close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Gense Nexø-rakettens opsendelse og fald på ny video

Raketbyggerne fra Copenhagen Suborbitals har skruet en ny video med optagelser af Nexø-raketten i høj opløsning sammen. Både med flere vinkler på opsendelsen, og da den styrtede ned i Østersøen og lå boblende på overfladen.

:) SUPER tak for alt jeres store arbejde god vind med analyserne.... Hvilken fart ramte den vandoverfladen med...vildt at den ikke krøllede helt sammen :) den må også have dykket ret dybt ....den var længe om at komme op og strøg helt ud af vandet....drama for alle os og en stor sejr til jer alle :) :) :)
Mvh. Søren

  • 9
  • 0

148 m/s det gav en ganske speciel lyd - og en mærkbar trykbølge gennem blå ribs skrog

Vi diskuterede også "dykkedybden" men for citere Foldager: "Det er ikke trivielt at regne ud" ;-)

Mvh Flemming

  • 11
  • 0

Super video


Helt enig, super video. Og baggrundsmusikken giver mig mindelser om min ungdoms propagandafilm.
Jeg er imponeret over hvad I har fået til.
Kun 1.514 m ??? Det er godt gået.

Jeg havde nok ikke hoppet i vandet, mens der lå en "dybdebombe" og sydede.
Men på den anden side så havde jeg ikke hoppet i uden svømmevinger, hvilket ser lidt fesent ud og nå ja....

  • 2
  • 0

Isen, der ryster af LOX-tanken ... fantastisk syn. Det samme er lift-off fra rampen. Helt utroligt ærgerligt, at noget gik galt undervejs.

Til gengæld godt, at ingen kom til skade, den kom sq godt nok hurtigt ned. Kørte motoren stadig, da den vendte, eller er det bare LOX, der fiser ud, man kan høre, når den flyver mod vandet?

  • 2
  • 0

SÅ fed en oplevelse! :-) Stort tillykke med resultatet!
For mig var den eneste skuffelse ikke de "kun" 1500+ meter.
Jeg bliver nødt til at sige, at det var kameraets manglende evne til at følge 'skuddet'!
Jeg ønsker på ingen måde at rette skytset mod, eller anklage nogen men, for os bystanders, er det nok det vigtigste ved selve opsendelsen!?
Jeg håber virkelig det bliver bedre næste gang. Gerne i år! :-)

På trods af makshøjde ikke blev opnået, det kiksede follow camera m.m. var det en super oplevelse. Som, forhåbentligt, genererede en masse brugbar data. :-))

Det flotte 'flyv' var imponerende: "Like a arrow from a bow"!

Ad Astra!

  • 6
  • 0

Fint opsendelse, og udmærket dækket af videoholdet.

Det kræver kameraer med en helt anden optik samt kamerafolk med træning i at følge hurtige objekter (læs: sports-kamerafolk) for at gøre det endnu bedre.

Jeg glæder mig til den detaljerede reportage, samt offentliggørelsen af lidt flere flight-data.

Godt at se at man får noget for sine penge!

  • 1
  • 0

@Nils Olav Kilen og John Johansen

Det kræver kameraer med en helt anden optik samt kamerafolk med træning i at følge hurtige objekter (læs: sports-kamerafolk) for at gøre det endnu bedre

Arrh! Få en til at kaste en tennisbold op og ned, og øv dig i at følge den, før du kaster dig ud i at "tracke" noget med seriøs trajectory!
Mere er egentlig ikke nødvendigt! :-)

I har sådan set begge ret på hver sin måde. Kameraet, der filmede rakettens opsendelse var en nødløsning, et hack om i vil, bestående af skodkamera påsat den manuelt betjente trackingantenne og tilsluttet en gammel kaseret tower-server placeret på en seng i et lukaf på Vostok. Budgettet var på omkring 1500 kroner til en HDMI-grabber og et langt HDMI-kabel. Jeg havde så venligst bedt om at personen ved trackingantennen evt., når der var tid til det, kunne kigge lidt på, hvad kameraet fangede af billeder. Men personens hovedopgave var at fange signalet fra raketten under dens færd og ikke at skaffe gode billeder. Sådan var omstændighederne og jeg havde med løsningen blot forsøgt at få lidt ekstra bonus.

Men vi ved nu, at vi burde have øvet tracking, måske med tennisbolde og kameraet burde have været bedre alignet. Vi ved også at den løsning vi kigger på skal bruge et gimblet kamera, der i starten (i lav højde) styres af AIS-koordinater og rakettens anslåede/målte højde og efter 50-200 meter styres af input fra et infrarødt kamera monteret samme med kameraet på gimblen. Og så skal vi have et ordentligt kamera med en potent linse og masser af zoom (dyrt og gimblen bliver større og meget dyrere). Men det er altsammen noget vi arbejder på. Vi søger faktisk efter frivillige, der bla. har lyst til at arbejde med sådanne løsninger. Måske var det et projekt for en studerende? Vi har al den viden internt i CS, der skal til at løse opgaven, men mangler som altid bare lidt økonomisk råderum og mandskab til at levere og implementere en praktisk brugbar løsning.

  • 5
  • 0

Til gengæld godt, at ingen kom til skade, den kom sq godt nok hurtigt ned. Kørte motoren stadig, da den vendte, eller er det bare LOX, der fiser ud, man kan høre, når den flyver mod vandet?

Når der er tale om en aktivt styret raket er der tale om mange flere failure modes der kan få ting til at gå galt. Teoretisk set vil en raket afsendt fra Sputnik lande i en cirkel omkring fartøjet med en radius på cirka 1,4 gange teoretisk makshøjde. Dette tal kommer fra ren ballistik. Når CS så alligevel har folk inden for denne cirkel, så er det baseret på sandsynlighedsberegning. Virker aktiv styring, så ved vi at raketten altid vil lande et sted med vinden. Virker aktiv styring ikke, så har vi et vist antal kvadratkilometer omkring området, som kan rammes, og sandsynlighedsberegninger placerer sandsynligheden for at blive ramt i promiller eller ppm. Der er endda et sweet spot mellem at kunne blive ramt af sprængstykker hvis raketten sprænges på rampen og mellem at kunne blive ramt af den vildfarne raket efter at den har fået sin første styring fra rampens glideskinne. I dette spot (eller halvcirkel) placeres det essentielle personnel der forefindes på stedet.

Den lyd du kan høre er den lyd der fremkommer når atmosfærisk luft sønderrives af et fartøj der kommer tordnende ned med omkring 500 kilometer i timen. Jeg har hørt den i adskillige tilfælde i min tid som raketbygger, og den er ærefrygtindgydende hver gang. Normalt afsluttes den af et dumpt "Tunk" når raketten laver en lithobraking (at bremse ved at ramme jordoverfladen), eller i dette tilfælde aquabraking. Når man ser film som det der her er offentliggjort, så er der ofte zoomting og perspektiv som kan forlede en til at tro at der var meget lidt afstand fra raket til andre, mens folk på stedet kan se at der var rimeligt med plads alle steder.

Men i hvert tilfælde. Ved opsendelser regner man altid på sandsynligheden for visse typer fejl så man kan minimere sandsynligheden for at få en landing tæt på de folk der er til stede.

/Keld
Danish Space Challenge

  • 7
  • 0