Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Fransk opfinder forsøger at krydse kanal med jetmotorer - og styrter

Den franske opfinder Franky Zapata, der står bag et såkaldt flyboard drevet af fem jetdyser, forsøgte onsdag at flyve over Den Engelske Kanal. Missionen lykkedes ikke, da Franky Zapata styrtede i vandet omkring halvvejs på turen. Se en video af flyboardet i aktion her.

Planen var, at opfinderen Franky Zapata fra Frankrig torsdag skulle krydse Den Engelske Kanal på sin egne, jetmotordrevne opfindelse; et flyboard.

Flyboardet er drevet af små jetdyser, og det kan nå en topfart på 140 kilometer i timen. Normalt flyver Franky Zapata i 15 til 20 meters højde med flyboardet.

Turen fra Frankrig til England skulle have taget omkring 20 minutter. Halvvejs igennem var planen, at opfinderen skulle lande på et skib for at tanke op, idet han ikke kunne bære nok brændstof til turen i sin rygsæk. Det skriver TV 2.

Men da han skulle lande på skibet, missede han akkurat platformen og styrtede i stedet i vandet. Han kom ikke til skade, men miseren ærgrer alligevel en af teknikerne bag projektet.

»Det er en stor skuffelse. Han ankom til skibet for at tanke, men han må have misset platformen med bare få centimeter,« siger teknikeren ifølge TV 2 til tv-stationen BFM.

»Vi har øvet manøvren adskillige gange i højere sø og med platforme, der bevægede sig mere, uden nogen problemer,« siger han.

Se Euronews' video af Franky Zapata og flyboardet i aktion øverst i artiklen.

Emner : Motorer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Når at også et fagblad som ingeniøren betegner cirkus artister og stuntmænd for at være det eneste som er værre end politikere, nemlig opfinder.

Om 50 år ved man det var een af årsagerne til klimakrisen.

  • 0
  • 14

Jeg blev godt nok forvirret over billedet på forsiden som viser to personer på Flyboards, for herefter at læse om brændstof i rygsækken.

Der er selvfølgelig tale om en Flyboard Air model, som jeg ikke kendte til før jeg var inde på TV2’s artikel.

  • 1
  • 0

Dén, tror jeg, må du godt lige uddybe:

Mener du, at opfindere er værre end politikere?
Og dermed skal man lade være med at opfinde? "Alt, som er værd at opfinde, ER blevet opfundet!"?

Jeg vil give, at den eneste vilde "opfindelse" her er, at man kan stå ovenpå en "drone" og styre den med et joystick.

  • 1
  • 0

Flyboard Air er uden sammenligning det mest imponerende hoverboard der er blevet konstrueret. Og det fløj allerede i 2016. Ingeniørens journalister opdagede ikke noget, det på trods af at Ingeniøren talrige gange har skrevet om andre hoverboards og lignende personlige flyveapparater.

Flyboard Air er meget kompakt og "let" at styre med balance af kroppen. Joysticket er til at stige / dale og ændre hastighed. I hjelmen bruger Zapata en "Google glass" brille med speciel applikation som instrumentbædt. Jet-dyserne er fra tyske Jetcat, og er egentlig beregnet til modelfly, men de er nu så kraftige at de kan løfte en mand. Det er jet-dyser fra samme firma som også jet-mand Yves Rossy bruger på sin ryg-vinge-fly.

Ærgeligt at rekordforsøget ikke lykkedes i første omgang. De har nu bygget en større platform på mellemlandingsskibet, så det er lettere at lande i bølgegang.

Franky Zapata prøver rekordforsøget igen søndag 2019-08-04.

https://www.euronews.com/2019/08/03/second...

  • 1
  • 0