Artiklen er sponseret af Wago.

Universitet i Aarhus ramte plet med egenudviklet energistyring

25. oktober 2022 kl. 12:24
Universitet i Aarhus ramte plet med egenudviklet energistyring
Illustration: Kåre Viemose.
Smart buildings og Central Tilstands Styring er dyrt at indkøbe. VIA University College fandt en skræddersyet løsning sammen med leverandøren WAGO, hvor de sammen kunne udarbejde en model, der kunne passe de 220.000 etagemeter og endda spare 20% på energiudgifterne.

Søren Dahl Pedersen (t.v.) og Anders Christian Thorsen foran en af de eltavler, hvor komponenter fra WAGO forbinder installationerne med den Kepware OPC-server, der samler data og sender dem videre til CTS-systemets brugerflade. Illustration: Kåre Viemose.

Central Tilstands Styring (CTS) kan være en dyr affære med store udgifter til konsulenter og licenser. Det ville teknisk chef Anders Christian Thorsen ikke være med til, da VIA i 2011 skulle bygge ny campus til 2600 studerende i Aarhus Nord. Han mente det kunne gøres både billigere og bedre, hvis VIA udviklede sit eget CTS-system.

Han fik grønt lys af direktionen til at etablere systemet i det nye byggeri og siden udvide det til VIAs øvrige lokationer i Region Midt.

Nu, knap 14 år efter, har systemet givet markante besparelser på bygningsdriften, bl.a. 20 % reduktion af energiforbruget.

Programmerer og servicerer

Anders er netop gået på pension og har givet depechen videre til bl.a. Søren Dahl Pedersen. Som teknisk konsulent i VIAs Facility Management sektion står Søren for at servicere og programmere CTS-systemet, der netop er blevet sat i drift på campus i Horsens. Inden længe vil alle 17 VIA-lokationer køre samme system.

»Jeg har ikke hørt om andre uddannelsesinstitutioner, der selv har udviklet deres eget system til bygningsstyring. Man køber typisk et færdigt produkt hos et af landets CTS-huse,« forklarer Søren Dahl Pedersen.

»Derfor er der mange store driftsorganisationer, der er nysgerrige efter hvad vi har gjort. Bl.a. har en større jysk kommune bedt om at få lov til at få adgang til vores system og vi har om kort tid møde med de driftsansvarlige for Aarhus Universitets bygninger for at præsentere vores løsning.«

Der er mange fordele, mener de to. Man undgår dyre serviceaftaler og licensbetalinger. Og ikke mindst, så taler VIAs CTS-system alle sprog: Det er totalt åbent og kan integrere snart sagt alle de delkomponenter man ønsker at koble op. Derfor er man fuldstændig frit stillet, når der skal vælges underleverandører. Til gengæld står man selv for dialogen med underleverandør. Men det har ifølge Søren og Anders ikke budt på de store udfordringer.

PFC200-controlleren er en kompakt PLC til det modulære WAGO-I/O-system. Ud over netværks- og fieldbusinterfaces understøtter controlleren også alle digitale og analoge moduler samt specialmoduler. Illustration: Wago.

Open Source

Netop den teknologiske åbenhed var årsagen til, at VIAs ansvarlige for bygningsstyring valgte WAGO som leverandør af PLC’er.

»Det er open source«, forklarer Anders Christian Thorsen.

»Du køber en PLC med noget gratis software og så er du i gang. Den kan kommunikere med hvad som helst. Det er en kæmpe fordel og desuden er der god support på deres produkter. WAGOs PLC’er, hardware I/O’er og gateways styrer bl.a. lys, varme og indeklima i VIAs bygninger.«

Komponenterne fra WAGO sidder i eltavlerne forbinder installationerne med den Kepware OPC-server, der samler data og sender dem videre til brugerfladen fra ICONICS.

Åbne vinduer

Ud over at give overblik over varme, ventilation og lys viser platformen også, hvor i bygningen der er åbentstående vinduer. For at optimere den daglige rengøring kan man ovenikøbet få en oversigt over de rum, der ikke har været benyttet for nylig og derfor ikke kræver rengøring.

På ønskelisten for fremtiden står – ud over at få de sidste VIA-lokationer koblet op på systemet – en forbedring af systemets visuelle interface, dynamisk trykstyring plus en forbedring af energistyringen. VIA har sænket sine energiudgifter løbende hen over de seneste 10 år og råder bl.a. over 9 solcelleanlæg. Det egenudviklede CTS-system tager en stor del af æren for energioptimeringen og de sænkede udgifter til bygningsdrift.

Læs om WAGOs I/O-systemer til bygningsautomation her.

WAGO-I/O-SYSTEM

WAGO-I/O-SYSTEM til bygningsautomation gør brugeren uafhængig af producentspecifikke løsninger. Systemerne kan håndtere et stort antal protokoller og tilbyder interfaceløsninger til forskellige bussystemer og undersystemer til bygningsautomation. Det er bl.a.:

DALI2 
interoperabilitet af digitale styringer til belysingsanlæg

EnOcean 
batterifri radioteknologi. Trådløse moduler styrer f.eks. lys og afskærmning

SMI 
SMI er udviklet til at forbinde motorer med integrerede, elektroniske kredsløb til applikationer i skodde- og solafskærmningssystemer.

LÆS MERE HER

Debatten er slået fra på dette indhold