Om lidt skal vi til at sortere tekstiler - men hvad stiller vi op med dem? Teknologisk Institut samler branchen om nye løsninger
Senest i 2024 får danske husholdninger udvidet den eksisterende affaldssortering – blandt andet med en beholder til tekstilaffald. Det betyder, at der skal udvikles robuste og langtidsholdbare løsninger på, hvordan de mange tons brugt tekstil skal håndteres, genanvendes eller genbruges. De løsninger findes ikke i dag, hvor langt det meste tekstilaffald ender i forbrændingsanlæg.
Hvordan de kommende mængder tekstilaffald skal bearbejdes og gøres cirkulære er omdrejningspunktet for projektet “Den Cirkulære Tekstilindustri”, som ledes af Teknologisk Institut i et unikt tværfagligt samarbejde med otte andre parter fra branchen.
»Den grønne om stilling af tekstilbranchen indebærer, at alle led i tekstilernes forsyningskæde begynder at gøre tingene på en ny måde. Det involverer større videndeling om materialernes kemi og gentænkning af design, produktion, affaldssortering, oparbejdning og genanvendelse. Det er forudsætningen for, at vi kan udvikle løsninger, der fungerer i stor skala og giver mening økonomisk,« siger projektleder på “Den cirkulære Tekstilindustri” Josefine Karna Corfits Smedsgård, der selv har en baggrund som kemiker og kommer fra centeret Produkt og Materialekemi på Teknologisk Institut.
Viden og samarbejde skaber en fælles platform
At skabe cirkularitet i tøjbranchen er et kompliceret puslespil, der kræver, at alle aktører bidrager med de nødvendige brikker – og brikkerne skal passe sammen. Som projektleder er det Josefines opgave at involvere projektets partnere, så deres unikke viden bringes i spil.
»Der er virkelig mange fagligheder, som arbejder sammen på det her projekt. Det er netop at koble viden og samarbejde, som Teknologisk Institut kan. Samtidig er det meget inspirerende at se alle de her fagligheder spille ind i deres styrker og løfte opgaven for kunder og partnere,« fortæller hun.
Blandt projektpartnerne er virksomheden Textile Change, der fremhæver det tætte tværfaglige samarbejde som noget helt centralt, der har givet pote fra start.
»Teknologisk Institut driver projektet fremad og sørger for, at tøjbrands og teknologipartnere taler sammen. Samarbejdet mellem partnerne er godt, og vi har brugt meget tid på at finde en fælles forståelse af, hvilke parametre der er relevante for at arbejde med tekstilerne. Brands er vant til at vurdere tekstiler på det visuelle og sensoriske, på styrke og på vaske- og farveægthed. Men vi, der arbejder med genanvendelsesteknologi, taler om polymerindhold, farvemolekyler, salte og metal-ioner,« siger Ditte Højland, administrerende direktør i Textile Change, der udvikler teknologi til genanvendelse af blandingstekstiler og leverer maskinerne, som skiller tekstilerne ad.
Med et fælles sprog og forståelse af, hvad der skal til for at løse udfordringerne, er projektet nu gået i løsnings-mode, hvor det gælder om at modne teknologi og høste nye erfaringer.
Teknologierne er ikke på plads – endnu
I praksis er problemet, at teknologien til at adskille de komplekse tekstilmaterialer ikke er på plads endnu. Vil du også arbejde med teknologi for en bedre fremtid?
Så bliv en del af Teknologisk Institut.Vil du med på holdet?
»Den største udfordring er kompleksiteten af tekstilerne, som er en blanding af så mange materialer, at det er svært at separere. Vi har på verdensplan et grundlæggende problem med, at teknologierne ikke er gode nok. Vi har lige nu ikke de maskiner, vi skal bruge til at separere materialerne,« siger Josefine Karna Corfits Smedsgård.
Det kan sektionsleder Frederik R. Steenstrup bekræfte. Frederik og Josefine arbejder tæt sammen i projektet ”Den Cirkulære Tekstilindustri”, hvor Josefines viden om materialers kemiske egenskaber og Frederiks viden om avancerede procesteknologier bidrager til at skabe nye genanvendelsesteknologier, der fjerner den kemiske behandling, som tekstilfibrene har været udsat for. Det vil gøre det muligt at genbruge fibrene direkte i nye tekstiler, med andre ord fiber-til-fiber-genanvendelse.
»Ligesom det er vigtigt at samarbejde bredt med industrien om fremtidens løsninger, udnytter vi i høj grad, at vi også internt på Teknologisk Institut har en ganske unik faglig bredde. I praksis har vi over tusind specialister, der er alle er eksperter på deres felt. Det betyder, at der er kort vej til relevant viden – og dermed også kortere vej fra tanke til handling i arbejdet med at udvikle de gode løsninger sammen med virksomhederne. Når vi kombinerer vores dybe faglige kompetencer med vores forretningsforståelse, kan vi skabe innovative løsninger for vores kunder og samarbejdspartnere,« fortæller Frederik.
Lovende forsøg med polyester
I projektet ”Den Cirkulære Tekstilindustri” er der særlig fokus på polyester, der udgør halvdelen af alle tøjfibre på verdensplan. Målet i projektet er at udvikle processer, der kan omdanne polyesterfibre fra tøjaffald til fibre, der egner sig til produktion af nyt tøj.
»Vi har allerede et pilotprojekt i drift, hvor vi løbende implementerer de erfaringer, vi høster fra “Den Cirkulære Tekstilindustri”,« fortæller Ditte Højland fra Textile Change. »Vores første test af polyesterpulver giver gode indikationer på, at vi kan ramme en kvalitet på genanvendt materiale, der kan konkurrere med nyproduceret. Det er rigtig positivt, og vi er ret sikre på, at vi når i mål. Vi skal nok få justeret sammensætningen af vores materialer, så det ligner det sædvanlige produkt.«
Teknologisk Institut lægger meter til de positive resultater fra Textile Change ved at byde ind med den brede forståelse for dynamikkerne i branchen.
»At få industrien som aktiv medspiller forudsætter ikke kun en teknisk indsigt, men også en forståelse for forretningen. Hvert enkelt brand har behov for differentiering og en realistisk tilgang til, hvad der kan lade sig gøre i stor volumen, og det har vi,« pointerer Frederik R Steenstrup.
De første streger til en cirkel
Med de konkrete initiativer i ”Den Cirkulære Tekstilindustri” kan branchen på sigt tage de første skridt væk fra de lineære produktionsformer, der har givet tøj- og tekstilbranchen et dårligt ry som en af de store klimasyndere. Den cirkulære Tekstilindustri (2022-2025) har et samlet budget på 11,3 mio. kr. og er støttet af MUDP under Miljøstyrelsen med 6,4 mio. kr. Projektet er et samarbejde mellem Mascot International A/S, Our Units ApS, Hummel, Knowledge Cotton Apparel, Textile Change ApS, Natex Processtechnologie GesmbH, Danmarks Tekniske Universitet, Cellugy Aps og Teknologisk Institut. Mange fagligheder byder indDen Cirkulære Tekstilindustri
Ingeniører, materialespecialister, kemikere, designere, indkøbere, produktudviklere, CSR-specialister og mange flere fagligheder er involveret i projektet, så løsningen bliver så gennemtænkt som muligt.
“Den cirkulære Tekstilindustri” skal resultere i en best practise, som partnerne i projektet kan implementere i arbejdet hen imod en cirkulær tekstilindustri. Josefine Karna Corfits Smedsgård ser projektet som et vigtigt skridt, men arbejdet skal gøres færdigt ude på fabrikkerne, for at branchen skal give sig selv nye, cirkulære rammer at arbejde ud fra. Hun ved, at intentionerne kræver handling.
»Branchen har stort potentiale, men forude venter en omstilling, hvor vi begynder at gøre ting på en helt ny måde. Vi kan ikke bare sætte os og vente på, det sker. Nu sætter vi scenen, men det er store globale mastodonter, der skal byde ind og gøre noget ved det.«
Vil du også arbejde med teknologi for en bedre fremtid?
Læs mere og se ledige stillinger hos Teknologisk Institut.
VIL DU MED PÅ HOLDET? Vi arbejder for at udvikle dansk erhvervsliv og gavne samfundet. Derfor er det afgørende for os, at vi har innovative, samarbejdende og resultatorienterede medarbejdere, der har lyst til at gøre en forskel. Vil du også arbejde med teknologi for en bedre fremtid?
Mød Josefine og hendes kollegaer her i videoen, hvor de fortæller om hverdagen for specialisterne i Teknologisk Institut.
Så bliv en del af Teknologisk Institut.
