Fra ko til Kærgården - sådan laver Arla smør

På Arla i Holstebro bliver der hver uge sendt 2.000 ton fløde gennem smørmaskinerne. Se her, hvordan landmændenes fløde bliver pasteuriseret og kærnet til Lurpak og Kærgården.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

@ Morten Fordsman: Du har fuldstændig ret.

Overskriften (rubrikken) burde have været: "Fra tankbil til Kærgården". Jeg kan i hvert fald ikke se nogen ko i reklamevideoen.

Man ser kortvarigt nogle Lurpak-etiketter, men Arla har jo udvandet Lurpak-brandet ved at bruge det til produkter, de kalder 'smørbare' - ligesom Kærgården.

At der indgår smør i produktionen af Kærgården og lignende er ingen nyhed. Og Søren: det er heller ikke en nyhed, at kærnemælk er et velsmagende biprodukt af smørproduktion, og at man naturligvis anvender denne kærnemælk til noget fornuftigt.

Jeg kan ikke afvise, at de tager noget rent smør ud af Kærgården-produktionen og rent faktisk sælger det som rigtigt smør - men det var mildest talt ikke hovedpointen i denne film, som har fået misvisende overskrift/rubrik. Men det er snart reglen end undtagelsen på de fleste medier.

Kære redaktører: Kan vi ikke - efter agurkesæsonen - få et separat site, hvor vi kan kommentere på disse horrible overskrifter/rubrikker, som kun på sensationsmæssig vis forholder sig til indholdet i artiklen/videoen? Jeg har opgivet at kommentere direkte til journalisten, fordi han/hun - ikke bare her, men også på andre medier - fortæller, at det ikke er dem, der skriver overskifterne.

  • 0
  • 0

Ca 1 min inde, siger speakeren, at fløden opvarmes til 17° i store tanke og efter et par timer 'krystallisere sig" så den får den rigtige hårdhed. Det lyder underligt, men ved googling fandt jeg følgende forklaring: ( http://www.maelkeafgiftsfonden.dk/Maelkeaf... )

Hurtigere produktion af smør Når mejerierne producerer smør, sker der en såkaldt temperaturbehandling af fløden, før den kærnes til smør. Temperaturbehandlingen sikrer, at smørret får den rette konsistens. Smørrets konsistens afhænger af fordelingen mellem fast og flydende fedt i smørret, hvor det faste fedt består af fedtkrystaller, og her er temperaturbehandlingen med til at sikre, at der dannes tilstrækkelig mange krystaller.

  • 0
  • 0

Der er såmænd ikke noget specielt mærkeligt i at smørmassen krystalliserer. Når fedtsyrer kobles sammen på eksempelvis glycerol, dannes der et fedtstof. Idet der tilsættes kogsalt til denne masse, vil nogle af fedtsyrene kunne danne Na-salte (butyrater; af smørsyre = butansyre), som er faste stoffer ved stuetemp.

Lidt på samme måde som når man fremstiller sæbe, hvor man søger at udfælde et K eller Na-salt af stearinsyre (stearat).

  • 0
  • 0

Når fedtsyrer kobles sammen på eksempelvis glycerol, dannes der et fedtstof. Idet der tilsættes kogsalt til denne masse, vil nogle af fedtsyrene kunne danne Na-salte (butyrater; af smørsyre = butansyre), som er faste stoffer ved stuetemp.

Lidt på samme måde som når man fremstiller sæbe, hvor man søger at udfælde et K eller Na-salt af stearinsyre (stearat).

Det er en misforståelse, at fastheden i smør skulle komme fra en reaktion mellem fedtsyrer og natrium-ioner. I så fald skulle konsistensen af saltet og usaltet smør jo være forskellig, hvilket ikke er tilfældet.

Fastheden i smørret afhænger af, hvordan fedtkrystalliseringen forløber. Mælkefedt er en af de mest komplekse typer fedtstof, man kender. Der er således identificeret flere hundrede forskellige kombinationer af fedtsyrer (kædelængde og grad af umættethed) i triglycerider i mælkefedt. Det gør, at man ikke kan tale om et smeltepunkt for mælkefedt, men der i mod et smelteinterval (som går fra ca. -40°C til 40°C). Når fløden køles ned, vil en del af fedtet således krystallisere, og temperaturbehandlingen (op til fx. 17°C) sikrer, at en del af de dannede fedtkrystaller smeltes, således at der ved den efterfølgende genafkøling dannes krystaller af den rette størrelse og type.

Mvh.

Ulf Andersen Arla Strategic Innovation Centre

  • 0
  • 0

Kærgården er IKKE smør

Det er nemlig rigtigt! Sommetider når jeg forkæler mig selv lidt, går jeg ind til bageren og køber rundstykker og smør. Det er rigtig sjovt de fleste gange... Den nydelige unge pige i butikken langer mine rundstykker op, og placerer en pakke Kærgården ved siden af.... Jeg står og smiler sødt, og overhører totalt hendes oplysning om prisen. Efter en tid gentager hun forvirret prisen, og da jeg stadig ikke siger noget bliver forvirringen først total... Efterhånden kommer vi til punktet hvor hun spørger om der er et problem? "Nøh," siger jeg "Jeg venter bare på smørret, for jeg kan ikke lide margarine på mine rundstykker." Som regel må jeg på det mest bestemte tilbagevise hendes påstande om at Kærgården altså ER smør. Det er faktisk overraskende mange bagere der ikke længere har smør i deres varesortiment....

  • 0
  • 0

Hej Morten Fordsmand

Har længe haft mistanke om at kærgården ikke er " rigtigt " smør, - men et blandings produkt. Men er det muligt at købe rigtig smør, og hvor ? ;-) Tænker her på " Ismejeriet's smør i en trætønne " da jeg var dreng, - var det mere " rigtigt smør ? "

Bjarne Aakesen

  • 0
  • 0

Hej Rene.

Med din store viden om mejeriprodukter er det da sjovt at du betegner kærgården som margarine. Det er jo usandt, men det ved du nu sikkert godt inderst inde.. :)

  • 0
  • 0

Hej Rene.

Med din store viden om mejeriprodukter er det da sjovt at du betegner kærgården som margarine. Det er jo usandt, men det ved du nu sikkert godt inderst inde.. :)

He-he, min store viden om mejeriprodukter kan sammelignes med min viden om computere.... Jeg kender det på brugerniveau. Når det er sagt, så er det i min verden sådan at hvis man forurener smør med planteolie, så er det margarine. Jeg ved udemærket godt at det er en grov generalisering, men det gør detjo ikke mindre underholdende at bede om smør ved bageren....

  • 0
  • 0

Jeg ved udemærket godt at det er en grov generalisering, men det gør detjo ikke mindre underholdende at bede om smør ved bageren....

Jo, hvis de ville have en kærgården, havde du vel bedt om det. Ligesom en sødmælk er tættest på at være rigtig mælk. Men bageren sælger vel også mest brød og konditorkager end købmandsvarer, ligesom tankstationer. Jeg er enig i at det er forkert at betegne smør som kærgården og omvendt. Kærgården er et smøreprodukt, der indeholder smør. Da det indeholder mest smør, er det også forkert at kalde det margarine eller margarineprodukt.

  • 0
  • 0

Jeg kunne ellers lide at vide lidt om den planteolie man tilsætter smøret, så det bliver til Kærgården. Er den raffineret? Er den hærdet, og hvad betyder dette for produktets næringsmæssige værdi som fødevare, frem for almindeligt 100% smør?

Altså: Sker der en molekylær ændring af planteolien hvis den fx. raffineres, og hvad betyder denne proces for vores sundhed?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten