close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Sponseret indhold

Professor: Industri 4.0 er ikke løsningen for størstedelen af dansk industri

Industri 4.0 er en dårlig løsning for langt de fleste danske produktionsvirksomheders udfordringer. »Det bliver markedsført som en cure all, selvom det er en alt for stor mundfuld for mange virksomheder«

Fra erhvervsministeren over interesseorganisationer til Teknologisk Institut bliver der i kor råbt ‘Industri 4.0’ til de danske produktionsvirksomheder.

Den digitale og den fysiske produktion skal integreres fuldstændigt, og produktion og service skal være selvstyrende. Der skal investeres i sensorer og robotter, og topledelser rundt omkring skal i gang med store tilpasninger af deres organisationer, hvis den danske industri skal blive klar til den næste industrielle revolution, kan man forstå.

»Når jeg ser på strukturen for dansk industri, så er der rigtig mange små virksomheder, og der er mange virksomheder, både små og store, der ikke er opdaterede teknologisk,« siger John Johansen, der er professor ved Aalborg Universitets Center for Industriel Produktion og Program Director ved Master in Management of Technology-uddannelsen.

»Det betyder, at Industri 4.0 er rigtig, rigtig langt væk fra det teknologiske stadie, som mange af vores virksomheder er på. Det er for stor en mundfuld for mange at opgradere til Industri 4.0, der kræver ufattelig avanceret teknologi. Det er simpelthen for dyrt,« siger John Johansen.

Han mener ikke, at opfordringerne til at satse benhårdt på gennemdigitaliserede og intelligente løsninger er realistiske for store dele af den danske industri.

»Jeg er meget skeptisk over for den måde, Industri 4.0 bliver markedsført på til danske virksomheder. Mantraet lyder bare: Jo mere Industri 4.0, desto mere konkurrencedygtighed - uden nogen nuancer. Derfor synes jeg, at det er et dårligt råd til de fleste virksomheder, at de bare skal investere i det her, for de får svært ved at finansiere det,« forklarer John Johansen.

Ikke teknologiforskrækket

John Johansen understreger, at det for nogle danske virksomheder vil være et naturligt skridt at gå mod Industri 4.0.

»For en række store organisationer vil det naturligvis være næste skridt, og det skal de selvfølgelig tage. Jeg er ikke teknologiforskrækket,« siger han.

»Men som et generelt råd til hele den danske industri synes jeg, at det store fokus på Industri 4.0 skyder over målet. Der er langt bedre veje mod digitalisering, teknologiopgradering og måske, på sigt, Industri 4.0 for bredden i dansk industri, der ikke har platformen til det nu,« forklarer John Johansen.

Hvis dansk industri skal have højere konkurrenceevne, skal man hellere satse på traditionelle værktøjer og indsatsområder, mener professoren.

»Der er så mange åbenlyse gevinster, der kan hentes ved at arbejde meget mere med traditionelle produktivitetsområder som f.eks. sin supply chain, indkøb, produktion, logistik, samarbejde med kunder og så videre. Det kræver selvfølgelig også teknologiinvesteringer, men ikke svarende til Industri 4.0,« siger han.

»Det er den ene side af det. Den anden side er, at det også kræver grundig opgradering af kompetencerne ude i virksomhederne. Der er brug for flere, der forstår teknologiske systemer, nogle der kan arbejde målrettet med produktivitet og som forstår de digitale muligheder, der giver mening for de enkelte virksomheder,« mener John Johansen.

Opkvalificér arbejdskraften

Hvis man skal løse dansk industris produktivitetsudfordringer, skal man altså hellere investere i videreuddannelse af sine medarbejdere end sensorer. På den måde kan man bedre udnytte de eksisterende ressourcer i virksomhederne.

»Der er enorme potentialer for at øge produktiviteten i de danske virksomheder. Men de trænger gevaldigt til flere folk, der er uddannet til at gennemskue den kompleksitet, der selvfølgelig ligger i mange virksomheder, så de derfor også kan se mulighederne for forenkling og for at forbedre produktiviteten,« forklarer John Johansen.

Der skal mere fokus på de menneskelige ressourcer, der ligger i virksomhederne, og på medarbejdernes uddannelse og kompetencer.

»Hvis man skal realisere de store produktivitetspotentialer, kræver det folk, der ikke bare kan se mulighederne for forandring, men også gennemfører dem i virksomhederne. Løsningen er at opgradere arbejdskraften