raketten op over størstedelen af atmosfæren, U2 style. Hvis det f.eks er muligt at komme op nær 20km højde med en starthastighed nær mach 1 så må det være en enorm energifordel ...

  1. Det ville absolut ikke være billigere.

  2. Det vil ikke være trivielt at bringe et fly med påmonteret, bemandet raket op nær Mach 1 i 20 km højde.

  3. Der er ingen grund til at skulle udvikle både et fly og en raket, når man kan nøjes med en raket.

  4. Projektet er flere år fremme. At skifte til et fly-raket-projekt vil stort set være at starte forfra.

  5. Involvering af et fly vil lede os ind i en masse kvælende regulativer.

  6. Vores projekt er defineret ved brugen af raketter. Vi kunne selvfølgelig bare omdefinere projektet. Jeg har f.eks. ind imellem tænkt på i stedet at samle på frimærker.

Enten finde en brugt billig jetmotor fra en target drone ...

Som kan bringe et fly med en bemandet raket op nær Mach 1 i 20 km højde? :-)

... eller måske endda lave en V1 pulsejet.

Du ved ikke, hvad du snakker om. En pulsjet yder meget lidt i forhold til dens størrelse. Vi har for år tilbage eksperimenteret med pulsejet i anden anledning:

http://www.nifo.dk/astro/pulse-jet/

  • 3
  • 0

Det er måske derfor, du stadig sidder i det job.

Jeg aner ikke hvad den kommentar betyder, men det er sikkert noget negativt.

Vi kan vel godt blive enige om at ligemeget hvor godt en opsendelse går, så er det ret ligegyldigt hvis resultatet er flad som en pandekage på havets bund? Når man sætter en person i spidsen af en raket ændrer kriteriet for succes sig.

At alle statiske test af faldskærmssytemet har haft et andet resultat end "real life" indikerer vel at test forholdende/-parametrene ikke er representative for de factuelle forhold systemet udsættes for.

Så man kan vel koge det ned til, at I rent faktisk ikke aner hvordan systemet performer?

  • 0
  • 0

Hej Flemming,

Tak for svaret. Anemometer-sammenligningen er en fin og forståelig forklaring på, hvordan et vandret spin kan opstå.
Jeg har også overvejet, om man kunne tænke sig, at raketten ved at tumle rundt efter toppunktet kunne risikere at vende på hovedet, når drogen skydes af, så den falder ned imellem - og måske vikles ind i – wirerne og efterfølgende kan ramme drogen...?
Men hvis man kan konkludere, at måledataene er valide, så raketten virkelig ligger som vist i animationen ved afskydningstidspunktet for drogen, så ligger raketten i en vinkel, hvor drogen skydes opad/væk fra raketten, og så burde raketten blive bremset med næsen opad.
Når det ikke sker, har jeg svært ved at konkludere andet, end at drogen IKKE blev skudt ud.
(Eller at wirerne ikke var bundet fast i raketten, men det kan man jo ikke forestille sig! ;-)
Har I noget feedback, der kan fortælle om adskillelse af toppen?
Her ville det give noget værdifuld information, hvis raketten kunne bjærges af dykkere til en post-mortem analyse.

  • 0
  • 0

Vi kan vel godt blive enige om at ligemeget hvor godt en opsendelse går, så er det ret ligegyldigt hvis resultatet er flad som en pandekage på havets bund?

Nej, det kan vi ikke blive enige om.

Hvis en opsendelse leverer et sæt måledata, som kan bruges i den videre proces, så er det ret ligegyldigt hvis resultatet er flad som en pandekage på havets bund.

Formålet er ikke at levere en perfekt opsendelse og landing.

Formålet er at prøve nogle ting af, lære af resultatet, og dermed forberede næste skridt.

(Jeg er ikke CS'er - blot en udenforståennde amatør, som tror at have fattet noget af det)

  • 1
  • 0

Hvis du vil sende en mand op og ned igen (i live), står du over for noget af en udfordring.

Helt logisk (især når man kan prøve sig frem med en tom raket), må være at starte med:

  1. Få den op (højde, styring mv)
  2. Få den ned (i et stykke)
  3. Få den op og ned (i et stykke)
  4. Få den op og ned med en mand ombord (og han kravler ud af den bagefter)

De er igang med nr 1 (og leger med nr 2 og 3), og med den viljestyrke skal det nok lykkedes at komme hele vejen!

  • 2
  • 0

@Kim Petersen

Hvorfor slutter du, at en process uden ende er uden resultat? Hvordan finder du den slutning? Hvorfor kan der ikke være masser af resultater i en længerevarende proces?

Lad os se en gang:
Oktober 1961 - test af Saturn I .... hip hurra nu er vi på vej til månen
- 9 Saturn I launch senere - minus et par pad aborts
Juli 1965 - test af Saturn I .... hold da kæft, det er en proces uden ende.
August 1963 til januar 1966 - mange little joe og LES test ..... dum lille raket. Sådan kommer vi da aldrig til månen. Vil dette ingen ende tage?
AS-201 til Apollo 6. Opsendelser uden mennesker ????? Sig mig skulle vi ikke til månen. En mand altså og ikke bare en tom aluminiumsdåse? Sker der ikke snart noget????
Apollo 1 :( ..... men sig mig en gang, var det ikke meningen de skulle til månen og tilbage igen? Det kommer vi da ikke ved at grille dem.
Apollo 7 .... nu sker der da noget ..... hvad, højst et par hundrede kilometer væk? Sig mig, ved de ikke at månen er flere hundrede tusinde kilometer væk?
Apollo 8 .... nej nu må jeg da min himmelblå. Endelig en stor raket og de rejser helt til månen for bare at flyve omkring den. Sig mig skulle vi ikke have en mand på månen. Det får man da ikke ved at flyve omkring den. Og så havde de glemt landingsfartøjet eller sådan noget sjusk.
Apollo 9 .... suk, kun et hop på et par hundrede kilometer. Jeg opgiver snart
Apollo 10 ... nu må det da ske ? .... Hvad sker der lige. De flyver rundt om månen og leger bare med deres rumskibe. Har de fine herre tænkt sig at lande om jeg må bede? Næh nej det er de sørme for fine til. Nu giver jeg op. Det er jo en proces uden ende. Vi får jo aldrig en mand på månen på den måde endsige en bil derop. Der kommer aldrig et resultat. Kennedy sage 8 år før at vi skulle derop, ikke fordi det var let, men fordi det var svært. Men tager de fine herrer hensyn til det ? Næ nej, os andres følelser er der ingen der tænker på.

Enhver sammenhæng mellem noget af ovenstående fuldstændige irrelevante vrøvlerier og processer uden ende endsige resultater er ganske utilsigtet.

Og til dig Peter Madsen. Du fiser den jo bare af her i ferien. Kan du ikke snart lige tage dig sammen og få fløjet den raket så vi kan komme videre i dagens tekst ? Der er jo meget andet her i livet. Nu har vi altså snart ventet længe nok og akutjobbetalingen varer jo ikke evigt.

(Oplevelse af sarkasme i ovenstående er ganske utilsigtet og må stå helt for læserens egen regning=

  • 4
  • 0

Kim

Jeg aner ikke hvad den kommentar betyder, men det er sikkert noget negativt.

Nej, jeg er ret sikker på den er positiv. For du har ret, den store mission (projekt) om at sende en gut i rummet og tilbage igen, er mislykkedes. Indtil videre.

Men derfor kan man godt have delmål og -projekter på vej til den store succes. Som f.eks. at raketten kan lette, at den kan flyve lige, at man kan få data ned undervejs under opsendelsen, at raketten når den projekterede højde. Der er masser af små succes'er.
Men ja, der er også mange med status failed. Lidt koldt og kynisk kan man sige det kun er på vej op det går godt, der er lidt dybt at falde fra toppen. Og de forskellige delmål (faldskærme, flyde, recovery etc.) skal mestres, inden den store mission kan kaldes en succes.
Men efter at have fulgt CS i en længere periode, tør jeg også garantere, at der ikke bliver sendt en person ud i rummet, før alle delmål mestres.

  • 1
  • 0

Hvorfor rakkes der så meget ned på CS laver. Verner von Braun, startede med bygge videre på en ide som optod ved et tilfælde. En kineser kom til at vende en af deres ild kanoner forkert. Og pludselig fløj den. Det var dengang da vikingerne sejlede over Atlanten. Når vi ser en moderne raket drible ud mod rummet, så er det altså ikke en ting som bare lige er tegnet og så kan den flyve. Der ligger mange øvelser og mislykkede forsøg bagved. CS går ikke bare og vender en raket forkert, og pludselig flyver den. CS har en plan. AT tro man bare lige kan skrue en raket sammen, fylde en person i, også forvente han kommer levende tilbage, er vist lidt naivt. Der kræves erfaring. Keep Up the good Work.

  • 5
  • 0

Kim Petersen:

Vi kan vel godt blive enige om at ligemeget hvor godt en opsendelse går, så er det ret ligegyldigt hvis resultatet er flad som en pandekage på havets bund?

Nej. Det kan vi ikke.

"Resultatet" består ikke bare i at se, om raketten fløj og kom hel ned igen. Resultaterne er de data, vi opnår under flyvningen, og dér var Sapphire en absolut succes. Vi fik, hvad vi ønskede.

Når man sætter en person i spidsen af en raket ændrer kriteriet for succes sig.

Derfor har vi heller ikke sat en person i endnu!

Du kan ikke sammenligne sikkerheden under ubemandede tests med bemandede.

At alle statiske test af faldskærmssytemet har haft et andet resultat end "real life" indikerer vel at test forholdende/-parametrene ikke er representative for de factuelle forhold systemet udsættes for.

Hvordan ville du opsætte en faldskærmstest, som svarer nøjagtigt til en raketflyvning; bare uden at flyve?

Det er i øvrigt ikke statiske tests, vi har udført med faldskærmene; men drop- og udspringstests.

Jeg har ovenfor forsøgt at forklare dig, at faldskærmene hidtil ikke har fået en chance for at vise, hvad de kan i "real life". Du kan derfor ikke slutte, at resultatet ville være anderledes end ved vores tests.

Så man kan vel koge det ned til, at I rent faktisk ikke aner hvordan systemet performer

Det er derfor, vi udfører eksperimenterne.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten