Fra garagebryg til 4 mio. liter øl på få år: Skanderborg Bryghus er måske verdens mest automatiserede mikrobryggeri

Der er 11 ansatte, men i princippet kan to mand drive de bryggetekniske processer på det nyudbyggede Skanderborg Bryghus.

Og det er ikke, fordi de gyldne dråber tøvende forlader taphanen. De kommer nærmest væltende i kaskader, og det løber årligt op i fire mio. liter godt dansk øl.

Hemmeligheden er selvfølgelig, fortæller teknisk ansvarlig Allan Pedersen, at bryggeriet på Danmarksvej i den nordlige ende af byen er spækket med den nyeste automatik og sensorteknologi fra bl.a. GEA og ifm electronic a/s.

»Efter udbygningen er det et af verdens mest automatiserede mikrobryggerier – hvis ikke det mest automatiserede,« siger han.

Allan Pedersen fortæller, at eventyret begyndte i 2013, hvor syv af hans kammerater bryggede øl på et 50-liters anlæg hjemme i garagen.

Da øllet var godt, og efterspørgslen stor, udstedte man omkring 800 borgeraktier og fik ad den vej rejst noget af kapitalen til grunden på Danmarksvej. Den blev købt i 2015, hvormed kapaciteten landede på 125.000 liter – hvilket dog hurtigt blev for lidt. Særligt fordi flere etablerede bryggerier viste interesse for i perioder at leje sig ind hos Skanderborg Bryghus og dermed udvide deres kapacitet.

»Af samme grund udstedte man i 2017 endnu flere aktier og udvidede bryggeriet med 1.200 m2. Dermed er vi fremme ved den nuværende kapacitet på fire mio. liter, forklarer han og peger på det, han kalder ‘smørhulseffekten’.«

Midt i smørhullet

For når det hele på så kort tid er blevet så stort, har det rigtig meget med bryggeriets fysiske placering at gøre:

»Ud over en masse frivillige hjælpere har vi tre rigtig gode naboer, som har spillet en helt afgørende rolle. Den ene er den lokale affaldsforbrænding, der også producerer strøm. Vi køber så en del af deres damp på favorable vilkår og bruger den til opvarmning«.

Den anden nabo er Skanderborg Fjernvarme, der forsyner de fleste af byens husstande. Når det afkølede fjernvarmevand kommer retur fra kunderne, slår det et smut forbi bryggeriet, hvor temperaturen i gennemsnit hæves 8-10 grader.

Det er både fjernvarmeværket og dets kunder naturligvis glad for, og samtidig slipper bryghuset for at sende sin overskudsvarme op i den blå luft. Kort sagt en win-win-situation, der desuden passer perfekt til et økologisk bryggeri, der gerne vil have en endnu grønnere profil.

Den tredje nabo

Endelig har vi den tredje nabo, der ligger lidt længere oppe ad vejen, men ikke har spillet en mindre vigtig rolle af den grund. Tværtimod. Ifm electronic har nemlig leveret de flere end 300 sensorer, der overvåger tryk, temperaturer og niveauer. De er dermed forudsætningen for hele automatiseringen.

»Vi valgte ifm electronic af mange forskellige grunde,« siger Kåre Hjortkjær, der som Project Manager i GEA har leveret tanke og procesudstyr til bryggeriet.

»En af grundene er den fleksibilitet, der findes i ifm electronics produktprogram – bl.a. de mange forskellige flangeadaptere og instrumenternes hygiejniske design. Dertil kommer selvfølgelig sensorernes evne til under vanskelige forhold at detektere indholdet i en gæringstank, hvad enten det er øl eller CIP-væske (rengøringsvæske, red.), der er tale om, lyder forklaringen.«

Kåre Hjortkjær tilføjer, at der efter ibrugtagningen i marts 2019 kun har været ganske få justeringer af niveausensorerne mv., og at hele processen dermed er forløbet smertefrit.

»Hele opbygningen og ibrugtagningen er forløbet smidigt – præcist som det skal, når det drejer sig om noget så vigtigt som øl,« smiler Kåre Hjortkjær.

Privat labeling – en niche i vækst

Og teknisk ansvarlig Allan Pedersen kunne ikke være mere enig. For ham og de øvrige ansatte gælder det nu om at få bryghuset gearet til at tage imod de såkaldte kontraktbryggere, så der kan være damp på kedlerne de fleste af årets dage. Dertil kommer en niche, som har vist sig at være særdeles populær:

»Det er den såkaldte ‘private labeling’, hvor f.eks. virksomheder kan designe deres egne etiketter og få dem på vores flasker. Vi forventer, at omkring 10 procent af det øl, vi selv producerer, i fremtiden vil gå til det marked,« siger Allan Pedersen.