close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Refns satire: Dæmningsløst

refn satire uge 2 2018

Verdenshavene stiger som følge af global opvarmning, men ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er den øgede mængde nedbør og stigende grundvand over det meste af landet et langt større - og ganske overset - klimaproblem for især det danske landbrug.

Vandløbenes design er resultat af menneskets(vores) tilstedeværelse. Et år eller årti med rekordnedbør vil naturligvis teste vandløbenes formåen (kapacitet).
Den største trussel er ikke klimaets- eller vejrets luner, det er de ansvarlige kommuners spareiver i budgetforhandlingerne. (ligesom kommunernes vinterberedskab)
Naturen bliver skamridt som eneste påskud for sætte jord under vand og sløjfe vandkraftværker.
Der skal jo være råd til en ekstra bonus..
.. når skibet synker. :-)

  • 3
  • 3

Du burde nok læse op på, hvordan hollænderne rent faktisk gør ved megen nedbør.
De pumper vandet ud i såkaldte boezims, et sindigt kanal og søsystem, der kan opbevare vandet indtil lavvande, hvor det kan lempes ud.
Hollænderne giver plads til vandet, netop den problematik det danske landbrug ikke vil forholde sig til. De har endda udpeget særlige Poldere, der kan oversvømmes, hvis presset på flodsystemet bliver for stort.
De har nemlig forstået, at man skal gøre plads til vandet, da det ellers selv tager den plads det har behov for, uden at tage hensyn til hvor!
Det er bedre selv at vælge hvilke arealer, der skal oversvømmes, end at pumpe byer tomme efterfølgende!
En anden ting er dog, at Hollands geografi er ikke den samme som Danmarks.
De har et forholdsvist samlet afvandingssystem vendt mod vest, hvor de kan anvende en samlet strategi, hvorimod Danmark består af en lang række adskilte afstrøminingsområder på få hundrede km2.
Fakta er, at man i Danmark med Hedeselskabet som bannerfører og diktator har rettet størstedelen af åerne op og dyrket jorden intensivt helt ned til åbrinken.
Man har med andre ord frataget åen sin åseng, det område, hvor åen naturligt gik over sine bredder ved megen nedbør.
Åsengen har generelt været frugtbar, fordi jorden der typisk består af organisk materiale deponeret af årtusinders gentagne vinteroversvømmelser.
Regningen for disse “jordforbedringsarbejder fik vi skatteydere så lov at betale.
Men der er aldrig noget, der hedder gratis mad! Regningen kommer altid før eller siden.
Den er så ved at lande nu.
Ved at dræne og dyrke organisk jord, iltes den fra overfladen og ned og gennem kornets langstrakte rodnet. Når jorden iltes, kan aerobe jordbakterier formere sig og arbejde.
De nedbryder humus, udskiller CO2 som ved enhver anden forbrænding, og restproduktet er så mineraler, som planterne kan udnytte. Det er selvevident, at nøjagtigt som en brændeknude svinder ind til næsten ingenting, når den kastes på ilden, så svinder humuslaget tilsvarende ind.
Ergo jorderne i åsengen synker.
Hidtil har man løst problemet med vandlidende jorder ved at uddybe åerne yderligere, men har så samtidigt givet køb på åernes naturlige fald.
Nu er vi så der, at åernes fald er for ringe, og jorderne vandlidende.
Kombineret med stigende nedbørsmængder og det faktum, at større byer typisk ligger ved udmundingen af åerne, har vi større problemer.
Graver man åerne dybere opstrøms, vil åens kapacitet nedenstrøms overvældes og byer oversvømmes, simpelthen fordi faldet nedenstrøms er for ringe.
Vi er nødt til at indse, at vi skal give vandet plads!
Og det indebærer, at vi giver åerne deres åseng tilbage, ved at trække intensivt landbrug ud derfra
Jeg lavede for et par år siden et løsningsforslag, der kan gavne både landbrug natur og klima

https://www.facebook.com/FrodoNifinger/vid...

  • 5
  • 1