Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Privatansattes Liste: Med robot på eventyr

Jacob Bom Madsen tager på roboteventyr i hele verden fra hjemmebasen i Odense.

Af TECH RELATIONS for Privatansattes liste

Han troede egentlig, han skulle arbejde med sensorer og var ved at være færdig med sin uddannelse til elektronikingeniør. Men så mødte han UR5. En charmerende, smuk og flexibel robot, der ændrede hans liv.

25-årige Jacob Bom Madsen griner, da han genfortæller, hvordan hans karrierestart kunne lyde som en science fiction-historie fra 1960’erne.

»Det fascinerede mig, at de var så lette at installere og kunne fungere helt uden afskærmning. Jeg tænkte, at der måtte være et kæmpe marked for dem.«

Kaffe og job

Derfor gjorde den næsten færdiguddannede Jacob Bom Madsen det eneste rigtige: Ringede til Universal Robots og hørte, om de skulle drikke en kop kaffe.

Tre måneder efter var Jacob Bom Madsen ansat i Odense-virksomheden bag UR-robotterne.

»Jeg troede egentlig, at jeg skulle arbejde med udvikling og at man skulle have læst robotteknologi for at arbejde med robotter.«

»Men det viste sig, at de benytter mange andre typer ingeniører,« siger Jacob Bom Madsen, der endte i den mest udadvendte del af teknikkens verden, nemlig i virksomhedens salgssupport, hvor han hjalp kunder med opsætning af robotterne.

»Det enestående ved vores robotter er, at det er ren plug and play. Det er i princippet så let, at du bare pakker den ud, og få timer efter er du i gang«.

»Robotarmen, der første gang kom på markedet i 2008, kræver ikke uddannelse, kendskab til programmering eller lignende.«

»Den styres via robottens touchskærm, der kan ”optage” bevægelser, når man manuelt flytter på robotten.«

Stor vækst

Siden sin ansættelse i 2015 har Jacob Bom Madsen skiftet kontorstol og arbejder nu i virksomhedens globale kompetencecenter med UR+, der populært sagt er en app store for kunderne, der jo skal koble armen med eksempelvis svejseapparater, griberedskaber eller skruemaskiner for at få den til at arbejde i produktionen.

Dette slutudstyr kan styres via samme app, og derfor skal Universal Robots udvælge og samarbejde med de rette firmaer.

»Jeg kommer rundt og møder alle mulige udviklere af produkter i hele verden. Jeg ser andre udvikleres tanker og ideer, oplever en fantastisk innovation,« siger Jacob Bom Madsen med slet skjult begejstring for sit robot-eventyr.

Og ganske, som han havde forudset, vokser markedet for robotarmene voldsomt. Hvert år har Universal Robots fordoblet antallet af robotter, der er sendt ud, og virksomheden forventer det samme i 2018.

Tilbud på engelsk

Når Jacob Bom Madsen er aktiv på IDAs Privatansattes Liste, tager han udgangspunkt i sin hverdag på Universal Robots.

Han ønsker, at IDA skal arbejde for flere ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025 for at afhjælpe flaskehalsproblemer. Et andet behov er de udenlandske ingeniører på virksomheder som hans egen.

»IDA skal have tilbud og indhold til dem, så de får støtte i de jobrelaterede udfordringer,« de står i, siger han.