close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sponseret indhold

Sådan terrorsikres Christiansborg Slotsplads

Demokratiets fornemste plads – Christiansborg Slotsplads – skal omlægges fuldstændigt. Ingeniørernes og arkitekternes fælles udfordring er at sørge for, at pladsen både bliver mere sikker og pænere – mens den forbliver lige så åben og tilgængelig, som den er i dag

85 kugler lavet af bornholmsk granit bliver en del terrorsikringen af Christiansborg Slotsplads. Morten Leger Larsen og Katrine Bekker Grauert har sammen med andre kolleger i Sweco og GHB Landskabsarkitekter A/S som totalrådgiver arbejdet på at skabe en løsning, der gør pladsen sikker, uden at den mister sit åbne udseende. Illustration af GHB Landskabsarkitekter A/S

Man behøver blot at nævne rækken af byer: Oslo, Nice, Berlin, London – og senest Barcelona.

Straks har vi alle det samme billede på nethinden: Varebiler, der bliver brugt til at bringe bomber tæt på parlamentsbygninger, eller lastbiler, der bliver brugt til at slå uskyldige og forsvarsløse mennesker ihjel på strandpromenader, julemarkeder og populære turiststrøg.

Terrorangrebene har givet arkitekter og ingeniører en ny udfordring: Hvordan sørger man for, at pladser og gader er både æstetiske og velfungerende, samtidigt med at man gør det så svært som muligt at ramme borgere, der blot er i gang med deres hverdagsaktiviteter?

Det er den konkrete udfordring, ingeniørerne hos Sweco i Glostrup har kæmpet med, og som nu skal føres ud i livet foran Christiansborg. Det sker bl.a. i samarbejde med GHB Landskabsarkitekter, der har været totalrådgiver på opgaven.

»Kernen er, at vi skal gøre pladsen både sikrere og pænere - uden at demokratiets fornemste plads kommer til at ligne et fort. Den skal stadig virke åben og frit tilgængelig – selv om vi har beskyttet de mennesker, der bruger pladsen,« forklarer afdelingschef i Sweco Morten Leger Larsen.

Broingeniør Katrine Bekker Grauert (tv.) og afdelingschef Morten Leger Larsen (th.) ved en mock-up af granitkuglen placeret oven på en stålpullert.

Flere forslag har været i spil, og det sikringskoncept, som blev valgt – udarbejdet af GHB Landskabsarkitekter - har et ”cirkelslag” på 85 granitkugler rundt om Christiansborg Slotsplads. I løsningen er der lagt stor vægt på at sikre den arkitektoniske sammenhæng mellem bygninger og byrum. De 113 cm høje kugler, der bliver forarbejdet ud af lys bornholmsk granit, giver ingeniørerne en udfordring alene på grund af formen, da de er runde.

Æstetiske granitkugler

Derfor gik ingeniørerne i gang med at lede efter en metode til at fastgøre granitkuglerne, men udfordringen var hele tiden at skabe en løsning, som kunne opfylde bygherrens krav til sikringsklasse uden at gå på kompromis med æstetikken.

Læs også: Ingeniører og klatreklub samarbejder om nyt flugtsikkert psykiatrisk hospital

»Vi har arbejdet tæt sammen med vores finske Sweco-kolleger, der er eksperter i denne type simulering, så vi har været rigtig meget på Skype med dem. Grundlæggende handler det om at finde løsninger, der kan holde til at blive ramt af en lastbil.«

Flere muligheder blev diskuteret og testet, og den endelige løsning viste sig at være nærliggende - men anderledes.

»Vi er endt med at tage udgangspunkt i de pullerter, der allerede eksisterer på en del af pladsen. Vi placerer pullerter, som vi ved kan holde rent sikkerhedsmæssigt, inden i granitkuglerne, således at sikkerhedsfunktionen og den arkitektoniske løsning bliver fuldstændig integreret,« forklarer Morten Leger Larsen.

Klæber granit og stål sammen

Men selv om løsningen umiddelbart virkede simpel, udløste den også nye tekniske udfordringer.

»Stål og granit er meget forskellige materialer, der har helt forskellige tolerancer, og som reagerer helt forskelligt på både sommervarme og vinterkulde,« forklarer broingeniør Katrine Bekker Grauert, der har været med til at skabe løsningen.

Derfor arbejder man med 10 mm hulrum (tolerance), så det bliver muligt at sænke kuglerne ned over pullerterne. Den næste udfordring i rækken var at få de to materialer til at arbejde som en enhed.

For at sikre, at løsningen kunne lade sig gøre, blev er der udført en mock-up med både pullert og kugle, hvor det blev testet, om tolerancerne var for små, og om hulrummet kunne fyldes ud, efter at kuglen var monteret.

»Vi tog fat i forskellige producenter, for at høre om de havde produkter, der kunne udfylde hulrummet så granit og stål kunne arbejde som en enhed, men samtidig tillade materialerne at arbejde. Løsningen er blevet et akryl- eller polyurethan/polyurea-baseret produkt, hvor det afgørende er, at produktet har den helt rette viskositet. Det komplicerede er, at materialet skal være tyndtflydende nok til, at man kan pumpe det ind (injicere) mellem pullerten og granitkuglen, uden at det hærder i slangen: Men samtidig må det ikke være så tyndtflydende, at det løber ud, inden det når at hærde. Derudover skal det være hårdt og fleksibelt på samme tid,« forklarer Katrine Bekker Grauert.

Det er vigtigt for Sweco og GHB Landskabsarkitekter A/S at sikre en lys og imødekommende slotsplads med placeringen af granitkuglerne. Illustration af GHB Landskabsarkitekter A/S

Størrelsen er blevet afpasset rent arkitektonisk, så striben af kugler ikke virker for massiv, og rent sikkerhedsmæssigt, så de ikke er for små og dermed svage. Når kuglerne kommer på plads, er der tænkt nøje over, at de står med en afstand, så fodgængere og folk med barnevogne nemt kan komme forbi, mens varebiler kun kan komme ind på pladsen de steder, hvor et par udvalgte pullerter kan sænkes.

Styringen af de bevægelige pullerter kan ske inde fra vagtrummene på Christiansborg og Amalienborg eller via kortlæsere eller tags i VIP-biler. Netop forbindelse fra pullertanlægget til Christiansborg gav en overraskende udfordring, da man anlagde første fase af terrorsikringen.

»Da vi skulle bore gennem Christiansborgs mure for at trække ledninger ind til kontrolcenteret, endte det med, at vi måtte bore gennem samfulde ni meter med murværk og fundamenter, før der var hul igennem. Nogle gange får man sig nogle overraskelser, når man arbejder med store slotte,« smiler Morten Leger Larsen.

Læs også: Hemmelig tunnel afdækket under skybrudssikring af Amalienborg: Kongen frygtede nazi-kidnapning

Slotsruiner og skybrudssikring

Selv om der er fundet nye løsninger på de vigtigste udfordringer, er der stadig en stribe klassiske ingeniøropgaver, der skal planlægges, koordineres og bokses på plads.

»Neden under slotspladsen ligger de gamle slotsruiner i Ruinmuseet, der trænger til at få skiftet tagmembranen,« fortæller Morten Leger Larsen.

Samtidig skal man koordinere med HOFOR, der får mulighed for at skybrudssikre pladsen, når man alligevel er i gang med at grave.

»Der er i virkeligheden kun en halv meter ned til Christiansborg Slotsruin, og mange af de rør og ledninger, der går hen over pladsen, ligger ret højt. Vi kommer også til at hæve slotspladsen en anelse for at skabe bedre afvandingsforhold, men det betyder også, at vægten af gruset oven på den underjordiske slotsruin ville stige. Derfor har vi været nødt til at bruge et vægtneutralt lag for at få en løsning, som ikke øger vægten på taget af slotsruinen. Det har ikke været muligt at fremskaffe arkivmateriale for Ruinmuseet, der gør det muligt at eftervise bæreevnen.«

Når belægningen på pladsen skal reetableres efter alt arbejdet, bliver det i form af en helt ny brostensbelægning i et cirkelmønster, der følger granitkuglerne. Samtidig bliver de 10 eksisterende træer fjernet og erstattet af 12 nye langs kanalen. De eksisterende busholdepladser flyttes af æstetiske hensyn til Slotsholmsgade og Vindebrogade.

Lige nu er der dog et pænt stykke vej til, at man når så langt. Inde på Christiansborg Slotsplads har entreprenøren sat hegn op om pladsen, og fra kajen i Rønne vil der frem mod slutningen af maj 2018 blive leveret 85 rå granitblokke, som skal forvandles til runde, stokhuggede kugler. Først til efteråret 2018 vil en splinterny plads stå klar.

I mellemtiden regner Morten Leger Larsen med, at Sweco fortsat skal have fokus på terrorsikring.

»Vi regner helt klart med en stigende efterspørgsel på løsninger, hvor terrorsikring er en del af opgaven. Vi har netop hjulpet med montering af bombesikre facadevinduer i Kastrup Lufthavn, og Sweco Norge har løst tilsvarende opgaver. Desværre er det jo relevant alle steder, hvor mange mennesker mødes,« siger Morten Leger Larsen.