Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Pi-manden giver fif til at få en bedre hukommelse

Matematikeren Mark Nissen fra Århus kan huske over 20.000 decimaler af pi ved hjælp af en kompliceret teknik. Men vi kan alle blive bedre til at huske i hverdagen - f.eks. en indkøbsliste med 20 punkter - uden brug af papir og blyant. Hør hvordan og prøv det selv.

Emner : Matematik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Vil ikke lege med, videoen dør.

Men hvis, det handler om at huske, så går jeg virtuelt en tur i Brugsen, når jeg skriver huskeliste til manden. Så kommer tingene på i rækkefølge.

Jeg bruger ikke selv lister fordi, jeg i tankerne har gået rundt, og har tjekket skabe mm. Når noget er brugt op/kasseret pga af alder, laver jeg en mental note: Husk at få købt chili. Opvaskemiddel- whatever.

Det der hukommelsesslot har jeg læst om, det virker bare ikke for mig. Jeg har rigtig svært ved at huske tal, selvom jeg har en god visuel hukommelse.

Det er ligesom min "black-box" er en art vaskemaskine- det billede giver kun mening for mig.

Men jeg kan ikke se videoen.

Mvh
Tine

  • 0
  • 0

Jeg lærte, i en meget fjern fortid, at koble nogle "huskelementer" til en talrække fra 1 - 20, f.eks. een = sten, to = ko o.s.v, hvorpå jeg "anbragte" notater på eller i det pågældende element, hvilket fungerede fortræffeligt.

Når jeg spiller, er huskereglerne imidlertid klart forbundet med akkordforløbet, hvilket samtidig har den fordel, at bassen "giver" i forhold til harmoniforløbet i diskanten - det kræver til gengæld, at man har opøvet en rutine i at forstå akkordlæren.

Tal har jeg altid opdelt i blokke a 2 til 4, men til gengæld har jeg aldrig fundet en metode til at huske navne - har nogen en god idé til det, inden jeg når så vidt, at jeg skal se på mit eget visitkort når jeg præsenterer mig?

  • 0
  • 0

Tine Andersen:

Men hvis, det handler om at huske, så går jeg virtuelt en tur i Brugsen, når jeg skriver huskeliste til manden. Så kommer tingene på i rækkefølge.

Jeg har næsten det samme system. Blot er jeg nødt til at gå ned i Brugsen. Men så har jeg også en god huskeseddel til konen med hjem.

  • 0
  • 0

Jeg fik engang en bog af min far: "Lær at huske det du glemmer" af Arne Myggen (ham fra bladet "Motor").

Der var også den der metode til at huske 25 ting som blev remset op, forfra bagfra og hvilken ting der var hvilket nummer.
1 = mig selv (jeg er naturligvis nr. 1), 2 = toddy (gerne rom-toddy), 3 = trefork, fire = begrebet "at fire noget op eller ned", etc.

Det kan stort set kun bruges til selskabslege - hvor publikum er yderst tålmodigt.

Det mest nyttige var "mineudlægning": Jeg kan sagtens huske at jeg skal have min datters sutsko med i børnehaven om morgenen. Jeg husker det bare ikke i det øjeblik jeg er på vej ud ad døren! Så står jeg nede i børnehaven uden sutskoene. Hvordan løser man den?
Jo, man lægger bilnøglerne i den ene sutsko! Så kommer man ingen vegne før man har haft fat i de sutsko, og så glemmer man dem ikke!

Det bruger jeg meget. De ting jeg skal have med, samler jeg i en bunke og lægger bilnøglerne ved siden af. Så glemmer jeg det ikke.
Hvis man ikke kører bil, kan man bruge hoveddørsnøglen.

Kort sagt, der hvor man skal huske noget bestemt, skal man lægge en forhindring ud til sig selv. Noget som tvinger en til at standse op og tænke på hvorfor man har gjort det. Så kommer man nemlig i tanker om hvad det var man skulle huske lige nu.

Den virker hver gang!

  • 0
  • 0

Noget som tvinger en til at standse op og tænke på hvorfor man har gjort det. Så kommer man nemlig i tanker

Er 100% enig, har virket super for mig. Det virker bare kun til at huske "døde ting" Jeg kan ikke huske en række gøremål med denne metode.

  • 0
  • 0

Jeg lærer/husker bedst hvis jeg bliver frustreret over ikke at kunne forstå eller huske det.
Jeg tror nogle lærebøger bevidst bruger denne teori :)

  • 0
  • 0