Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Søger direktør af rette støbning: Kan du gøre beton bæredygtig?

I en industri, der står for fem procent af den globale CO2-udledning, er der behov for at tænke nyt, og den fornyelse ønsker Skako Concrete fokus på i ansættelsen af en ny divisionsdirektør til den globale børsnoterede industrivirksomhed med udspring i Faaborg.

Af TECH RELATIONS for SKAKO Concrete A/S
Som divisionsdirektør får man sin daglige arbejdsgang i fabrikken i Faaborg, men man skal også regne med 50-60 rejsedage om året. Illustration: Skako Concrete

»Der skal tænkes nye tanker.«

Så enkelt lyder en af de mange opgaver for en kommende divisionsdirektør for Skako Concrete, som blandt andet projekterer store betonblanderanlæg og udvikler digitale styringssystemer til betonindustrien.

For eftersom beton og cement - den afgørende komponent i beton - står for fem procent af den globale CO2-udledning, er det vigtigt at finde en leder med en grøn vision og med tilstrækkelig teknisk indsigt til at kunne folde den ud. Samtidig skal vedkommende kunne forstå at designe og sælge projekter på et marked med lave profitmarginer i en virksomhed, der i forvejen er kendt som en af de dyre drenge, eftersom Skako Concretes anlæg bygger på ny teknologi.

»Vi skal være på forkant med at udvikle tilbud til markedet, så vi kan støtte op om at gøre betonindustrien mere bæredygtig og mindre ressourcekrævende. Derfor skal man som direktør kunne stå i spidsen for at finde og udvikle helt nye partnerskaber,« siger Jens Wittrup Willumsen, der som bestyrelsesformand er divisionsdirektørens faste sparringspartner.

Modsat mange andre direktørstillinger sidder der nemlig ikke en koncern CEO i Skako, som er børsnoteret på Nasdaq OMX. I stedet kommer man flere gange om ugen til at have en dialog om alt fra nye projekter og tilbud til de større, langsigtede udfordringer med bestyrelsesformanden.

Mere fokus på det tekniske område

Den grønne udvikling skal også finde sted digitalt. Skako Concrete udvikler software til egne og konkurrerende anlæg, og Jens Wittrup Willumsen tror, at der er meget at hente ud fra måden, man skruer de digitale styresystemer sammen på og får optimeret de enkelte produktionsanlæg. Derfor skal den kommende profil også have interesse for digitalisering og IoT.

I det hele taget fylder det tekniske område meget for Skako Concrete. Det sæde, den kommende divisionsdirektør kommer til at sætte sig på, tilhørte tidligere Søren Pedersen, der fortsætter i virksomheden i rollen som teknisk chef, og dermed bliver han ombord som en væsentlig ressource for den nye divisionsdirektør.

»Søren ønskede nye udfordringer, og vi har brug for endnu større fokus på det tekniske, så vi slog et par stillinger sammen og skabte en ny rolle. Det vil også være en styrke for den kommende divisionsdirektør, der vil få mulighed for at trække på den person, der tidligere sad med samme opgaver og ansvar«, siger Jens Wittrup Willumsen og understreger, at det ikke skaber grundlag for unødige magtkampe:

»Havde Søren ønsket at fortsætte som direktør, havde han bare gjort det.«

Op på ølkassen

Foruden produktudvikling skal man som divisionsdirektør også styre og aktivere Skako Concretes globale salgsorganisation, selv forhandle med kunder på højt niveau og have overblik nok til at følge langsigtede projekter til dørs, ligesom divisionsdirektøren skal styre og sparre med den syv mand store ledergruppe, som er fordelt i Danmark, USA og Frankrig.

Og så skal man ikke mindst kunne stille sig op på ølkassen og få hele flokken med, uanset om man står på fabrikken i Faaborg eller rejser rundt i verden i den globale virksomhed, understreger Jens Wittrup Willumsen.

Skal man kunne løfte de opgaver kræver det den rette blanding af teknisk og økonomisk forståelse, og at man allerede har fået støbt sin ledelsesmæssige erfaring på øverste niveau enten som direktør eller som leder inden for internationalt salg og forretningsudvikling.

Til gengæld får man virkelig mulighed for at forme virksomheden og vise, hvad man kan levere:

»Man kommer til at favne bredt i stillingen og får mulighed for at udvikle sig som leder stort set indenfor alle discipliner i en børsnoteret virksomhed. Der er mange muligheder for at styrke og udbygge forskellige dele af forretningen og dykke ned dér, hvor man særligt har interesse,« siger Jens Wittrup Willumsen og lover, at ledelsesholdet så absolut er positive overfor udvikling i en traditionel maskinindustri – »ja, faktisk er det et krav, at divisionsdirektøren kan drive udviklingen,« slutter bestyrelsesformanden.

Tror du, at din profil passer til jobbet som divisionsdirektør for Skako Concrete? Kontakt Proces Support A/S, Per Schorling, fortroligt på telefon: +45 2332 5825 eller søg senest d. 4. august 2019. via dette link