Legelaboratoriet: Byg din egen pap-projektor

Et forstørrelsesglas og en papkasse kan med lidt snilde blive til verdens billigste projektor. Se med i første del af Ingeniørens sommer-bygge-serie.

Der er ikke altid meget fest over det danske sommervejr. Derfor giver Ingeniøren i en ny sommerserie billige bud på sjove byggeprojekter til en kølig, indendørs eftermiddag.

Hvis man alligevel bruger ferietiden på at komme up to date med den seneste tv-serie eller skal vise fotos fra charterturen til familien, hvorfor så ikke nyde herligheden på en hjemmesnekkeret projektor? Opskriften er simpel: En forstørrelsesglas, en papkasse og noget tape kan forvandle enhver telefon eller tablet til en hjemmebiograf.

I papkassens ene ende monteres forstørrelsesglasset. Og i den anden ende indsættes din valgte skærm – en tablet giver mest lys og derfor et bedre billede, men en telefon kan også klare opgaven.

Prisen er ikke højere end forstørrelsesglasset - som Legelaboratoriet fandt billigt her.

Vend billedet på hovedet

Ved at justere afstanden mellem skærm og forstørrelsesglas kan du stille skarpt på dit lærred eller den nærmeste hvide væg. Når du har fundet den rigtige afstand, kan du markere det, så du hurtigt kan samle din projektor igen.

Du kan finjustere billedet ved at ændre forsigtigt på afstanden mellem lærred og projektor. Større afstand giver naturligvis et større billede, men lyset bliver også svagere.

Hvis din hjemmebiograf vender på hovedet, er du blevet offer for forstørrelsesglassets form. Forstørrelsesglasset samler lysstråler i et punkt – et funktion, der for eksempel gør det muligt at fokusere sollys på et bestemt sted. Men ser man gennem glasset på længere afstand, vil strålerne have krydset hinanden og vendt motivet på hovedet.

Inden telefon eller tablet monteres i pap-projektoren, skal du derfor låse skærmen og sætte den på hovedet ind i kassen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg fik den samme "gode" idé, da min kone gerne vil læse e-bøger i sengen (jeg er for træls?) En linse på 10cm i diameter og en tæt paptragt på ca 50 cm længde. Men selvom der er mørkt i lokalet, kan en almindelig bærbar PC-skærm (med ekstern strømforsyning) ikke give et synligt billede på loftet. Det var altså spildt arbejde.

  • 3
  • 0

Hvis du har mod på det og en ekstra skærm ligende, kan man tage bagpladen af LCD skærmen og montere en lampe istedet. Lampen lyser så igennem LCD panelet og op på vægen. Det kræver dog en pc eller lignende til at drive panelet.

  • 0
  • 0

Det har jeg da haft de sidste 12-14år. en ombygget OHP, krydset med en LCD skærm (kun LCD'en). -og en drift billig lyskilde, med en pokkers masser brændtimer i, samt ordentligt lysudbytte for antal watt.

  • 0
  • 0

Godt nyt tiltag men hvorfor ikke bygge noget solidt nu man er i gang. kender det fra mine egne tidlige projekter alt for meget gået til fordi det ikke blev monteret i noget ordentligt fra starten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten