Artiklen er sponseret af Private Ingeniører - Pi.

Private Ingeniører - Pi: Grøn fremtid

15. oktober 2019 kl. 08:58
Private Ingeniører - Pi: Grøn fremtid
Illustration: Privatfoto.
Flemming Jørgensen designede sin egen uddannelse. Han brænder stadig for indholdet.

Det startede egentlig med lediggang. Flemming Jørgensen havde ikke særligt travlt i Haslev Teknikums studievejledning, hvor han var frivillig tilbage i slutningen af 1970’erne.

Flemming Jørgensen

Illustration: Privatfoto.

Alder: 58 år
Arbejdssted: Coop
Familieforhold: Forlovet, to børn og tre bonusbørn
Bopæl: Roskilde
Uddannelsessted og -år: Halsev Teknikum 1981

Sammen med en underviser, som også var studievejleder, diskuterede han Danmarks første vandmiljøplan, som var undervejs. De to blev enige om, at planen gav behov for en type fagspecialister, landet ikke havde i forvejen. Med andre ord: Der var brug for en ingeniøruddannelse indenfor miljø.

Første kuld

Fire måneder senere var Flemming Jørgensen med på første hold, der læste til miljøingeniør. Flemming Jørgensen havde selv været med til at tegne skitserne for uddannelsen - og som aktiv i studenterpolitiker havde han også selv været med til at få dem vedtaget. Selvom Flemming Jørgensen egentlig havde valgt anlægslinjen, tog han også miljølinjen, og det var den, der fik hans store opmærksomhed.

»Jeg følte mig meget priviligeret. Alle på skolen ville jo godt skabe en god start for denne uddannelse, så det var en virkelig spændende tid,« siger han.

Og ganske som forudset var der også job i skidtet. Flemming Jørgensen gik direkte ind i en ansættelse i Hedeselskabet, der bl.a. lavede vandkvalitetsmålinger for stat, amter og kommuner. Da hans chef pludselig med kort varsel blev udstationeret, fik Flemming Jørgensen et lederjob. 23 år gammel.

Miljø og demokrati

Siden fik Flemming Jørgensen et lederjob på Ingeniøren, fordi han både havde ledererfaring og en stor interesse for at skrive. Samme kvalifikationer - plus 15 års erfaring fra avisen - førte ham til Coop, hvor Flemming Jørgensen er ansat i dag. Han har gennem de seneste 15 år udviklet Coops medlemsaktiviteter og stået for både bladdrift og kommunikation.

I dag er han redaktionschef for Samvirke, hvor hans fokus er alt det, der ikke handler om at drive bladet. Blandt andet arbejder han med Coops interne kommunikation.

»Coop har 40.000 ansatte, og halvdelen af dem er under 24 år. Det er virkelig interessant at finde ud af, hvordan man når dem på alle de platforme, der er til rådighed i dag,« siger han.

Spørger man ham, hvad den røde tråd i hans karriere er, svarer han, at det er en blanding mellem held og hårdt arbejde.

»Jeg har altid haft værdibaseret arbejde, jeg kunne stå inde for, og som også har været spændende. Jeg har følt, at jeg har fået lov til at arbejde med min hobby,« siger Flemming Jørgensen, der også i Coop ser miljøbevidstheden og arbejdet med økologi som en afgørende kvalitet.

Private glemmes

Sideløbende har Flemming Jørgensen været aktiv i IDA på listen for private ingeniører, der ifølge ham er en lidt overset gruppe. Han drømmer om, at IDA gør mere ud af at lære folkeskoleeleverne, at fysik og matematik er spændende og brugbart i mange sammenhænge. Og når man taler om de unge, er det tydeligt, at han stadig brænder for miljøet.

»Klima og miljø interesserer de yngste. Jeg kunne godt drømme om at give de nye generationer nogle redskaber til hvordan, de kan indrette vores samfund på en ny måde,« siger han.

STEMMER FRA IDA

IDA har 13 forskellige politiske fællesskaber, hvor medlemmer kan få indflydelse.

Næste valg til IDAs repræsentantskab er i foråret 2022, hvor også IDAs formand og Hovedbestyrelse bliver valgt.

Op til da bringer vi løbende interview og debatindlæg med aktive medlemmer fra IDAs politiske lister.

Læs mere her

Debatten er slået fra på dette indhold