Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Endelig fløj Nasas nye månelandingsfartøj uden at gå i brand

Morpheus, som er Nasas næste månedlandingsfartøj, steg 142 meter til vejrs over Kennedy Space Center sidste mandag. Det var fartøjets femte tur, efter at de første prototyper eksploderede ved en fejl.

Mandag i sidste uge tog Nasas Morpheus-fartøj en 72 sekunders tur over Kennedy Space Center og beviste dermed, at det kunne parere ordre. Fartøjet har været igennem flere test og skal udgøre platformen for de landingsfartøjer, der i fremtiden vil bringe rovere og robotter til Månen, Mars eller andre steder i solsystemet.

Morpheus brillerede ved at ryge 142 meter i vejret (48 meter mere end under den seneste testflyvning), drage 194 meter hen over vores planetoverflade på 30 sekunder, hvorefter den landede sikkert igen.

Den holder sig kørende og flyvende på flydende oxygen og metan og skulle være i stand til at slæbe 500 kg udstyr med til Månen.

Allerede i 2011 og 2012 blev tidligere udgaver af fartøjet testet, men begge gange gik det op i flammer.

Emner : Månen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Fantastisk at se den svæve så kontrolleret. Jeg tænker blot på at dynamikken må være helt anderledes på Månen med 1/6 af Jordens tyngdekraft. Faktisk behøver den slet ikke at kunne løfte sig her på Jorden, men det er vel et godt check af styring og motor.
Hvordan de så drosler kraften ned, når den er på månen bliver spændene at se.

  • 1
  • 0

Dynamikkerne er de samme bortset fra vindmodstand (men den er lille under dette forsøg alligevel). Arbejdspunktet er derimod et andet.
Så en linearisering af dynamikkerne i de to forskellige arbejdspunkter kan godt være lidt anderledes, men nok ikke meget da inertien i fartøjen, friktionen i justeringen af dysen trykopbygning osv burde være de samme.

Men du har ret så vidt at man lige skal kompensere der hvor det er nødvendigt. Men helt anderledes dynamikker.. naah.

  • 0
  • 0

Den holder sig kørende og flyvende på flydende oxygen og metan og skulle være i stand til at slæbe 500 kg udstyr med til Månen.

Har landingsfartøjet hjul? Ellers er den da ikke kørende. Dernæst kan den vel medtage udstyr, ikke slæbe.

  • 0
  • 3

Dynamikkerne er de samme bortset fra vindmodstand (men den er lille under dette forsøg alligevel).


Jeg tænkte nu mere på "manglende" turbulens. En af de ting der gør raketflyvning besværligt på jorden er turbulens pga atmosfære, men den er der ikke på månen. Så når den kommer op på månen, så er den meget nemmere at flyve, den kan løfte meget mere, og der går heller ikke ild i den (men den kan dog smelte).

Jorden er et besværligt sted at udvikle den slags fartøjer.

  • 0
  • 0

Det virker ikke som om basal fysik præger flere indlæg herover.
- månens tyngdeaccelleration er omkring 16% af Jordens. Altså skal løfteraketten kun yde 16% af den kraft som blev demonstreret.
- fartøjets masse er uændret (+/-). Altså vil den horisontal hastighedsændring kræve samme kraft
- men den horisontale bevægelse blev skabt ved at kæntre fartøjets (som det ses), og det er en vandret komposant af løfteraketten som skaber denne bevægelse.
Altså kæntrer fartøjets kortvarigt, men uændret lodret komposant for at svæve.

Så ja, der er ingen vindpåvirkning (og luftmodstand ved vandret bevægelse), men kræfternes relative størrelser ((kraft til at svæve) er helt anderledes end den viste test. Den vandrette kraftkomposant er den samme, fordi massen er den samme, og den virker i samme tid for at give samme vandrette hastighed.

  • 0
  • 0

Dygtig NASA - i har nu opnået det samme som SpaceX har kunnet i over et år med deres Grasshopper.

Men imponerende er det altså stadig at se hvordan man kan balancerer så meget vægt ovenpå en stikflamme i fri luft!

  • 0
  • 0

Uden at ville hænges ud for at støtte konspirations teorier, hvordan kan det være en udfordring overhovedet, når man angiveligt gjorde det for 40 år siden nærmest uden computere og efter kun få års udvikling?

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten