En ScanEagle-drone fik torsdag den første danske tilladelse til at flyve uden for pilotens synsvidde, en såkaldt BVLOS-flyvning (Beyond Visual Line Of Sight) af Trafikstyrelsen. Dronen fløj under en dronekonference i Odense fra HCA Airport ud til havet nord for Fyn og retur.
Flyvningen er bemærkelsesværdig, fordi den har fået den første undtagelse fra de danske regler, som forbyder BVLOS-flyvninger i dansk luftrum. Den særlige tilladelse beror i høj grad på, at der findes omfattende dokumentation for dronens funktion fra de amerikanske myndigheders godkendelsesproces, oplyser Trafikstyrelsen.
ScanEagle har fløjet over 800.000 timer allerede og har været brugt over det meste af verden. Selv om Boeing kalder flyvningen en test, er det dermed en velkendt teknologi, der gik på vingerne i Odense.
»Det er den første af mange demonstrationer i vores samarbejde med HCA Airport. Demonstrationen viser, at vi kan flyve effektivt og sikkert uden for synsvidde. Det er første gang, og det lægger også et fundament for fremtidige flyvninger,« siger vice president og general manager for Boeing Global Strike, Debbie Rub.
»Her i området er der ledigt luftrum, hvilket er en sjældenhed i Nordeuropa. Det giver os mulighed for meget tid og plads til vores demonstrationer,« fortsætter hun og påpeger nærheden til nordeuropæiske virksomheder inden for dronebranchen som årsagen til, at Boeing i marts indledte et samarbejde med HCA Airport om at teste og demonstrere droner i lufthavnens UAV-testcenter, som hun kalder hele Nordeuropas dronetestcenter.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
Er ufattelig u-elegant.
Man gjorde vist noget tilsvarende for en menneskealder siden.
Hvorfor skal amerikanerne have lov til at afprøve deres teknologi i danmark, den slags demonstrationer kan de foretage derhjemme hos sig selv.
Det gjorde Tårnfalken for 10+ år siden.......
Det er bestemt ikke første gang. Det er heller ikke 10. gang... Men det er muligvis første gang at det er sket lovligt...
Lidt på niveau som at bremse bilen v.h.a. garageporten...
Jeg antager at den måde at indfange flyet på giver god mening, da flyet sikkert har været designet til militært formål, hvor det at kunne lette og lande fra en fremskudt base har været et krav (tænk f.eks. Armadilo basen i afghanistan).
Ja jeg har også en drone fra ebay til 400 kr. der måske (måske ikke?) har fløjet udenfor pilotens synsvide og lavet en landing, der alt andet lige må betegnes, som meget mere elegant end det dronen i videoen formår. Men når det gælder om at holde en drone i luften lang tid ad gangen, så er VTOL (vertical take off and landing) ikke smart, idet det sætter nogle begrænsninger på flyet aerodynamik. Jeg gætter på at det er derfor at den lander på den måde som den gør... men elegant kan man ikke kalde det!
Nu har jeg selv været i HCA Airport en del gange, og set på Boeings droner og systemer. Denne måde at lande på, var primært, som jeg husker det, udviklet for at kunne lande på millitære skibe - hvor der næppe ville være plads - eller lyst, til at flyve ind på selve skibet.
Med denne metode kan flyet fanges, UDEN at være inde over skibet - da det bare flyver parrallelt med skibet - og misser det snoren, så tager den bare et forsøg mere - uden at være til fare for personale.
Ja, landing virker ikke specielt elegant. Da er løsningen fra http://ing.dk/artikel/nasa-tester-elektris... noget pænere.
Ja en base eller et skib :-)
Jeg har ikke set "droner" i 400 kr klassen som kunne lave en "kontrolleret nødlanding". Har du et link? k Hobbyfolket har i årevis haft controllere til multi-rotor og fix-wing systemer, som kan gennemføre fuldt autonome flyvninger og som også kan styre kameraer monteret i gimbals m.v. eksempelvis APM/PixHawk fra 3drobotics.
Det er ganske god underholdning - også selvom vi naturligvis kun flyver visuelt i RC klubben og aldrig kunne finde på at flyve FPV
Open-source hardwaren APM kan i billige kina-kopier kan fås for under 400 kr (for controlleren). Inden den har vinger, har man dog nok hostet op med lidt mere end et par tusinde. Den kan også puttes i en bil eller båd, hvis man vil have noget som er lidt mere nede på jorden...
..og det endda helt uden Ebay :-)