Artiklen er sponseret af Oticon.

Nye høreapparater giver “supersanser”

13. marts kl. 10:10
Nye høreapparater giver “supersanser”
Illustration: Jeppe Carlsen.
Kapløbet om lyd og effektivitet har aldrig været mere intens. Næste generation af høreapparater bliver stadig mindre, mens kravet fra forbrugeren til streaming og et virkelighedstro lydbillede for at aflaste hjernen bliver større.

»Min egen oplevelse er, at ude i verden er der ingen, som opdager, når man går med høreapparat. Jeg følte dog selv, jeg havde to blinkende lamper på øret. Men moderne høreapparater på mennesker er noget, man kun opdager, hvis man kigger efter det,« siger ansvarlig for hardwareudviklingen hos Oticon Bjarne Sørensen (th.). Her tester han et produkt på Technical Lead, Chun Har Ch’ng. Illustration: Jeppe Carlsen.

»Vi lever i en miniatureverden, og vores høreapparater skal sidde lækkert og ikke falde ud af øret. Vores mål er, at brugerne har en tilværelse, hvor de ikke opdager, at de har det i - ud over at de har fået supersanser.«

Bjarne Sørensen har ansvaret for at udvikle hardwaren i høreapparat-giganten Oticons produktportefølje. Det er et intenst arbejde med både de mekaniske og geometriske udfordringer. Det er et arbejde med forskelligartede overflader og materialer. Han sidder med i det globale R&D-lederteam, og han har i det hele taget fingeren på pulsen, når det kommer til udviklingen inden for høreapparater. Og det er nødvendigt.

»Branchen er et stort teknologisk race. Moores lov gælder også her. Man laver kraftigere og kraftigere computere i mini-format, og de må helst ikke bruge noget strøm. Det er spændende, hvor meget teknologi man kan putte ind i så lille et apparat. Nogle dage tænker man, at nu kan det ikke bliver mindre, men det kan det altid,« siger han begejstret.

I Oticon, der er flagskibet i høresundhedskoncernen Demant, foregår design og udvikling under samme tag. Virksomheden laver egne chipset, som integreres med egen elektronik og mekanik.

Kravene er på en anden frekvens

Aske Hansen er ansat som elektro-akustisk udvikler, og han ekspert i det “mikrokosmos”, som virksomheden arbejder i. En verden, hvor en ledning er en kæmpe, og kampen om pladsen er benhård. Han ser, at kravene til produktet har ændret sig, og tæller nu andre parametre.

Elektro-akustisk udvikler Aske Hansen (tv.) i lydlaboratoriet med technical Lead Chun Har Ch’ng. Illustration: Jeppe Carlsen.

»Før i tiden skulle man bare høre bedre. Et høreapparat skulle hjælpe med samtaler, så brugeren kunne være med i sociale sammenhænge. Nye krav er, at vi skal gengive musik og stemninger, og samtidig skal vi have flere tekniske features i vores produkt. Streaming til høreapparatet, bluetooth-forbindelser og andre ting,« siger Aske Hansen.

Flere komplekse discipliner skal indgå i sammenspil med egenudviklet software for at give brugeren af høreapparatet den bedste oplevelse. Det stiller store krav til udviklingsarbejdet at sikre en sømløs integration mellem elektronik, mekanik og akustik.

»Processen er meget lidt rigid. Marketing kommer med nogle designkrav, som de ved sælger bedst muligt. Vi har vores akustiske standarder, vi arbejder med. Så gælder det om at møde så mange krav som muligt, mens vi lever op til vores egne standarder og regulativerne for høreapparater,« siger Aske Hansen.

Batterier og BrainHearing

Technical Lead, Chun Har Ch’ng, sidder med sigte mod horisonten. Hun udvikler de næste features i høreapparaterne. Der er især én ting, som er blevet en almindelig udfordring i de mange gadgets, vi omgiver os med: nemlig batteriet. I følge Chun har vi en verden, hvor vi forventer længere batterilevetid og hurtigere og hurtigere opladning.

»Jeg sidder lige nu og arbejder på en feature, som skal lanceres i en kommende generation af høreapparater. Vi arbejder på at levere endnu bedre teknologi og endnu bedre oplevelser for vores brugere. Jeg føler, vi er på ingeniørernes legeplads, og vi gør alt, hvad vi kan for at skubbe grænserne for hvad, der er muligt. Et godt eksempel er vores BrainHearing-teknologi, hvor vi bruger hjernens naturlige evne til at forstå lyde og gøre dem meningsfulde,« siger Chun Har Ch’ng.

Og netop det, Chun Har Ch’ng kalder BrainHearing, er Oticons bud på, hvordan hjernen bliver belastet mindre og mindsker træthed for en person med høretab. Høretab er ikke så meget en belastning for øret som for hjernen. Det er derfor, en ubehandlet med høretab bliver træt. Hjernen er på overarbejde, fordi den kæmper med at behandle et svækket og forvrænget lyd-input.

Som modsvar har Oticon eksempelvis som de første udviklet et høreapparat med et deep neuralt netværk indlejret i en chip, som er trænet gennem 12 millioner virkelige lydscener. Dette medvirker til at give hjernen mere information og dermed give brugeren et mere nuanceret og præcist lydbillede.

Effekten er en aflastning af brugerens hjerne, der får lettere ved at sortere og skelne de rigtige lyde. Det skaber mere overskud til at huske og hjælper til en stimulering af hjernen. Målet er ultimativt, at forbedringer af hørelsen kommer til at hjælpe brugeren ud af isolationen, som ofte rammer folk med høretab, og motivere dem til at deltage i sociale sammenhænge igen.

Nye krav til høreapparater er, at de skal gengive musik og stemninger, hvilket stiller krav til at flere komplekse discipliner indgår i tæt samspil. “Innovation er er rigtig teamsport”, siger Bjarne Sørensen (th.), der står i lydlaboratoriet med Aske Hansen og Chun Har Ch’ng. Illustration: Jeppe Carlsen.

Tester dem selv

I sidste ende skal apparaterne i ørerne. Derfor har Bjarne Sørensen særligt fokus på pasform og æstetisk design.

Han forklarer, at der stadig er et stigma ved høreapparater hos mange trods de store fordele for hørelsen og den generelle sundhed og forebyggelse af sygdomme som demens og Alzheimers. Brugerne fortæller, at de er meget bevidste om at bære dem, så nogle gange tager han selv apparater på for at opleve det.

»Min egen oplevelse er, at ude i verden er der ingen, som opdager, når man går med høreapparat. Jeg følte dog selv, jeg havde to blinkende lamper på øret. Men moderne høreapparater på mennesker er noget, man kun opdager, hvis man kigger efter det. Til gengæld får man nærmest supersanser med sådan et apparat i ørerne.«

Innovation er en teamsport

Nærhedsprincippet er i fuld effekt hos Oticon, og Technical Lead Chun Har Ch’ng har ansvaret for at de definerede kravspecifikationer bliver mødt i det færdige produkt, så hun taler med alle afdelingerne omkring produktet.

»Når der kommer nyt produkt, så er der masser af plads til innovation. Specifikationerne er ikke fastlåst fra start. Marketing kommer med et ønske fra markedet, det kunne være fx om Bluetooth eller andet, og det er ofte lidt løst defineret. Så sætter vi en brainstorm i gang med kollegaer fra forskellige discipliner. Alle kommer med input til, hvad man skal og ikke skal ud fra viden, erfaring og tekniske specifikationer,« siger Chun Har Ch’ng.

»Jeg sidder fysisk lige ved siden af vores mekanikafdeling, så jeg har et tæt samarbejde med dem og kan hurtigt søge sparring. Samtidig har vi vores egen toolshop med det nyeste udstyr, der gør, at vi hurtigt kan gå fra idé til prototype. Det giver os en superkort udviklingstid.«

Bjarne Sørensen reflekterer over Oticons egne processer, og gør sig sin egen betragtning på virksomheden i Smørum.

»Der er rigtig mange mennesker involveret i vores udvikling, og det er næsten ikke til at tro, at så mange kræfter skal til at lave så små ting. Innovation er en ægte teamsport.«

Vil du med på holdet hos Oticon og være en del af fremtiden, så gå til: careers.demant.com/oticon/go/Oticon-Vacancies/8758901

Debatten er slået fra på dette indhold