Sponseret indhold

Vi laver kritisk infrastruktur til vores børn og børnebørn

Under København ligger byggeri for milliarder. Kritisk infrastruktur, som mange københavnere tager for givet, men som forsyner dem med et uundværligt produkt - spildevandshåndtering. Spildevandsrør er nok usynlige, men de rummer dyb mening for ingeniør og byggeleder Kent Søndergård.

Af TECH RELATIONS for HOFOR
HOFOR Spildevand & Skybrud varetager planlægning, design og anlæg af spildevands og skybrudsprojekter i HOFORs otte ejerkommuner. De to store brønde på billedet er fra et projekt i Nordhavn, hvor de sikrer en flydende afledning af spildevandet. Illustration: Jeppe Carlsen

Kent Søndergård er ansat i HOFORs afdeling for Spildevand & Skybrud og er ved at lægge sidste hånd på et større projekt i det tidligere havneområde Nordhavn, hvor By & Havn er i gang med massiv byudvikling.

“Vi opgraderer Nordhavns spildevandsledninger, der er en del af rørsystemet til Renseanlæg Lynetten. Vi etablerer også ny vandafledning fra Sundkrogsgade, der udvides fra 2 til 4 spor,” fortæller Kent Søndergård.

Anlagt med overskudsjord

Nordhavnen blev anlagt ved opfyldning i slutningen af 1800-tallet for at understøtte datidens voksende skibstrafik og industri. Men områdets historie giver nogle særlige udfordringer med skiftende jordtyper og meget silt.

“Jordbundens beskaffenhed betyder, at vi mange steder er nødt til at grave jorden op og erstatte den med faste sten for at sikre, at rørledningerne ligger stabilt.”

Særlig de to store, tunge brønde (se foto), der er placeret i rørføringens “knæk”, bød på en ingeniørteknisk udfordring, fordi der er problemer med silt i Nordhavn. Silt er et jordlag, der bliver flydende, når det tilføres energi, så for at undgå at brøndene “sætter sig” med tiden, besluttede man at anvende eksisterende spuns til afstivning.

Oppetid på 100% 24/7 365

Kent Søndergård, ingeniør og byggeleder i afdelingen for Spildevand & Skybrud. Illustration: Jeppe Carlsen

Spildevand & Skybrud varetager planlægning, design og anlæg af spildevands og skybrudsprojekter i HOFORs otte ejerkommuner. Typiske opgaver er rørføring i forbindelse med byudvikling som projektet i Nordhavn, og projekter med separering af regnvand og brugsvand.

“Hos HOFOR arbejder vi med kritisk infrastruktur. Vi sikrer, at københavnerne altid kan komme af med deres spildevand - også når de store skybrud sætter ind. Vores oppetid er 100% 24/7 365, og vores kvalitet er ekstremt høj, for vores løsninger skal holde i rigtig mange år. Vi skaber infrastruktur til vores børn og børnebørn.”

Byggelederens hverdag

Selve rørføringsarbejdet udføres af underentreprenører, og byggelederens opgave er at følge arbejdet tæt og sikre, at projektet lever op til kvalitet, tidsplan, og økonomi.

“Jeg har daglig dialog med entreprenøren og står for koordinering og kommunikation. Jeg står bl.a. for dialogen med de mange interessenter, der er på projektet. I Nordhavn er det By & Havn, der er bygherre, og vi har fx et tæt samarbejde om at informere berørte naboer om hvor og hvornår, der bygges.”

Hvor spændende kan det være?

I første omgang troede Kent Søndergård ikke, at han ville blive i HOFOR i mere end et par år.

“Jeg er en type, der gerne vil lære nyt, og jeg troede ikke, at jeg kunne blive ved med at finde nye udfordringer her. Men jeg har en virkelig varieret arbejdsdag med mange spændende, ingeniørtekniske problemstillinger. Jeg nyder mest at være på byggepladsen, og det har været en rigtig god dag, når der er sker noget akut. Når der ligger noget ekstra blød bund eller en ledning, der ikke var tegnet ind. Det sætter fagligheden på spil. Vi kan jo ikke bare lukke ned, men skal finde en løsning.”

“Vi har i sektionen en bred opgaveportefølje, der strækker sig fra 100.000 kr til 250 mio. Her er udfordringer i alle størrelser, og man gør meget for at gøre medarbejderne klar til næste niveau.”