Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

ANIMATION: Så kraftfuld var asteroiden over Rusland

Asteroiden, der i februar 2013 blev splintret over Rusland ved byen Tjeljabinsk, vejede 10.000 ton og bevægede sig med 50 gange lydens hastighed. Da den ramte atmosfæren med et kæmpe lysglimt, forårsagede det skader på 7.000 bygninger og 1.500 mennesker. Se her, hvad der skete.

Videoen er vist i samarbejde med Discovery Channels serie 'Strip the Cosmos', som sendes onsdage kl. 21.

Det er faktisk to til dels sammenhængende spørgsmål.
Fra siden http://spaceweather.com/ kan man se hvad de holder øje med, og de mindste er nogle meter. Alligevel sker det ofte at de først opdager nogle nye, når de har passeret. Der har faktisk været nogle stykker som passerede mellem Månen og Jorden i den sidste tid, som først blev opdaget da de passerede.
Derfor er det en god legeplads for katastrofale profetier.
I Danmark kan vi sikkert føle os rimeligt trygge, for i alle katastrofefilmene rammer de USA.

  • 13
  • 2

Om at ramme Danmark. Sandsynlighed er pudsigt. For det første er kun en fjerdel land, og en meget mindre del er beboet.
Jeg har efter den fejlslagne russiske raket fulgt rum-nedfald, og der skvatter noget ned hver uge.
http://www.aerospace.org/cords/reentry-pre...
http://www.satview.org/lista_sat.php?cat=t...
Alligevel er det meget sjældent det bliver set, og endnu sjældnere det falder nær beboede områder.
Man kan jo tænke over hvor mange meteoritter der falder over hav uden at nogle ved det.

  • 5
  • 1

Der er flere ting der afgør om man kan se en astreroide på vej mod os.
Størrelsen som du spørger efter er selvfølgelig en parameter, derudover spiller teleskopets opløsningsevne ind. Se fx Jens Bilgravs indlæg http://ing.dk/blog/et-ccd-kamera-til-astro... hvor han skriver lidt om opløsning. Jens' teleskop ligger omkring et buesekund (altså 1/3600 af en grad). Et sådan teleskop ville kunne opløse ovennævnte sten på ca 3700 km afstand. Typisk bevæger asteroider sig med 15-30 km/s, denne her med ca 17 km/s. Jens' teleskop ville altså kunne opløse den optisk ca 3 min og 38 sek før den ramte.
Desværre spiller albedoen også ind, altså hvor meget lys objektet reflekterer. Månens albedo er således 0,07 - den ser hvid ud om natten men er faktisk mørkegrå, månen reflekterer kun 7% af solens lys. Tilsvarende er mange asteroider såkaldte kulkondritter, deres albedo kan være endnu lavere.
Jeg ved godt det ikke var et svar i X antal meter, men nu ved du hvad der afgør om man kan se en sten eller ej:
Stenens størrelse, teleskopets opløsning og stenens albedo.
Virkeligheden er som altid lidt mere kompliceret, for hvis man stirrer tilpas længe og metodisk samler indkomne fotoner op i et "regneark" kan man se objekter der udsender meget lidt lys. Det kræver så at detektoren ikke selv støjer - derfor skal den køles ned.

  • 7
  • 0

Der findes faktisk et internationalt asteroideforsvars-projekt der netop nu søges implementeret og finansieret af et dansk team under EADP - Emergency Asteroid Defence Project:

http://asteroiddefence.com/

Det er et projekt som bl.a. DTU har taget godt imod:

http://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidens...

Citat: "DTU Space: Det virker lovende

Kristian Pedersen er direktør på DTU Space. Han kalder projektet interessant.

  • NASA og andre rumfartsorganisationer har leget med lignende måder at gøre det på. Men der er ikke nogen, der har udviklet konkrete programmer til det endnu, så det er bestemt en interessant vej at gå, siger Kristian Pedersen til DR Nyheder.

De fleste andre ideer, man har, går ud på at blive dygtig til at opdage en asteroide lang tid i forvejen, så man kan give den et skub, så den slet ikke rammer Jorden.

  • Men det virker selvfølgelig kun, hvis man har tilstrækkelig lang tid til at gøre noget. Hvis man har kort tid, er der ikke andet at gøre, end at sprænge den i stykker, ligesom det her projekt foreslår. Det er det nye og interessante, og det virker meget lovende, siger Kristian Pedersen."

Også mange internationale forskere og ingeniører støtter op om projektet: http://eadproject.com/endorsements/

Det er 20-300m asteroider det her handler om, fordi de mindre ikke kan gøre synderlig skade og de større ses i stort set alle tilfælde på flere års afstand så mange metoder kan tages i brug. Helt lavpraktisk er der her tale om et fjernstyret rumfartøj, der laver et krater i asteroiden og derefter benytter et lille kernevåben til at sprænge asteroiden i stykker - det kan lyde voldsomt, men er principielt at bruge en lille og velkontrolleret kernesprængning (der i øvrigt aldrig kommer i private hænder, hvis nogen skulle være i tvivl) i rummet til at undgå den meget større og værre eksplosion asteroiden vil lave på Jorden.

Hvor umuligt det kan være at få regeringer til at finansiere asteroideforsvar viser denne ufrivilligt underholdende 2-min video med NASAs direktør Charles Bolden ganske godt: https://www.youtube.com/watch?v=6iat1rGEOv...

Af samme årsag, og fordi det virker logisk at et globalt problem bør løses i fællesskab, søges EADP netop nu crowdfundet.

Desværre er den menneskelige psykologi indrettet sådan at de færreste har perspektiv til at forstå truslen fra asteroiderne, og EADP har derfor brug for al den hjælp det kan få her i opstarten!

https://www.indiegogo.com/projects/help-de...

  • Søren O. Ekelund
    Founder of EADP
  • 1
  • 0

For at man kan ramme en asteroide og dermed uskadeliggøre den, kræver det naturligvis at den bliver opdaget - gerne i god tid, men i det mindste i rette tid. Og med EADP kan det klares med ned til et par dage, men dog helst mindst et par uger.

Og mens der er investeret meget i at spotte og kortlægge de store asteroider, så ser vi oftest de små i sidste øjeblik - og ligesom forsvaret mod dem kan stater heller ikke motiveres til at betale for asteroideovervågning, fordi befolkningerne generelt ikke er opmærksomme på truslen.

Derfor findes der også et privat og asteroideovervågningsinitiativ, Sentinel Mission, som i lighed med EADP også blev startet i 2012 - interessant nok begge FØR Chelyabinsk meteoren mindede resten af verden om at vi ikke kan regne med at de mange asteroider altid rammer ubeboede egne: http://sentinelmission.org/

Sentinel Mission vil jeg også opfordre til at man støtter, for selvom det ikke nytter særlig meget alene at detektere asteroiderne, hvis man ikke har et forsvar klar, så vil det gøre et etableret forsvar meget mere effektivt.

Og der skal alt relativt ikke meget til for at private verden over finansierer både asteroidedetektion og asteroideforsvar; hvis alle lagde i ville det stadig koste langt under $1 per person at få det hele etableret og vedligeholdt i mange år; meget mindre end vi i almindelighed betaler til mere begrænsede - men menneskeligt generelt mere forståelige - trusler.

Det sagt er der også mange trusler der er væsentligt større end asteroidetruslen, men opregner man dollars per liv er der umiddelbart ikke noget mere fornuftigt at investere i end forsvar mod asteroider.

  • 1
  • 0

Var der ikke noget med at russerne fandt dele af asteroide på bunden af en sø? Syntes også at kunne mindes at have set billeder og video af hullet i isen hvor den del faldt ned.

Tænkte på om der var fundet noget spændende ved den fundne del eller om det "bare" var en simpel brændt sten.

  • 1
  • 0

Desværre er den menneskelige psykologi indrettet sådan at de færreste har perspektiv til at forstå truslen fra asteroiderne, og EADP har derfor brug for al den hjælp det kan få her i opstarten!


Når nu kampen for eller imod klimaet mister pusten, er det godt at have en ny "trussel" man kan bekæmpe.
Klimafonden lokker sikkert, og hvad hjælper det at give fattige lande vindmøller, hvis de bliver udslettet af en asteroide.

  • 2
  • 2

Hej Svend, forskellen ligger i at klimatruslen mm. koster enorme summer og enormt samarbejde at håndtere, hvor asteroidetruslen kan håndteres for måske $100-500 per liv og i løbet af få år, hvilket gør den til en af de absolut billigste og hurtigste trusler at håndtere (sammenlignet med f.eks. ca. $10,000 per liv ved kræftforskning, ca. $20,000 per liv ved bekæmpelse af sultedød og over $9-600 millioner per terroroffer *).

Og til et nødtørftigt men udmærket asteroideforsvar er de samlede omkostning der kan reducere truslen med 95% blot $25-100 millioner for et forsvar til hele verden, væsentligt mindre end terrorpakken til Danmark alene, og de $500 millioner der kræves for at fjerne 99,9% af truslen er stadig småpenge relativt set.

Det må ikke blive et argument for ikke at gøre noget imod klimatruslen eller sult (som koster 20000 mennesker livet, i døgnet!). Lad mig prøve en analogi: Hvis der er pæn risiko for at der går ild i huset og man kan købe en billig og effektiv ildslukker, så er det nok der man bør sætte ind først, i stedet for at for at bruge pengene på at fange mus i kælderen - så risikerer man meget nemt at der pludselig ikke er noget hus.

*) Se f.eks. http://politicalscience.osu.edu/faculty/jm...

  • 1
  • 0

Det er ganske simpelt forkert, Peter Hansen.

Mange meget små asteroider bliver spottet langt ude i fremtiden, og hver eneste af dem kunne have kurs mod jorden - heldigvis har kun få af dem kurs mod jorden, men der er også millioner af dem derude.

Her er NASAs opgørelse over det nuværende trusselsbillede - her er de fleste faktisk for små til at være en reel trussel, men derfor er de opdaget alligevel og langt de fleste af de større opdages derfor også: http://neo.jpl.nasa.gov/risk/

Men det ER et problem at temmelig store asteroider, som f.eks. Chelyabinsk meteoren, ikke opdages i tide. Netop derfor henviser vi også til Sentinel Mission for at øge detekteringen. Uden at kunne gøre noget ved en fundet truende asteroide er selve detektionen dog ikke meget værd (vi kan selv i de sidste timer ikke sige særlig præcist hvor en asteroide vil ramme på landjorden, så evakuering er meget problematisk), hvilket er årsagen til Emergency Asteroid Defence Projects eksistens.

  • 0
  • 0

Være for at vi kan ramme den?
Det er slet ikke trivielt at kunne ramme, og endnu mindre at være sikker på at stumperne går forbi Jorden.
http://spaceweather.com/ viser de fireballs man opdager hver dag, og de asteroider man vil ramme kan have samme baner. De kommer med 10 til 40km/s mod os og denne raket vil så komme med højest 10km/s (relativt til Jorden) enten imod eller på tværs af banen.
Det giver meget lidt tid til de uundgåelige kurskorrektioner.
Og hvor meget kræver det at ændre asteroidens kurs. Selv 10mill kilometer ude (100timer før bang) skal den bibringes 1m/s eller mere for at ramme forbi (eller er det 10m/s). Det kræver ca 100Gj, som jeg synes er meget.

  • 2
  • 0