Artiklen er sponseret af Niras.

NIRAS efterlyser genbrugsmarked til byggeriet i industriskala

19. januar 2021 kl. 08:42
NIRAS efterlyser genbrugsmarked til byggeriet i industriskala
Illustration: Jeppe Carlsen.
Hvis vi for alvor skal gøre noget seriøst ved FN’s verdensmål, er det ikke nok at optimere et par procent mere på bygningers energiforbrug. Hvis vi skal flytte noget på den store skala, skal vi reformere bygningsindustrien og genbruge langt flere bygningsmaterialer, mener ingeniørerne hos NIRAS.

I Gladsaxe har kommunen bestemt sig for at nedrive en gammel skole og bygge en ny integreret børneinstitution. Fra højre direktør Mads Søndergaard og ingeniørerne Nanna Sofie Gudmandsen og Claus Wells Andersen fra NIRAS, der arbejder med at genbruge så mange af de gamle materialer som muligt i nybyggeriet. Illustration: Jeppe Carlsen.

I mere end et årti har danskerne været fascineret af bonderøven Frank, der omgivet af heste og geder viser, hvordan han med snusfornuft og genbrugsmaterialer både kan sætte en gård i stand fra ende til anden og bygge helt nyt.

Det giver måske mening, når man bygger et hønsehus, men kan ingeniører, der skal bygge effektivt og energibevidst, skalere bonderøvens principper op i industriskala, så det batter noget i forhold til FN’s 17 verdensmål?

Det er den udfordring, NIRAS tager favntag med i et samarbejde med Gladsaxe Kommune og Lendager Group.

Netop nu er de i gang med at rive den gamle Gladsaxe Skole ned og sortere materialerne omhyggeligt, så de kan bygge en helt ny børneinstitution med massivt genbrug af mursten, tagsten og træværk.

Stop jagten på den sidste procent

»Måske får vi ikke længere mest ’bang-for-the-buck’ ved at jagte den sidste ene procent i energiforbedringer. Jeg tror, at der er langt mere at hente ved at forbedre bygningernes levetid og ved at genbruge byggematerialer og dermed minimere energiforbruget i selve byggeprocessen.«

Ingeniør Nanna Sofie Gudmandsen.


En af dem, der har påtaget sig udfordringen med at skabe et mere miljøvenligt byggeri, er ingeniør Nanna Sofie Gudmandsen, der arbejder med bæredygtigt byggeri i NIRAS.

Hun peger på, at det er oplagt at gå helt nye veje for at skabe energibesparelser i byggebranchen. Det almindelige energiforbrug er man nemlig nået ret langt med at spare på.

Nanna Sofie Gudmandsen, Ingeniør Illustration: Jeppe Carlsen.

Blå bog for Nanna Sofie Gudmandsen
2017 - NIRAS, ingeniør, Bæredygtigt byggeri
2015 – 2017 DTU/University of Cape Town, kandidat, bygningsdesign
2011 - 2015 DTU, diplomingeniør, bygningsdesign


»Vi har allerede et skærpet bygningsreglement, og vi arbejder selvfølgelig med alle de gængse virkemidler: at isoleringen er optimal, at lyset slukker automatisk og en præcis styring af ventilationen. Kravene har nået et niveau, hvor vi også indtænker solceller i det meste erhvervsbyggeri for at kunne opfylde normerne,« forklarer Nanna Sofie Gudmandsen.

Derfor er der brug for at kigge i nye retninger.

»Måske får vi ikke længere mest ’bang-for-the-buck’ ved at jagte den sidste ene procent i energiforbedringer i driftsfasen. Jeg tror, at der er langt mere at hente ved at forbedre bygningernes levetid og ikke mindst ved at genbruge byggematerialer og dermed minimere energiforbruget i selve byggeprocessen.«

Byg fleksibelt, æstetisk, holdbart

Dermed bliver det ifølge Nanna Sofie Gudmandsen også endnu mere presserende med et tæt samarbejde mellem arkitekter og ingeniører.

»Der er mange parametre, vi skal tænke ind: Arkitekturen skal være fleksibel, så huset kan udvikle sig efter fremtidens behov og ny teknologi. Vi skal også lære at bygge, så de enkelte elementer kan nedbrydes, adskilles og genbruges.«

Hun understreger, at det især handler om at bygge holdbart og æstetisk, og at det godt kan hænge sammen med at indtænke FN’s verdensmål.

»Jeg stod i Nordhavn forleden og kiggede på to forskellige byggerier, hvor det ene var lavet med genbrugsmursten. De gamle elementer tilførte bygningen en masse charme. Det var ikke så stilrent og sterilt et udtryk, og det gjorde, at man følte sig tættere forbundet med byggeriet.«

»Hvis vi sørger for at bygge både holdbart og æstetisk, så øger det også chancen for, at byggeriet bliver stående længere og dermed sparer os for det ret store energiforbrug, der er forbundet med fremstilling af byggematerialer og opførelsen af et nybyggeri,« siger Nanna Sofie Gudmandsen.

Og netop opgaven med den nye børneinstitution i Gladsaxe indebærer et massivt genbrug af materialer, fortæller hun. Det drejer sig både om mursten, beton, tagsten, tagspær og facade-stålplader.
Bygningen bliver også gennemgået for at samle interiør som fliser, lamper, håndvaske og selv cykelstativer, som måske kan genbruges.

Vi mangler et marked for genbrug

Claus Wessel Andersen, afdelingsleder Illustration: Jeppe Carlsen.

Blå bog for Claus Wessel Andersen
2017 - NIRAS, afdelingsleder for indeklima og VVS
2016 – 2017 Sweco, fagchef for VVS, Ventilation og Energi & Indeklima
2008 – 2016 Alectia, Civilingeniør, projektleder, mv.
2005 – 2007 Birch & Krogboe, civilingeniør
1999 – 2005 DTU, M.Sc. civilingeniør


Hendes kollega Claus Wessel Andersen, der er projektleder for ingeniørfagene på det nye børnehus, arbejder netop med at genbruge så meget som muligt fra det gamle byggeri, når man skal bygge en ny børneinstitution på samme grund.

Den gamle skole er stort set revet ned, og mange af elementerne står nu pænt sorteret og klar til at blive genbrugt på samme sted. Det har den ekstra fordel, at man ikke i samme omfang behøver at transportere det gamle byggeaffald væk og heller ikke får brug for at transportere så mange nye byggematerialer.

Alligevel mener han, at der er et større strukturelt problem, som står i vejen for en endnu større udbredelse af genbrugsmaterialer.

»Vi mangler et effektivt marked, hvor man nemt kan afsætte gamle materialer, og hvor man også kan købe genbrugsmaterialer, som er sorteret efter kvalitet.«

»Staten, regionerne og kommunerne har så stor en bygningsmasse, at de godt kunne sætte udviklingen i gang og skabe et grundmarked, som andre så kan bygge videre på.«

Claus Wessel Andersen efterlyser samtidig flere standarder, så det f.eks. bliver nemmere at finde ud af, hvilke materialer man kan bruge til hvilke opgaver. Det er nemlig helt afgørende, når man skal genbruge de gamle materialer, at man også er sikker på, at kvaliteten passer til kravene i det nye byggeri.

Vinduer blev lagt i graven

Faktaboks

Fra nedrevet skole til nybygget børnehus
Gladsaxe Skole er oprindeligt fra 1937, men er blevet udvidet flere gange senere.
Skolens indretning passede ikke til det nye formål. Samtidig gjorde sliddet på bygningerne skolen uegnet til renovering, og nogle af de gamle materialer var tillige farlige. Derfor blev det besluttet at nedrive skolen og i stedet bygge et nyt integreret børnehus på samme sted.

Gladsaxe Byråd bestemte i den forbindelse, at det nye byggeri i vidt omfang skulle benytte sig af genbrugsmaterialer fra den gamle skole.


Genbrugsprojektet i Gladsaxe har allerede givet en masse erfaringer, og det er tillige lykkes at redde flere byggematerialer, end man havde regnet med. Men opgaven har ikke været uden udfordringer. Oprindeligt var det f.eks. et mål, at vinduerne skulle genbruges, men det kunne ikke lade sig gøre.

»Efter lange undersøgelser af de gamle vinduer, hvor vi forsøgte at finde ud af, om vi kunne opgradere dem til en ny energistandard, måtte vi erkende, at det ikke kunne lade sig gøre inden for budgettet, tidsrammen – og inden for de moderne energikrav, som findes. Derfor måtte vi lægge den del af projektet i graven.«

De mange erfaringer – både succeserne og fejlene – har for Claus Wessel Andersen skabt en ny måde at arbejde på.

Ikke mere besværligt – bare et nyt vidensniveau

»Det er klart, at når man gør tingene på en ny måde, så er der viden, man ikke har. Hvis man er vant til bare at bestille nogle standardpaller med mursten, så er det anderledes, hvis man i stedet skal genbruge mursten fra et gammelt byggeri.«

Men det opfatter han blot som nogle opgaver, der skal løses som alle andre:

»Hvis man ikke ved, hvor mange mursten man får, og hvilken kvalitet de har, så betyder det blot, at man skal beregne en udfaldsramme fra det gamle byggeri og få undersøgt murstenenes styrke. Men det er ikke mere besværligt. Det er bare et nyt vidensniveau – et nyt twist til arbejdet,« konkluderer Claus Wessel Andersen.

Værktøj gør forskellen: Fra abstrakte mål til konkret handling

For koncerndirektør Mads Søndergaard er bæredygtighed ikke bare et modeord.

Mads Søndergaard, Koncerndirektør Illustration: Jeppe Carlsen.

Blå bog for Mads Søndergaard
2009 NIRAS, koncerndirektør, Byggeri
2006 – 2009 FrederiksborgGruppen, partner
2002 – 2005 Arup, London, Associate Director
1988 – 2002 Birch & Krogboe, områdechef
1988 Aalborg Universitet, akademiingeniør

Han oplever en stigende interesse og efterspørgsel fra kunderne – både pensionskasser, kommuner og private udviklere, der er klar over, at fremtidens løsninger skal være mere bæredygtige.

»De tænker alle med både hjertet, hjernen og pengepungen – og alle tre parametre kan sagtens indfries, når vi arbejder med bæredygtighed,« siger Mads Søndergaard.

»Vi tog initiativ til at arbejde fokuseret med bæredygtighed for mange år siden, og det er en væsentlig del af vores grønne dna. Nu er markedet blevet modent, og så har FN’s verdensmål naturligvis været med til at give os alle en fælles referenceramme og et fælles sprog. Det er selvfølgelig en udvikling, vi som rådgiver ser en mulighed i, men også en stor forpligtelse til at understøtte,« understreger direktøren.

Han er meget bevidst om, at de fine ord ikke kun skal leve på ledelsesgangen.

»Vi er også en virksomhed, hvor vi gør en dyd ud af at have en flad struktur og byde autonomien velkommen. Derfor er det også medarbejderne, der skaber innovation, og eksempelvis er det en gruppe yngre medarbejdere, der har taget initiativet til og designet grundideen til at gøre verdensmålene operationelle – og så fungerer vi i ledelsen som sparringspartnere og mentorer. Men mentorrollen går ofte begge veje.«

Et af de væsentlige værktøjer, der skal hjælpe med at skabe langsigtede ændringer, er SDG Measure, som NIRAS bruger, når de går i dialog med kunderne, forklarer Mads Søndergaard.

SDG Measure er udviklet internt i NIRAS af Nanna Sofie Gudmandsen sammen med en gruppe kolleger, der har bidraget med det faglige niveau, og formålet er at have en platform, hvor man kan tage dialogen med kunderne allerede fra starten.

»Der har været en tendens til, at firmaer gerne ville sige, at de bidrager til FN’s 17 verdensmål. Med det her værktøj er det nemmere at hjælpe kunderne, så vi får lavet de abstrakte mål om til noget, der både er konkret og som kan formidles, så vi sikrer, at man når nogle reelle forbedringer,« opsummerer Nanna Sofie Gudmandsen.

NIRAS har travlt med bæredygtigt byggeri og byggeprojekter
Læs mere om aktuelle stillinger her

NIRAS har travlt med bæredygtigt byggeri og byggeprojekter

Se aktuelle jobopslag, der ligger bredt inden for NIRAS og er placeret på begge sider af Storebælt

Se alle stillingerne her:

Læs mere her

Debatten er slået fra på dette indhold