Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Molekylær gastronomi: Se hvordan man laver flødeis på 15 sekunder

Professor på Bristol University, Peter Barham, gæstede i denne uge KU Life for at slå verdensrekorden i at lave is på tid. Se hvordan det gik for sig.

Emner : Fødevarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg synes det er et banalt nummer at optræde med.
Skal de molykylære gastonomer ikke videre?
Oprindelig forstod jeg ideen sådan, at man ville bruge viden om biokemi osv. til at lave inovative retter.
Men jeg har efterhånde indtryk af det ikke bliver til meget andet end leg med laboratiorierekvisiteter for mange udøvere.

  • 0
  • 0

Dette er et sjovt nummer, men det er ikke gastronomi. Og det er ikke flødeis, men frossen fløde. Dette produkt kan(bør) ikke spises, ligesom der nok kun er få der vil nyde at sætte tænderne i et stykke næsten råt kyllingkød.
Hvis de molekylære "gastronomer" vil tages alvorligt må de begynde at lave mad, og stoppe med disse "tryllekunster" der nok kan gøre glæde ved en børnefødselsdag, men ikke i et køkken.

  • 0
  • 0

Det er imponerende så meget de molekylære gastronomer kan, hvis man kigger i listen over retter.

Og af de ting er den frosne fløde en af de mest kedelige. Desuden er det alt for lidt luft i.

Kig på Bdr Price som allerede er nævnt.
Eller tag de folk der leger med "low temperature cooking" af både kød og grøntsager.
Eller de folk der leger med rotationsfordampere til deres sovser.

Kedelig artikel er kedelig.

  • 0
  • 0

men kan det spises med de rester af nitrogen de er i isen

knap 80% af den atmosfæriske luft er Nitrogen, så når du pisker flødeskum ender du ud med mere end blot lidt "rester" af nitrogen.

  • 0
  • 0

Hej Tommy, jeg spiste i hvert fald en bid bagefter, og det smagte fint, om end konsistensen var lidt grynet. Og jeg havde det ok bagefter :). Vh. Mie Stage, ing.dk

  • 0
  • 0

Mie, jeg tror du misforstår hvad Tommy skriver. Dinitrogen forekommer i den luft vi indånder i store koncentrationer, og er altså uskadeligt selv i disse mængder. Derfor er en smule dinitrogen i flødeisen intet problem - på akkurat samme måde som du kan spise flødeskum med "bobler" af atmosfærisk luft i ...

  • 0
  • 0

så til folk der har adgang til flydende nitrogen kan jeg da lige komme med en lille opskrift på en noget "letter" is..
tag en liter jordbær youghurt, en kvart liter fløde, vanilie sukker, flormelis og en knust daim bar + en kraftig røremaskine med stål skål ... bland det i maskine med en dejkrog, smag det til (det skal være MEGET sødt) og tilsæt nitrogen til du er tilfreds med isen ... det smager godt

så har du lynhurtigt en lækker is, der ikke "bare" er frosent fløde med lidt vanilie ... og hvis du kan, så lave det et sted folk kan se det

Hvis nogen af jer har besøgt Universitarium i Aalborg eller Naturvidenskablig festival på AAU for et par år siden, er der en god chance for i har mødt denne opskrift (og nok også mig)

mht. nitrogen i madlavning koger er det flydende ved meget lav temperatur og kan findes som en del af atmosfærisk luft (ca. 80/ som Thomas Green også skriv) så vi indhånder ret meget af det

Er der forøvrigt nogen der ved, om det er muligt for en privat person at få fat i det???

  • 0
  • 0

Hej Tommy, jeg spiste i hvert fald en bid bagefter, og det smagte fint, om end konsistensen var lidt grynet. Og jeg havde det ok bagefter :). Vh. Mie Stage, ing.dk

Måske skyltes den grynede oplevelse skæl fra mandens skæg, som faldt ned i isen da han, som nævnt ovenfor, pustede ned i skålen.

Velbekomme.

  • 0
  • 0

Hvorfor kalder du det dinitrogen, kalder du også ilt for dioxygen eller brint for dihydrogen, fjols, ja vi ved godt, der er meget kvælstof i luften.

  • 0
  • 0

Hvorfor kalder du det dinitrogen, kalder du også ilt for dioxygen eller brint for dihydrogen, fjols, ja vi ved godt, der er meget kvælstof i luften.

Sikke pænt vi taler til hinanden her på siden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten