Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Private Ingeniører - Pi: Grise kan flyve

Jens Andresen elsker at udvikle løsninger, ingen tror kan lade sig gøre. Det har ført ham gennem en teknologisk revolutionerende tid

Af TECH RELATIONS for Private Ingeniører - Pi

Kommentaren faldt prompte fra en leverandør, da elektronikingeniør Jens Andresen og hans kolleger havde skitseret, hvordan de ville løse de tekniske udfordringer med en chip i en telefon:

»Ja, og grise kan flyve.«

Året var 1985, opgaven var at lave den første Dancall 900 NMT biltelefon. Forgængeren vejede syv et halvt kg og var fastmonteret i biler, og telefonen blev udelukkende brugt af sælgere og kørende montører. Målet her var at komme ned i størrelse og dermed måske gøre biltelefonen bærbar. Måske kunne man komme op på et salg på 10.000 telefoner om måneden. Måske.

»De var meget dyre. Vi havde jo ikke selv råd til dem, og vi havde heller ikke så meget at bruge dem til. Ingen kunne jo forestille sig, at alle og enhver ville have en mobiltelefon i dag,« siger Jens Andresen.

Historien om Dancall 900 NMT endte med en telefon, der ‘kun’ vejede tre et halvt kg, og det blev fejret med en fax til leverandøren, hvor Dancall-drengene erklærede, at grise kan flyve, altså at det umulige problem var løst.

De ‘umulige’ løsninger

»Det allermest spændende er at lave ting, som andre tror er umuligt. At finde løsninger, som bare virker og holder. Der ligger min faglige stolthed,« siger Jens Andresen, der i sin karriere har bidraget til et felt med enorme teknologiske udviklingsspring.

Selv begyndte han med at bygge sin egen radio af fire komponenter, bygget ind i en tændstikæske som syvårig. Med en 30 meter lang antenne kunne den tage Kalundborg Radio, og det var alligevel noget dengang.

Han havde klunset et par gode hovedtelefoner fra en tysk militær-tank, som lyden gik igennem. Siden skraldede han komponenter fra gamle fjernsyn og andre elektriske apparater og byggede elektronik, blandt andet en amatørradio, han også benyttede som voksen.

Der var med andre ord ikke tvivl om, at Jens Andresen skulle være ingeniør, og allerede fra starten fik han chancen for at arbejde med hardwareudvikling. Det har han gjort lige siden, især i form af radioer, både til teleindustrien og skibsfarten.

I dag laver han hardwareudvikling i Develco, der blandt andet leverer til en af Jens Andresens tidligere arbejdspladser, Grundfos.

»Jeg er mest tryg ved at komme tilbage til mine rødder, som er hardwareudvikling. Det er det, jeg synes er så spændende,« siger han.

Ledere i snor

I IDA er Jens Andresen mest optaget af de privatansattes vilkår. Selvom han oprindelig var skeptisk over for klassisk fagforeningsretorik, har han set, hvordan nogle ledere helt glemmer klassiske dyder som medbestemmelse og loyalitet mellem arbejdsgiver og -tager.

»IDA skal sørge for, at ingeniører får nogle gode arbejdsvilkår og sociale vilkår. Hvis ikke man kan få overenskomster på det private områder, må det ske gennem individuelle aftaler,« siger han.