close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sponsoreret indhold

Siemenschef: Markedet for vindenergi fungerer ikke rigtigt

Markedsmekanismerne i det europæiske elnet fungerer ikke rigtigt ifølge Siemens’ danske direktør. Hvis vi i fremtiden skal kunne leve af vedvarende energi i Danmark, skal politikerne gribe ind og udvide transmissionskapaciteten mellem de europæiske lande, mener han.

Siemens’ danske direktør, Jukka Pertola, opfordrer til, at både politikere og ingeniører arbejder for at skabe en fælles energiunion i Europa.

FREMTIDENS ENERGISYSTEM I Danmark får vi ikke det optimale ud af investering i vindmøller. På grund af manglende transmissionskapacitet for el mellem de europæiske lande risikerer vi især i fremtiden at tage os underbetalt i udlandet for de mange ekstra megawatt, som det stigende antal danske vindmøller producerer i perioder.

Sådan lyder konklusionen fra Siemens’ danske direktør Jukka Pertola. Han opfordrer til, at både politikere og ingeniører arbejder for at skabe en fælles energiunion i Europa.
»For Danmark vil det være en stor fordel, at energiunionen bliver til virkelighed,« siger han.

Læs også: Ingeniører kæmper med at få strøm fra havvindmøller

Manglende kapacitet

Udfordringen består ifølge Jukka Pertola i, at de danske energiselskaber i dag har svært ved at sælge overskydende energi til en god pris i udlandet.

Når det blæser omkring Nordsøen, og vindmøllerne snurrer, er det ikke kun Danmark, men også de omkringliggende lande som England og Tyskland, der producerer mere energi. Og med et begrænset transmissionsnet til at sende energien videre rundt i Europa falder priserne lokalt på grund af det store udbud.

Læs også: Vekselstrøm vandt krigen, men nu får jævnstrøm comeback

»Markedsmekanismerne fungerer ikke rigtigt, og det betyder, at forbrugerne betaler for meget,« siger Jukka Pertola og pointerer, at kapaciteten mellem lande og byer skal udbygges, og at der skal udvikles nye løsninger til energilagring. Samtidig mangler flere europæiske lande bedre kabelforbindelse.

Ifølge det europæiske netværk for transmissionsselskaber, ENTSO-E, skal der investeres op mod 1.100 milliarder kroner i det europæiske elnet frem mod år 2030. I Danmark regner Energinet.dk med, at den større andel af vedvarende energikilder blandt andet betyder, at der skal bygges endnu flere kabelforbindelser – både over Storebælt og til lande som Polen, Tyskland, Norge og England afhængigt af hastigheden af den grønne omstilling.

»For at sikre vores energiforsyning med vedvarende energi, kræver det først og fremmest en politisk beslutning om at se Europa som et fælles marked,« siger Jukka Pertola.