Hos en af Danmarks største elektronikfabrikker, Danfoss Drives i Gråsten, er man eksperter i fremstilling af frekvensomformere til styring af elmotorer. En elmotor med frekvensomformer reducerer det samlede energiforbrug og øger effektiviteten af systemet.
Danfoss Drives producerer et stort antal frekvensomformere i forskellige varianter i området fra 0,25 til 90 kW. Det stiller store krav til fleksibiliteten i den end-of-line-test, som apparaterne gennemgår, inden de sendes ud til kunden.
Ansvaret for et effektivt testforløb ligger bl.a. hos mekanikingeniør og maskinsikkerhedsekspert Preben Holst. Han udvikler udstyr til den fysiske håndtering af apparaterne til og fra test samt etablering af den elektriske forbindelse til apparaterne under selve testen.
»Hele testforløbet skal fungere fuldautomatisk,« forklarer han.
»Det giver os en udfordring på grund af de mange apparatvarianter, vi producerer. Ikke mindst er deres elektriske tilslutningsinterface udformet forskelligt, alt efter kundens specifikationer. Desuden er der en stor variation i strøm-ratings i apparaterne. Vi håndterer teststrømme på op til 300 A.«
Det betyder ifølge Preben Holst, at testudstyret skal have et pålideligt og robust tilslutningsinterface med en blanding af power-, signal- og kommunikationsforbindelser. Af hensyn til optimal udnyttelse af testudstyret kræves en ensartet grænseflade på testudstyr-siden, samtidigt med at der er krav til meget stor fleksibilitet i tilslutningsinterface på apparatsiden pga. de mange apparatvarianter.
Det er her, ODU’s konnektorsystemer kommer ind i billedet. Preben Holst anvender ODU´s konfigurerbare multistik-løsninger, fordi de bidrager til at optimere fleksibilitet og tempo i testprocessen. Desuden lever de op til de høje krav, der stilles til robusthed og pålidelighed. Hvis et apparat fejler i test, skal man f.eks. kunne være sikker på, at fejlen ligger i apparatet og ikke skyldes de stik, der forbinder apparat og testudstyr.
Netop fleksibilitet og robusthed er afgørende, når det gælder design af testudstyr, bekræfter Peder Lomborg, direktør i DSE Test Solutions i Horsens, der leverer testudstyr til apparat- og elektronikproducenter i Danmark og udlandet.
»Trenden går mod, at udstyret gøres generisk og fleksibelt, så man kan håndtere et højt produktmix på samme udstyr, «forklarer han.
»Desuden ser vi i stigende grad, at slutkonfigurationen af produktet udføres i samme proces som testen. Det stiller endnu højere krav til testudstyrets fleksibilitet, og det er her, vi bruger ODU’s generiske interfaces. De har et stærkt program, der ligger kvalitetsmæssigt i den højeste ende, og f.eks. er specificeret til et højt antal konnekteringer.«
»For et par år siden gik ODU for alvor ind i markedet for generiske interfaces, og de har opbygget en spændende portefølje. P.t. bruger vi deres løsninger i et antal kundeprojekter, hvor der er særlige krav til fleksibilitet og robusthed.«
Kenneth Pedersen, ODU Danmark, sammenligner med byggeklodser, når han forklarer ideen bag ODU’s modulære konnektorsystemer.
»Det er en dynamisk verden, vi lever i. Det test-setup, du laver i dag, holder et stykke tid, men så kommer der ændringer. F.eks. opgraderer man kommunikationsplatformen, og dermed skal testen justeres tilsvarende. Der er her, vi kommer ind i billedet. ODU’s konnektorsystemer er som byggeklodser. De kan nemt skilles ad. Man fjerner et modul og erstatter det med et andet. Dermed undgår man at skulle bygge et individuelt test-setup hver gang. Man kan nøjes med at udskifte og/eller tilføje et modul i stedet. På den måde bidrager vi til hurtig og nem opgradering og justering af snitfladen mellem testudstyret og det emne, der skal testes, hvad enten det er en delkomponent, f.eks. et printkort, eller et komplet apparat.«
Ifølge Kenneth Pedersen står apparat- og elektronikproducenter overfor mange udfordringer, når det handler om at teste det færdige produkt hurtigt og præcist, så slutkunden er sikret en fejlfri levering. Det indebærer også udvælgelse af testudstyrets delkomponenter, som skal leve op til specifikke krav, herunder ikke mindst stikforbindelserne mellem testudstyr og det emne, der testes.
»Ud over fleksibilitet og modulopbygning er robusthed et vigtigt parameter,« forklarer Kenneth Pedersen.
»Der er behov for lang og kontinuerlig brugslevetid. Man vil undgå ikke-planlagt vedligehold og forringelse af performance over tid. Til det har ODU udviklet særlige stik-løsninger som f.eks. ODU-MAC® Blue-Line, der anvendes til applikationer med >10.000 konnekteringer, og ODU-MAC® Silver-Line, der er testet til >100.000 konnekteringer. Desuden har vi udviklet kontakter og stikløsninger, der sparer tid ved nedbrud, og hvor der kræves væsentligt mere end eks. 100.000 konnekteringer i testudstyrets levetid, samt imellem testudstyret og det emne, der testes, hvor det elektriske tilslutningsinterface er udformet forskelligt. Det er et såkaldt Quick Change Head, også kaldet konnektor-saver eller -adapter. Hvis en komponent beskadiges eller er slidt op, kan den udskiftes med en adapter i løbet af minutter eller sekunder.«
Læs mere i ODU's whitepaper, som kan downloades her.
ODU har sammensat et whitepaper om otte nøglefaktorer inden for automatiseret end-of-line-test, med særligt fokus på testforbindelser og dockingkonnektorer.
Det kan downloades her:
For yderligere information kontakt Kenneth Pedersen, ODU Denmark, mobil 22 52 94 40, sales@odu-denmark.dk
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard