Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Senioringeniørlisten: Mod strømmen

Ellen Fænøe måtte bryde en tradition eller tre, da hun gik efter sin drøm om at blive ingeniør. Heldigvis havde hun støtte fra sin far.

Af TECH RELATIONS for Senioringeniørlisten

»Her ansætter vi ikke piger.« Sådan lød meldingen fra de store produktionsvirksomheder, bl.a. Stigsnæs-værket og Gørlev Sukkerfabrik.

Året var 1972, ansøgeren var Ellen Fænøe, og forklaringen var ganske enkelt, at den slags virksomheders mange erfarne mandlige medarbejdere aldrig ville finde sig i at blive belært af en ung, nyuddannet kvindelig kemi-ingeniør.

Ellen Fænøe beklagede besværet med at få et job for sin far, som udbrød:

»Det er første gang du siger, du ikke kan klare det.«

Underforstået: Du kan, hvad du vil. Som jeg har lært dig.

Ikke for piger

For at forstå, hvilke udfordringer, Ellen Fænøe havde forceret op til den dag, skruer vi tiden lidt tilbage. Til Ellen Fænøes landsbyskole i Højerup på Stevns, hvor der kun var to klasser – de små havde undervisning om formiddagen, de store om eftermiddagen. Ellen Fænøes årgang bestod af tre elever.

»Jeg skiftede skole til mellemskolen (5.-7. klasse, red.), og det var der mange, der syntes var underligt. Hvad skulle jeg bruge det til? Jeg var jo en pige,« fortæller hun.

Men Ellen Fænøes far var urokkelig i sin støtte til datterens uddannelse. Faderen havde selv savnet sine forældres støtte til sin tømreruddannelse, en fejl han ville rette over for sine egne børn. I
mellemskolen blev Ellen Fænøe bidt af matematik og naturfag og gik videre i gymnasiet, som kun tre øvrige elever fra hendes klasse gjorde. De tre var selvfølgelig drenge.

Mand eller kvinde

Gymnasietiden var en stor udfordring, for Ellen Fænøe gik på den missionske kostskole Haslev Gymnasium, som ikke tillod piger at bo på skolen. Hendes forældre måtte betale for et lejet værelse i Haslev og dækkede udgifterne til skolepenge og bøger. Da hun senere kom ind på DTU og blev uddannet kemiingeniør, var faderen med Ellen Fænøes ord ”rævestolt.”

Men Ellen Fænøe stødte nu på en uventet udfordring: arbejdsmarkedet for ingeniører viste sig som nævnt at være groft kønsdiskriminerende. Man ansatte ikke kvinder.

»Derfor måtte jeg søge bredt, og ved en tilfældighed endte jeg i medicinalbranchen,« siger Ellen Fænøe.

Det schweiziske firma Roche var ikke ligefrem progressivt på dette område – de ansatte kun mænd og udelukkende akademikere - men endte med at stå med to kandidater til en ledig stilling: En mand uden akademisk uddannelse og så Ellen Fænøe, kemiingeniør og kvinde.

»Efter en ekstra samtale valgte de mig, siger Ellen Fænøe, der tilbragte en stor del af sin karriere i selvsamme firma.« Hun har siden beskæftiget sig med salg og marketing af medicin.

Aktiv i IDA

I dag er Ellen Fænøe pensioneret og listefører for senioringeniørlisten i IDA. Hendes mærkesag er at få matchet de nyuddannede med virksomhederne.

»Det er så ærgerligt, at Danmark har ledige ingeniører og mangel på ingeniører samtidig. Det er vigtigt at gøre noget ved, siger hun.«