Han har netop bestilt flybilletter til Lyon. Her skal Anton Gede Nervil hjælpe en international kemigigant med at implementere en ny, cloud-baseret it-infrastruktur i en lokal virksomhed for madfarver, man netop har købt.
»Da jeg fik tilbudt opgaven, fik jeg at vide, at den krævede en del rejseaktivitet. Det gav mig ekstra lys i øjnene. Noget af det jeg synes er allermest spændende ved de projekter, jeg arbejder på, er at komme ud og være hands on på steder, jeg ikke har været før.«
Hans rolle som Cloud Infrastructure Engineering Analyst kombinerer analyse, planlægning og kommunikation med den funktion man i Accenture kalder Site Manager. En Site Manager er den ansvarlige for migrationsprocessen og end-user computering på det pågældende site. Det indbefatter ofte også et ansvar for de it-supportere, man har ude på sitet.
Del af stort globalt team
Han er del af et stort globalt team i Accentures afdeling for Carveout Projects. Teamet står for at håndtere alt det it-tekniske i forbindelse med et ”carve out”, dvs. når en gren af en eksisterende virksomhed sælges fra og overtages af en anden. Det medfører, at den eksisterende it skal integreres i den nye ejers infrastruktur, samtidig med at man udnytter ejerskiftet til en cloudificering.
»Typisk skal de overgå fra et silo-baseret miljø til at være Cloud First. Vi integrerer dem i et nyt, ensartet entreprise-format og it-governance struktur. Alt efter projektets størrelse kan vi være op til 100 konsulenter på et projekt. Lige nu arbejder jeg sammen med østrigere, tyskere, franskmænd og indere, så jeg får trænet mit sprogøre og min Duolingo-ekspertise. Faktisk er det efterhånden blevet sådan, at jeg tænker på engelsk først og så oversætter til dansk bagefter.«
Mange roller giver stort overblik
Carve Out Projects teamet er opdelt i grupper med hver sit ansvar, bl.a. etablering af it-governance, håndtering af data og supply management. Anton Gede Nervil har forskellige roller, bl.a. som netværksingeniør ude hos kunden, som f.eks. i Lyon, hvor han laver rack and stack, risk management, LAN cutover og network assessment for madfarve-fabrikken, der har fået ny ejer.
»Jeg er en af dem, der sørger for, at medarbejdernes nye computere fungerer og at printernettet migreres, kort sagt, at det hele spiller i overgangen til de nye teknologier. Den slags synes jeg er spændende, især fordi du har direkte kontakt med brugerne. Når du er on site, så er du i øjenhøjde med CTO’en og CEO’en ude i virksomheden. Det er interessant og det har også givet mig en del gode, nye LinkedIn-venner.«
Cloud-transformationer går ikke altid så gnidningsfrit, som man kunne ønske, ifølge Anton Gede Nervil. For tiden er manglen på udstyr en af de store udfordringer. Chipkrisen betyder, at leverandørerne ikke kan levere de bestilte laptops, printere, mobiltelefoner og routere til den aftalte tid. Det giver forsinkelser. Nogle gange tvinges man endda til at genbruge gamle devices for at holde infrastrukturen kørende.
Printer-bøvl hører også til et af de klassiske problemer man støder på som Site Manager. Det lyder som et trivielt problem, men når det drejer sig om en 20 år gammel printer, der på grund af en ny software-applikation ikke længere kan printe produkt-labels, så blokeres fabrikkens produktion - og det er alvorligt.
Rejser og certificeringer går hånd i hånd
Ud over mulighederne for at rejse fremhæver han de tilbud om intern læring, som Accenture giver. På hans personlige liste står certificeringer i SAFe Cloud og Prince2, plus, på lidt længere sigt, en uddannelse inden for Microsoft Azure.
»Desuden er jeg i gang med at lære hollandsk. På sigt kunne jeg godt tænke mig at flytte til Holland for at arbejde på et Accenture-projekt der. Det foregår på den måde, at man netværker og søger de interne stillinger der slås op. Når du er lidt eventyrlysten, så får du gode chancer for at prøve dig selv af. Det jeg synes er interessant ved livet som konsulent er den afveksling det giver at arbejde med nye kunder og at se nye steder. Du ved ikke hvad den næste måned og det næste projekt bringer. Det synes jeg er spændende.«
Læs mere om Accenture som arbejdsplads og se deres ledige stillinger her. Som Accenture-medarbejder får man løbende mulighed for opkvalificering og efteruddannelse og gode karrieremuligheder internt i organisationen. Man satser meget på fleksibilitet og på god balance mellem arbejde og fritid. Desuden er der mange muligheder for at etablere internationale netværk på tværs af Accentures lokationer og samarbejde i tvær-nationale teams. Læs mere om Accenture som arbejdsplads og få et overblik over åbne stillinger.
