Tidsmaskinen

Dagens flytning af Rubjerg Knude Fyr er langtfra første gang, man har flyttet et stort bygningsværk herhjemme. I 1898 var det Rundetårn, der stod til at skulle flyttes.

Med den gennemgående gang slipper togpersonalet for den farefulde vandring langs løbebrædder og trin udvendigt på kupevognen, som trods al forsigtighed kræver sine ofre år efter år, kunne man læse i 1896.

Barsebäcks gode start hænger sammen med, at man har kunnet trække på erfaringer fra det næsten identiske kernekraftværk i Oskarshamn, fortalte driftschefen, da 27 medlemmer af Dansk Kerneteknisk Selskab i 1976 blev vist rundt på værket.

Dynamo-elektriske maskiner kan med fordel benyttes på sukkerfabrikker og som boremaskiner, drejebænke og rundsave. Men om elektriciteten engang vil afløse damplokomotivet, er endnu et åbent spørgsmål, ifølge Opfindelsernes Bog fra 1883.

En madpille med banansmag var i 1971 belønning for rigtig respons i et forsøg på Neurofysiologisk Institut på Københavns Universitet, hvor forskere undersøgte abers præstationer før og efter et operativt indgreb i hjernen. Forsøgene blev udført med minidatamaten PDP/8/I med et 8 K 12 bits ferritlager.

Trippel-Werke har en meget interessant nyhed på Den internationale Automobiludstilling i Berlin 1939, nemlig den svømmende bil, som kører 70-80 km/h på land og svømmer 7-8 knob i vand. Den findes også i en pansret udgave, som ikke eksporteres.

Med deres 411 meter bliver tvillingetårnene i New Yorks nye hovedkvarter for international handel verdens højeste bygninger. Deres særlige konstruktion giver en stor besparelse på stål i forhold til traditionelle skyskrabere, kunne man læse under byggeriet.

Fremstillingen af militære jagerfly står i udviklingens tegn i Vesteuropa, mens amerikanerne konsoliderer sig på markedet med A-7D, Corsair II.

Det var en overvældende oplevelse for københavnerne at opleve de elektriske gadelygter blive tændt i 1892. Borgerrepræsentationen så dog ikke store perspektiver i benyttelsen af elektrisk kraft til motorer.

To cirkelrunde pavilloner med billetsalg, ventilation og ventesal var på gadeplan de eneste synlige tegn på Nørreport Station, som den kom til at hedde. Pavillonerne forsvandt dog ved en ombygning i 1932 forud for S-banens åbning.