Sponseret indhold

"Satellit-branchen er lige nu et tag-selv-bord for ingeniører"

Som en af verdens førende på området mærker Cobham SATCOM den store globale investeringslyst i ny satellitteknologi. 5G via satellit, Industri 4.0 på vandet, ny antenneteknologi – satellit-branchen er lige nu et tag-selv-bord for ingeniører.

Af TECH RELATIONS for Cobham SATCOM
Torben Lund (til højre) er R&D Director i Cobham SATCOMs systemafdeling. Christian Støttrup er R&D Director for afdelingen VSAT Antennas. Illustration: Jeppe Carlsen

»Vi har mulighed for at byde på mange projekter. Men vi vælger kun dem, der passer optimalt til vores teknologigrundlag. Det gør det ekstra spændende at være udviklingsingeniør hos os.«

Torben Lund er R&D Director i Cobham SATCOMs systemafdeling. Christian Støttrup er R&D Director for afdelingen VSAT Antennas. Cobham SATCOM er en af de få virksomheder globalt, der udvikler og producerer både komponenter og infrastruktur til satellitkommunikation. De er med i det hele, forudsat det ene endpoint i kommunikationen er mobilt. Bortset fra selve satellitterne. Man bygger terminaler til lands, til vands og til luften og producerer samtidig også de jordbaserede basestationer, der er bindeleddet mellem satellitterne og internet og mobilnetværk.

Alsidighed giver udviklingsmuligheder

Den alsidighed kræver en lang række tekniske discipliner samlet under ét tag. Det er noget, der appellerer til mange ingeniører, mener Torben Lund:

Ifølge Torben Lund er der ikke noget, der rent teknisk udelukker, at 5G kan køre over de geostationære systemer. Vi behøver faktisk ikke vente på de nye Low Earth Orbit satellitsystemer. Illustration: Jeppe Carlsen

»Som udvikler kan du grave dig ned i et speciale, eller du kan flytte rundt mellem fagområder og domæner. Du kan udvikle dig, næsten som du har lyst, fordi vi har flere store udviklingsprojekter kørende, og vi indkorpererer ny teknologi løbende.«

Med udgangspunkt i mange års samarbejde med den store globale satellitoperatør Inmarsat videreudvikler Cobham SATCOM nu sin portefølje til at inkludere nye konstellationer. Senest har man bl.a. indgået en stor udviklingsaftale med satellitoperatøren Yahsat. I forbindelse med opdatering af sit Mobile Satellite Services (MSS) netværk Thuraya, sender Yahsat en ny satellit i kredsløb. Cobham SATCOM har fået til opgave at bygge et helt nyt system til satellitten. Man skal både levere den jordstation, der router satellitdata ud til det kommercielle internet og mobilnetværk, og man skal udvikle seks forskellige terminaler: En til skibe, to til landbaserede anvendelser (personbåret og monteret i et køretøj) og tre aeronautiske terminaler (fixed wing, rotary wing og droner).

Fra voice til data

Systemet får nye tjenester med udgangspunkt i data og ikke som tidligere i voice, fordi den datatunge kommunikation er kommet i centrum.

»Satellit-segmentet bevæger sig i samme retning som andre typer kommunikation,« forklarer Torben Lund.

»F.eks. på en smartphone udgør telefonsamtaler kun en lille del af funktionaliteten, mens adgangen til nettet er blevet det centrale. Rent teknisk bliver data-tjenesten det primære og derefter lægges voice-tjenesten ovenpå.«

Det er denne tendens hen imod IoT og forbundne devices, der driver udviklingen i satellit-verdenen. Det gælder både den maritime og landmobile del af forretningen.

Industri 4.0 på vandet

Stadig mere data overføres f.eks. mellem skibe og landbaserede kontrolcentre. Automatisering, beslutningsstøtte, monitorering af motorer m.m. er blevet hverdag i shippingbranchen. Christian Støttrup kalder det: ”Industri 4.0
på vandet”. Tidligere var det tjenester inden for Crew Welfare, som videostreaming, der havde brug for en god satellitforbindelse. Nu er skibet bundet ind i et væld af digitale systemer til koordinering af trafikken i havne og kanaler, toldbehandling og meget andet.

Stadig flere funktioner varetages fra store kontrolcentre på land, der processerer data fra skibene og hjælper besætningen med at drive skibet optimalt, f.eks. med hensyn til brændstofforbrug. Man ser ovenikøbet, at besætningen i stedet for at holde fri, når skibet er på åbent hav, får administrative opgaver, som kan løses ved et skrivebord med en computer og internet.

Nye antenner til 300 skibe

Til et stort internationalt rederi skal Cobham SATCOM foretage en total geninstallation af de antenner man for 10 år siden installerede på rederiets i alt 300 fragtskibe. Det er tale om to meget kraftige VSAT-antenner, der afløser den gamle installation med en enkelt antenne. Årsagen til at man har valgt en løsning med to antenner (en Ka- og en Ku-antenne) er at rederiet har et, i branchen, uhørt højt krav til throughput og oppetid. De tekniske krav afspejler, hvor stor en del af nutidens shipping der handler om fjernstyring, beslutningsstøtte og datacentre på land. Ligeledes hvor afgørende connectivity og satellitkommunikation er for et moderne rederi.

Ifølge Christian Støttrup vil satellitkommunikation blive en forbindelsesteknologi, der bruges i stadig flere sammenhænge. F.eks. arbejder en operatør som Viasat med at erstatte flow-TV, baseret på parabolantenner, med TV On Demand. Illustration: Jeppe Carlsen

Nye markeder

Samtidig med at de statslige organisationer og virksomheder, som er de traditionelle brugere af satellitkommunikation, har et stigende behov for tung datatrafik, kommer der nye brugere og anvendelser til. Når forbindelsernes ydeevne går op og prisen pr. bit går ned, åbner det for nye markeder. Ifølge Christian Støttrup vil satellitkommunikation fremover blive en forbindelsesteknologi, der bruges i stadig flere sammenhænge. F.eks.arbejder en operatør som Viasat med at erstatte flow-TV, baseret på parabolantenner, med TV On Demand.

5G fra rummet

Alt dette skaber en enorm investeringslyst i satellitbranchen og et stort behov for nyudvikling.

Cobham SATCOM arbejder bl.a. med at gøre satellitter kapable til at køre 5G applikationer:

»Vi forbereder os til at tage skridtet over mod 5G,« siger Torben Lund.

»Vi kigger på at mappe 5G ind i den eksisterende population af geostationære satellitter. Der er ikke noget der rent teknisk udelukker, at 5G kan køre over de geostationære systemer. Vi behøver faktisk ikke vente på de nye Low Earth Orbit satellitsystemer. LEO er stadigvæk på udviklingsstadiet vi på GEO har stor kapacitet og gennemprøvet teknologi.«

Det større behov for tung datatrafik betyder også, at man i stigende grad tager højere sendefrekvenser i brug. De tilbyder mere plads, men er til gengæld mindre robuste over for regn, tåge og storm.

Tekniske udfordringer

Også her er der nogle ingeniørmæssige udfordringer, der skal håndteres.

»Vi har brug for både hardware- og software-udviklere, Software fylder stadig mere hos os, og vi flytter flere og flere funktionaliteter over i softwaren. For eksempel har vi udviklet et nyt modem, eller Air Interface, som vi kalder det. Det er software-defineret og kan derfor tilpasses mange forskellige systemer alene med software-adaptering,« fortæller Christian Støttrup.

»Samtidig bliver hardware og mekanik mere krævende. Vi arbejder med stadig mere komplicerede chips, som kræver mere kompleks strømforsyning og et mere komplekst layout. Mange forskellige sæt af krav skal kombineres i én platform, og der skal bruges mere tid up front i systemdesignet end tidligere. Kort sagt: Vi er i gang med en transformation hen imod en mere agil organisation og kultur. Samtidig får vi mange spændende opgaver ind ad døren. Det betyder, at vi kan tilbyde vores udviklere masser af udfordringer.«

Se ledige jobs hos Cobham SATCOM her: https://cobhamsatcom.com/our-company/careers/our-roles/engineering/