Tidsmaskinen

Mange års ønskedrømme går i opfyldelse, når Fugleflugtslinjen næste år kan indvies, skrev Ingeniøren i 1962 og fremhævede gennemsejlingsfagets to buer, der læner sig mod hinanden og både giver broen stivhed og et tiltalende udseende.

Telegrafonen, støvsugeren, slangepumpen, Krarup-kablet og Store Kongensgade-vognen er blot nogle få af de små og store ideer fra dansk teknik og forskning, som er gengivet i en bog, som Ingeniørforeningen udsendte i 1967 i anledning af dens 75 års jubilæum.

Maskinværksteder, støberier og pneumatiske sættemaskiner er eksempler på aftagerne af de 224 mio. m3 trykluft, der årligt distribueres fra byens to trykluftcentraler gennem et net af jern- og stålrør.

Noget modstræbende lod driftsbestyreren for Østre Gasværk sig overtale af en gammel skolekammerat, H.C. Voigt, til at hjælpe ham med at bevise ‘sugeeffekten’, som han mente var årsagen til, at fugle kan flyve. Resultaterne gav genlyd verden over.

Atomkommissionens forsøgsreaktor DR1 på Risø er den nyeste og en af de mest velbyggede i denne størrelse. Efter et halvt års drift er en række forskningsopgaver allerede i gang.

Ingeniørens bagsideredaktør tog Politikens beregningsmetoder under kærlig behandling, efter at dagbladet havde berettet om Københavns udledning af gift i Øresund. Det meste var praktisk talt uskadelige giftopløsninger, som hurtigt ville blive fortyndet, påpegede han.

Slider hestevogne, lastautomobiler eller personvogne med luftringe mest på forskellige vejbelægninger? Det skulle et forsøgsvejanlæg med chaussebrolægning, cementbeton og asfaltbeton give svaret på.

Den meget lange periode fra anlæggets vedtagelse til dets endelige færdiggørelse kan synes urimelig, men sådan er vilkårene for anlæg af motorveje i dagens Danmark, konstaterede Ingeniøren i 1971 i en artikel om Den jyske motorvej.

Ved hjælp af en elmotor, ti 12V-batterier og en remskive fra en gammel vaskemaskine byggede en ikke særligt atypisk Ingeniøren-læser i 2001 sin Long John om til elcykel og opfordrede i et læserbrev sine opfinder-kolleger til at følge eksemplet.

Som nyuddannet ingeniør foretog Danfoss’ grundlægger, Mads Clausen, i 1932 de første forsøg, der førte til dansk fremstillede automatiske og termostatiske ekspansionsventiler. Produktionen begyndte året efter hjemme på gården i Elsmark på Als.