close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Dansk astrofysiker forklarer: Mennesket er lavet af universets byggesten

Sidste del af vores sommerserie om universets store spørgsmål ender hos os selv: Hvad er mennesket lavet af?

Sarah Pearson er dansk astrofysiker, som fra sine studier i USA gør sig umage med at forklare universet for alle, der kigger nysgerrigt og undrende mod nattehimlen. Hun er nærmere bestemt ph.d.-studerende i astrofysik ved Columbia University i New York, hvorfra hun fik sin kandidatgrad i astrofysik i 2015. Før dette var Sarah Pearson studerende i fysik ved Københavns Universitet, hvorfra hun fik sin bachelorgrad i 2012.

Læs også: Ung dansk forsker: Så stort er det kendte univers

Til dagligt forsker Sarah Pearson i mørkt stof og sammenstødende galakser. Sarah Pearson har en passion for formidling af videnskab og har derfor startet sin egen YouTube-kanal ‘Space with Sarah’, hvor hun svarer på de spørgsmål, hun oftest møder, når hun fortæller folk, at hun er astrofysiker. Hver video varer ca. 4-6 minutter og henvender sig til alle, der interesserer sig for astronomi og fysik. De fleste er nu også tekstet på dansk. I denne sidste video i vores serie lander vi i det store i det små: Der er en begrænset antal bygggeklodser i universet. Hvor komemr de dele fra, som mennesket er bygget af?

Læs også: Dansk astrofysiker: Derfor støder galakser sammen, selvom universet udvider sig

Sarah Pearsons arbejde vidner om ægte forskerglæde og veloplagt lyst til at formidle sin viden. I denne uge bringer vi derfor en række af Sarah Pearsons videoer, der naturligvis også kan ses på hendes Youtube kanal.

Læs også: Dagens rumspørgsmål besvaret: Hvorfor tror vi, der findes mørkt stof i universet?

Sidste del af vores sommerserie om universets store spørgsmål ...

"Vores" ?

Er det ikke Sarahs? Man kan jo bare se dem på YouTube.

  • 3
  • 4

Kære Niels

Selvfølgelig er det Sarahs - og det lægger vi jo heller ikke skjul på. Når vi lægger dem i række om sommeren er det en sommerserie. Når jeg skriver vores er det fordi det ligger på vores site.
Længere er den ikke.
Og ja - den kan ses på Youtube. Vi har blot villet fremhæve hendes fremragende formidlingsarbejde.

vh Henrik Heide
Redaktionschef

  • 4
  • 0

Vi er lavet af naturlovene, og af universets byggesten. Begge dele, er ansvarlige for, at der er liv.

Og her kommer så netop det store spørgsmål: Hvordan kan det være, at naturlovene er sådan, at der faktisk er liv i universet? Hvor stor er sandsynligheden for, at naturlovene gør intelligent liv sandsynligt i et univers?

Jeg mener, at vi som udgangspunkt matematisk skal definere intelligent liv, som liv der er i stand til at løse logiske og matematiske komplekse problemer indenfor kort tid, trods der kræves lang tid, hvis det skal afprøves i trin. Med en matematisk forståelse for liv, har vi mulighed for at opsætte nogle kriterier for naturlovene, og derved også vurdere, hvor stor sandsynligheden er for naturlove, der giver mulighed for liv. Spørgsmålet er, om sandsynligheden for naturlovene giver mulighed for liv, kræver at flere naturlove er "afprøvet", gennem enten andre parallele universer, eller gennem foregående universer, hvor andre naturlove har eksisteret. Kan der, hvis der i vores naturlove eksisterer en form for løsningsevne intelligens, være muligt at denne intelligens har været bestemmende for naturlovene?

Efter naturlovene er skabt, og åbenbart giver mulighed for liv, så kommer så problemet med sandsynligheden for, at grundstofferne som er nødvendige, og klimaet som er nødvendigt, kan eksistere med god sandsynlighed i et univers, der er et resultat af de naturlovene. Og, hvis der ikke opstår liv - skal så afprøves igen i et parallelt univers, eller i et univers med andre naturlove?

Som jeg tidligere har anført, så er noget der ikke stemmer med hubbles konstant. Måske, er virkeligheden at naturen langsomt ændrer naturkonstantene. Og muligheden for liv, er måske kun i et begrænset interval, hvor naturkonstantene er til det. På et tidspunkt, når vi nærmer os "døden" for universet, så har naturlovene måske for længst ændret sig så meget, at alt liv er helt uddødt.

  • 0
  • 0

Som jeg tidligere har anført, så er noget der ikke stemmer med hubbles konstant.

Du kan da ikke bare referere til "noget du tidligere har anført". Fortæl hellere hvad det er du har anført.

Overordnet refererer du - uden navns nævnelse - til det antropiske princip som siger at universet ser ud som det gør fordi ellers ville vi ikke være her til at snakke om det. Populært sagt.

En kort gennemgang her:

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Anthropic_...

eller noget længere: The Anthropic Cosmological Principle af Barrow og Tipler.

  • 3
  • 0

Ret interessant, at vi eksisterer som vi nu gør, fordi andre stjerner og deres eventuelle planeter er forsvundet/eksploderet.
Om stjernestøv læste jeg at 5% af støvet i vindueskarmen kommer fra rummet.
Om vores mulighed for at finde liv i universet må jeg sige at den er nul.
Afstand og tid gør det umuligt. Sandsynligheden for at det eksisterer et eller andet sted og på et eller andet tidspunkt er rimelig, men sandsynligheden for at vi opdager det er nul.

  • 0
  • 7

Om vores mulighed for at finde liv i universet må jeg sige at den er nul.

Er det også noget du har læst?

Det varer ikke så længe før vi kan observere atmosfærens sammensætning på planeter om andre stjerner. Det betyder at vi kan registrere liv. Der er stor forskel på atmosfærers sammensætning hvis planeten er gold eller hvis der er en biosfære.

F.eks. her på Jorden hvor atmosfæren ville være uden ilt hvis ikke der var en biosfære.

  • 2
  • 0

Om vores mulighed for at finde liv i universet må jeg sige at den er nul.
Afstand og tid gør det umuligt. Sandsynligheden for at det eksisterer et eller andet sted og på et eller andet tidspunkt er rimelig, men sandsynligheden for at vi opdager det er nul.

Det er ellers ikke så svært. Man kan (og gør sikkert allerede) lede efter planeter med en atmosfære i kemisk ubalance. Jordens iltrige atmosfære er et godt eksempel. Fri ilt i atmosfæren skyldes udelukkende fotosyntese, og dermed liv. Uden fotosyntese ville ilten forsvinde. Aliens med tilstrækkeligt kraftige teleskoper ville utvivlsomt konkludere at der er liv på jorden.

Og så kunne man jo være heldig at evt. aliens benytter sig af radiokommunikation som kan opsnappes. Vi behøver ikke at kunne forstå signalet, bare konstatere at det er der.

En tredje mulighed er at aliens kunne tænkes at bygge så store konstruktioner i rummet, at de kan observeres.

  • 4
  • 0

Og så kunne man jo være heldig at evt. aliens benytter sig af radiokommunikation som kan opsnappes. Vi behøver ikke at kunne forstå signalet, bare konstatere at det er der.


På store afstande falder intensiteten, så det kan være svært at detektere radiokommunikation.

Aliens, der ønsker at sende et budskab til jorden, kan derimod gøre det, uden at bruge stor energi, ved at anvende en kraftig røntgen eller gamma laser, og og sende pulser mod jorden.

  • 1
  • 1

Hej,

Det er ellers ikke så svært. Man kan (og gør sikkert allerede) lede efter planeter med en atmosfære i kemisk ubalanc

Jeg giver jer helt ret i, at en af de mest interessante måder, hvorpå vi er begyndt at lede efter liv i rummet, er ved at undersøge atmosfæren af planeter omkring andre stjerner end solen. Dette forskningsfelt udvikler sig drastisk i disse tider og ved hjælp af det nye rumteleskop "James Webb ", som står til opsendelse i 2018, burde der ske en revolution inden for vores viden om såkaldte "exoplaneters" (planeter om andre stjerner end solen) atmosfærer.

Hvis vi finder indikationer på liv i andre solystemer, er det dog kommunikationen med disse potentielle livsforme, der kan blive svær på grund af de kolosale afstande i rummet (selv hvis man rejser med lysets hastighed).

Mvh,
Sarah

  • 3
  • 0

"Om vores mulighed for at finde liv i universet må jeg sige at den er nul.
Afstand og tid gør det umuligt." skriver den ellers ofte så positive Svend Ferdinandsen.

Det er kun godt 400 år siden mennesket første gang satte et teleskop for øjet, dengang i en elendig kvalitet med ringe lysstyrke og lille forstørrelse. Siden 90érne har vi haft vores rumteleskoper, og snart har vi Webb teleskopet, nu med en nærmest usammenlignelig kvalitetsforskel. Omend rumfarten også er blevet en smule forbedret de sidste 50 år, så er vi jo fortsat ikke kommet meget ud over "Gallileos første kikkert" når vi stadig sætter ild til noget brændstof der får luften til at udvide sig.
Nutidens rumsonder har mig bekendt svært ved at komme over 100.000km/t, selv efter nogle års acceleration, så vi må have nogle helt andre teknologier på banen, hvilket jeg da forventer kommende generationer vil tage sig af.
Vi kan jo starte med nogle rumskibe der kan futte afsted med 100.000km i minuttet!

Så kære Svend, at sige at afstand og tid gør det umuligt, er for mig det samme som at sige vi ikke kan kan opnå noget bedre end Gallileos første teleskop.
Nu må folket jo mene og tro på hvad de vil, men jeg føler mig helt hensat til skabelsesberetningen og tiden med det geocentriske verdensbillede når jeg læser sådanne udtalelser.

Vi må nødvendigvis bygge vores viden og antagelser på de naturlove vi kender i dag og deres opførsel, men hvem hulen siger de opfører sig ens i hele universet, og der er måske andre kræfter vi endnu slet ikke kender til?
Vi kan jo bare spole båndet 400 år tilbage:-)

OG, stor ros til Sarah for sine små videoer. Pointet med at Carbon måske kan erstattes af Silicon er for mig et vigtigt skridt for at komme ud over vores alt overskyggende "andedams-opfattelse" af liv, som formodentlig er forudsætningen for intelligent liv.
Sarah er iøvrigt et godt navn indenfor astrofysik:-)

  • 2
  • 0

Og her kommer så netop det store spørgsmål: Hvordan kan det være, at naturlovene er sådan, at der faktisk er liv i universet? Hvor stor er sandsynligheden for, at naturlovene gør intelligent liv sandsynligt i et univers?

Kausaliteten er omvendt.

Vi er her udelukkende fordi naturkonstanterne er som de er indenfor meget snævre grænser.

Var de ikke sådan, kunne vi ikke stille spørgsmålet: Hvordan kan det være, at naturlovene er sådan, at der faktisk er liv i universet?

  • 3
  • 0

Kausaliteten er omvendt.

Vi er her udelukkende fordi naturkonstanterne er som de er indenfor meget snævre grænser.

Var de ikke sådan, kunne vi ikke stille spørgsmålet: Hvordan kan det være, at naturlovene er sådan, at der faktisk er liv i universet?


Spørgsmålet er så, hvordan det kan være, at naturkonstanterne er indenfor disse snævre grænser, at vi kan stille spørgsmålet. Har universet prøvet med andre fysiske love, og andre naturkonstante - og vi er i et univers med liv, fordi at vi kan stille spørgsmålet. Eller, er der en eller anden form for intelligens, der har kunnet teste naturkonstanterne først, før universet blev lavet.

  • 0
  • 0

Spørgsmålet er så, hvordan det kan være, at naturkonstanterne er indenfor disse snævre grænser, at vi kan stille spørgsmålet. Har universet prøvet med andre fysiske love, og andre naturkonstante - og vi er i et univers med liv, fordi at vi kan stille spørgsmålet. Eller, er der en eller anden form for intelligens, der har kunnet teste naturkonstanterne først, før universet blev lavet.

Det forekommer mig, at du er på vej ud ad teleologi-tangenten. Hvorfor i alverden skulle der være en årsag til at naturkonstanterne tilfældigvis er, som de er?

'- og med spørgsmålet om "en eller anden form for intelligens, der har kunnet teste naturkonstanterne først" ryger du ud i en uendelig løkke: hvilke naturkonstanter skulle være gældende,for at denne intelligens opstod? jo, altså, der kunne jo være "en eller anden form for intelligens, der har kunnet teste naturkonstanterne først" for at denne intelligens opstod ... hvordan det? jo, altså, der kunne jo være "en eller anden ...".

Der findes teorier om mange universer, multivers, o.lign., men med dem er der det lille problem, at det er umuligt at kommunikere mellem to forskellige universer - det ligger i selve definitionen af et univers, uni = eet.

  • 3
  • 0

Det forekommer mig, at du er på vej ud ad teleologi-tangenten. Hvorfor i alverden skulle der være en årsag til at naturkonstanterne tilfældigvis er, som de er?

'- og med spørgsmålet om "en eller anden form for intelligens, der har kunnet teste naturkonstanterne først" ryger du ud i en uendelig løkke: hvilke naturkonstanter skulle være gældende,for at denne intelligens opstod? jo, altså, der kunne jo være "en eller anden form for intelligens, der har kunnet teste naturkonstanterne først" for at denne intelligens opstod ... hvordan det? jo, altså, der kunne jo være "en eller anden ...".

Der findes teorier om mange universer, multivers, o.lign., men med dem er der det lille problem, at det er umuligt at kommunikere mellem to forskellige universer - det ligger i selve definitionen af et univers, uni = eet.


Kan svaret ligge i kvantemekanikken? Her ser vi i nogle tilfælde der afprøves et enormt antal muligheder, og kun den gunstige kommer ud som svar. Det svarer lidt til intelligens - intelligens er i stand til, at løse problemer ved hjælp af forståelse af problemet.

Det lugter noget af en "skabelsestilfældighed", hvis vores fysiske love ikke kan vælges frit, for der opstår intelligent liv. Vi flytter spørgsmålet om hvordan vi er skabt, til hvordan de fysiske love er skabt. Var de skabt en smule anderledes, vil der ikke have opstået liv noget sted i universet.

På et tidspunkt, er de fysiske love skabt. At de medfører liv ved vi. Vi ved også, at de medfører der er stor sandsynlighed for at finde liv på flere planeter.

Er prøvet med mange forskellige fysiske love, i et uendeligt antal universer, og vi så er en af de udvalgte, hvor der er liv, der kan stille os selv spørgsmålet om, hvordan vi er skabt?

Alternativet er en form for intelligent gud, der har skabt lovene til der er opstået et univers med liv.

Dette er måske ikke så umuligt, som man skulle tro. Intelligens er en matematisk ting, og behøver ikke noget fysisk rum. Matematik, er det eneste, der kan overleve mellem universer. F.eks. vil vi med meget stor sandsynlighed finde matematiske konstante som e og pi i andre universer, der ikke har arvet, eller kommunikeret med vores. En matematisk konstant, der indeholder kode for intelligens (løsning af ethvert matematisk problem uden afprøvning), vil teoretisk kunne findes ens i alle universer på lighed med pi. Så ikke kun pi og e, kan vi finde i andre universer der intet har arvet fra vores. Men også typer af programmer, f.eks. løsningskoder. Der ligger med stor sandsynlighed en binær tæller, i et andet univers. Og der findes kodestumper for binære opslag, træer, og andre metoder. Matematik, herunder kodestumper for løsning af problemer, eller endog kodestumpen over dem alle, der løser ethvert beskriveligt problem (og som formentligt delvis er lagt i intelligent liv i brudstumper), er noget der beskrives ens på abstrakte niveau. Vi kan være udregnet af en matematik der har eksisteret tidligere end universet - den kan have sat sine matematiske fingeraftryk på universet allerede før big-bang, herunder indlagt skjulte koder for matematik og metoder for problemløsning, der kan udregnes med matematik, hvis man har uendelig tid til det. Det matematiske rum, der var før universet, og som satte sine fingeraftryk ved skabelsen, kan godt have eksisteret uendelig tid, da tid ikke kan eksistere i et rent matematisk rum.

  • 0
  • 0

Hvis vi finder indikationer på liv i andre solystemer, er det dog kommunikationen med disse potentielle livsforme, der kan blive svær på grund af de kolosale afstande i rummet

Liv (mange) andre steder i Universet forekommer mig logisk men, som jeg har givet udtryk for andre steder, mener jeg at højt udviklede samfund, intelligens, psyke er meget sjældent.
Gennem livet på jordens lange udvikling, ér det altså kun gennem de seneste ca. 200.000 år der har været intelligente livsformer. Heraf omkring 10.000 år med egentlig civilisation.
- Man skal nok ikke miste håbet, hvis ikke man får svar fra de første planter hvor atmosfæren indikerer liv! :-)

  • 0
  • 0

Liv (mange) andre steder i Universet forekommer mig logisk men, som jeg har givet udtryk for andre steder, mener jeg at højt udviklede samfund, intelligens, psyke er meget sjældent.


Vi skal måske først gøre os klart, hvad vi forstår ved liv. Skal det være kulstof baseret liv med DNA sekvenser ligesom os?
Der er foreslået flere definitioner på liv igennem tiden. Ifølge nogen, er et køleskab eksempel på liv. Efter andre, er en atomreaktor. Endog solen, kan være eksempel på liv.

  • 0
  • 2

Vi skal måske først gøre os klart, hvad vi forstår ved liv. Skal det være kulstof baseret liv med DNA sekvenser ligesom os?
Der er foreslået flere definitioner på liv igennem tiden. Ifølge nogen, er et køleskab eksempel på liv. Efter andre, er en atomreaktor. Endog solen, kan være eksempel på liv.

Jeg synes det er noget rod. Man kan vel ikke påstå at liv kun kan være kulstofbaseret. Det kræver i hvert fald en nærmere forklaring.

At kalde et køleskab eller solen for liv er ikke at definere liv. En definition må kunne opstille grænsen mellem liv og død. Det er generelt ikke svært at identificere liv, det er noget der kan bevæge sig, vokse og udvikle sig, have stofskifte, reproducere sig selv, mutere og dø. Eller hvad man nu synes. Så hvad med virus? Er det liv? Visus kan ikke reproducere sig selv, men kan få celler til at producere mere virus. Det er jo også en form for reproduktion. Virus har ikke noget stofskifte , forbruger ikke energi - men kan mutere.

Så hvad er liv? Løsningen findes måske i selve livets opståen, processen fra uorganisk til organisk materiale, en proces vi ikke har forstået, beskrevet endsige gentaget endnu. Hvilke grundstoffer der er nødtvendige for liv ved vi ikke, de grundliggende principper er snarere den måde stof organiseres på og ikke de specifikke materialer.

Heraf følger at maskinbaseret liv også er kan være liv ref van Neumann maskiner. Selvreplikerende, autonome intelligente maskiner, baseret på silicium? Og maskinbaseret liv er måske nøglen til at brede sig ud i universet, ikke vha organisk liv. I så fald er det sådan set lige meget om der allerede findes liv, vi har potentialet til at sprede liv til resten af universet. Måske. Ovenikøbet intelligent liv.

https://en.wikipedia.org/wiki/Self-replica...

Det kræver dog vi finder ud af at holde os i live her på Jorden en stund endnu. Den afgørende intelligens test.

  • 0
  • 0

Det er generelt ikke svært at identificere liv, det er noget der kan bevæge sig, vokse og udvikle sig, have stofskifte, reproducere sig selv, mutere og dø.


At have stofskifte er måske lidt svært for maskinbaseret liv. Men, ellers er det relativt nemt at kode liv ind med ovenstående definition.
At et køleskab har liv, kommer når man anvender en definition for liv, der betragter liv, som noget der forsøger at øge orden.

At en atomreaktor har liv, kommer når man bruger reproduktion i egnede omgivelser (egnede grund materialer) som liv.

Vi kan naturligvis nemt definere liv, ved at "kopiere" de ting, som vi ved gælder for jordisk liv. Derved udelukker vi formentligt enhver form for liv, der ikke er som vores egen.

Vi kan nemt se at noget er levende, når det har 90% ens procent DNA med os, og når det er kulstofbaseret som vi er. Men, skal vi beskrive objektivt uden at favorisere os selv, så kommer vi nemt ud i definitioner, der viser at stort set alt er liv.

Vi kan også anvende intelligens som kriterie. Men, hvad er intelligens? Jeg forstår det, som evnen til at løse et beskrevet problem. Atter, kommer vi frem til, at en idiot jo bare kan prøve det hele igennem, og så finde ud af, hvornår resultatet er et resultat til det beskrevne problem. Dette svarer meget til Darwins teori, hvor der antages at der afprøves med en masse tilfældigt, og med et beskrevet problem, der er at overleve, så løser naturen af sig selv dette problem. Og dermed, har vi jo defineret, at det at løse et problem som f.eks. overlevelse, ikke er intelligens. Det er bare at prøve en masse kombinationer.

Så kommer så min definition på intelligens, som tager udgangspunkt i evnen til at løse et problem, men sætter krav til, at intelligensen opfinder metoder, så problemet løses væsentligt hurtigere end det vil blive ved slavisk afprøvning.

Intelligens kan i nogle tilfælde beskrives som en form for matematisk katalysator du drysser på et problem, og så vil det blive løst hurtigere end når der ikke drysses en katalysator på. Og så kan vi spørge, om der findes liv i kemi?

Og kvantemekanikken forsøger sig med at hævde, at den hurtigere kan løse et problem, ved at afprøve alle muligheder, end selv den stærkeste intelligens kan opnå at gøre det ved at bruge metoder, for at opnå en hurtigere løsning. Så er kvantemekanik nu intelligent? Det burde den ikke være, for vi ved jo (eller ved vi nu det?), at den jo bare prøver det hele og finder et resultat.

Næsten uanset vores definition løber vi ud i problemer. Det viser sig, at der er noget som er liv, og som vi tydeligvis ikke vil erkende som liv. Og så må vi til at tilpasse vores definition, så vi sikrer os, at kun "vi" er intelligente, og kun "vi" er levende. For noget er da tydeligvis galt.

  • 0
  • 1

Det er 'Det Levende' der skaber/danner stoffet/materien, ud af evighedens princip, dvs. evighedens virke-princip, der ikke i sig selv er skabt, og ikke er af fysisk natur, men af evig uforanderlig natur.
Det svære at forstå, er, at det levende, altid har været det levende, og at det levende altid har været knyttet til sin bevidsthed, og videre, livets iklædning stoffet/materien altid er i bevægelse i en midlertidig tilstand.
Der er kun 'det levende' og 'stoffet/bevægelse', og da der aldrig er Nogen der har set 'det levende', kan man jo bedre forstå hvorfor 'de levende døde' stirrer sig blind på stoffet og bevægelsen.

  • 0
  • 3

Det er 'Det Levende' der skaber/danner stoffet/materien, ud af evighedens princip, dvs. evighedens virke-princip, der ikke i sig selv er skabt, og ikke er af fysisk natur, men af evig uforanderlig natur.
Det svære at forstå, er, at det levende, altid har været det levende, og at det levende altid har været knyttet til sin bevidsthed, og videre, livets iklædning stoffet/materien altid er i bevægelse i en midlertidig tilstand.
Der er kun 'det levende' og 'stoffet/bevægelse', og da der aldrig er Nogen der har set 'det levende', kan man jo bedre forstå hvorfor 'de levende døde' stirrer sig blind på stoffet og bevægelsen.


Jeg er faktisk næsten enig med dig - bortset fra, at jeg mener det du kalder "det levende" er matematik. Matematik er ikke en del af det fysiske univers, og det har altid eksisteret. Det eksisterer i andre universer, hvis der er andre. Det indeholder intet fysisk. Men, det indeholder det logiske. Jeg mener endda at intelligens er en del af det matematiske univers. Og ikke mindst, at et univers "født" af det matematiske princip, kan have evnen til intelligens fra fødslen, på samme måde som det kan have evnen til cirkler, pi, e, og de matematiske konstant. F.eks. kan DNA kode betragtes som en matematisk konstant, på ligefod med pi. Det matematiske univers har eksisteret evigt, og selvom det ikke indeholder noget fysisk, så kan det indeholde viden, som er kopieret ind i universet i skabelsesøjeblikket. Denne viden muliggør blandt andet liv, cirkler, og vores kendte matematiske konstante.

Dog, så mener jeg ikke, at det matematiske univers indeholder liv. Det er et fuldstændigt dødt univers som jeg ser det. Men, det indeholder muligheden for at skabe livet.

Det matematiske univers er det eneste som fysiske universer har til fælles. De er født af matematik. Og selvom universerne ikke kan kommunikere, eller ved noget om hinanden, så er stor sandsynlighed for, at matematikken går igen. Og at de andre universer også rummer tallet pi, e, og fraktaler. De matematiske konstante, er ikke en del af vores fysiske univers.

Matematikken og logikken er evig. Og intelligens, er kunsten at løse en opgave. En opgave kan skrives som en ligning. Så det er en matematisk opgave. Den kan være ens i mange universer, indeholde ens algorithmer, og ens metoder.

Livet, er muligvis mere matematik end vi tror. Og dermed, er jeg stort set enigt med dig, bortset fra det ikke er "livet" der har eksisteret evigt, da det matematiske univers ikke indeholder liv. Det er totalt dødt. Men, derimod livets essens, kan vi måske godt sige er del af det matematisk logiske univers, fordi det netop har skabt intelligensen, og livets essens, kan vi derfor sige har eksisteret evigt.

  • 1
  • 2

Vi må grundlæggende skelne ml. det Levende og det Levendes Livs-evne.
Eller Evigheden og Evighedens virkeprincip. Matematik er en konsekvens af Evighedens virke-princip/struktur.

Intelligens og matematik er to sider af samme, men ikke uden Perspektiv-princippet, der kan omskrives til 'alle forholds forhold'.

Perspektivprincippet og Kontrastprincippet, er de grundlæggende to 'ben' der gør Følelse til sansning.

  • 1
  • 2

Evige evner,

Vi må grundlæggende skelne ml. det Levende og det Levendes Livs-evne.
Eller Evigheden og Evighedens virkeprincip. Matematik er en konsekvens af Evighedens virke-princip/struktur.

Intelligens og matematik er to sider af samme, men ikke uden Perspektiv-princippet, der kan omskrives til 'alle forholds forhold'.

Perspektivprincippet og Kontrastprincippet, er de grundlæggende to 'ben' der gør Følelse til sansning.

Jeg udelukker ikke at du har ret. Du går et niveau højere op end jeg.

I min verden, når man ikke højere end matematik - og alt, som varer evigt er matematik. I langt de flestes øjne, er matematik dog væsentligt begrænset i forhold til dette, da vores kendte matematik og logik er på et meget lavere nivau. Måske er derfor mere korrekt, at kalde den ægte matematik, for evighedens princip. Og vores kendte matematik, er kun en lille del deraf. Vores matematik vil dog forhåbentligt gradvis udvides, og få mere fra "evighedens princip - og derved komme tættere på sandheden. Dog, vil vores matematiske viden aldrig nå det hele, da den ikke rummer evigheden. Der vil altid være matematik at opdage. Evigheden rummer alt, som er evigt, og ikke forgår.

  • 0
  • 1

Det evige navnløse Noget som er, er Evigheden, Jeg'et, det Levende,
det Levende er aldrig blevet skabt, eller opstået i egentlig forstand,
der er ikke nogen der har skabt Livet/Evigheden, der er ikke nogen mening med livet.
Evighedens struktur/analyse, er den højeste matematik, og det samme som Bevidsthedens struktur/analyse, og det evige grundlag for al matematik.
Evighedens princip/matematik, er i virkeligheden 'det enkle princip', og Logik er 'matematik i farver'.
Vi kan tale om, Evige realiteter, Logik/matematik, og midlertidige eller lokale realiteter/logik.
Faktisk så refererer Walter Russell's Scientific drawings til netop evige principper og realiteters indvirkning og opretholdelse af Livets Stof-side.

For en ordens skyld, så er det uforanderlige ved En selv, det der altid er det samme, ikke mere mystik, end at det er noget man selv kan iagttage, hvis man er opmærksom .

  • 1
  • 0