Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Privatansattes liste: Ikke alle medlemsgrupper skal have lige meget indflydelse i IDA

IDA skal gentænkes på flere felter, mener Privatansattes liste og stiller bl.a. spørgsmålstegn ved, om pensionistmedlemmerne skal have fuld indflydelse

Af TECH RELATIONS for Privatansattes liste

IDA trænger til en opdatering på flere områder. Det mener Privatansattes liste, der ved sidste valg kom ind i repræsentantskabet med fem mandater.

»Vi har skubbet på for fornyelse,« siger listens Line Precht og henviser til det strukturudvalg, der nu kigger nærmere på både de demokratiske principper i IDA og foreningens fordeling af arbejdsopgaverne. Vigtigst af alt arbejder Privatansattes liste for princippet ”fuldt medlemskab, fuld indflydelse.”

Line Precht forklarer:

»IDA består af mange forskellige medlemsgrupper, som betaler forskelligt kontingent. Vi vil godt sætte spørgsmålstegn ved, om de medlemsgrupper fortsat skal have lige stor indflydelse i IDA.«

Især peger hun på fremtidens IDA, hvor andelen af pensionister vil blive større:

»Det er dejligt, at pensionisterne har lyst til at være en del af IDA. Men når det kommer til arbejdsmarkedsspørgsmål, er det lidt underligt, at pensionisterne har samme indflydelse som dem, der er aktive på arbejdsmarkedet.«

Synergi med IDA Offentlig

Privatansattes liste vil ikke definere, hvordan man skal ændre på indflydelsen for eksempelvis pensionister i IDAs demokratiske organer. Men der er andre områder, hvor IDA ifølge listen trænger til nytænkning:

De private og offentligt ansatte behandles meget adskilt i IDAs administration. Selvom vi ikke ønsker, at IDA skal forhandle overenskomst for de privatansatte, er der masser af områder, hvor man kunne opnå synergi mellem IDA Privat og IDA Offentlig: Arbejdsmiljø, ansættelsesvilkår, ulighed og så videre, siger Line Precht.

Udvalg for etik

Privatansattes liste har også sat spørgsmålstegn ved de nuværende udvalg for forskning og uddannelse samt erhverv og vækst. Er det de rigtige udvalg, spørger listen.

»Vi synes, der mangler et etisk udvalg. Vi mener, at vi ingeniører og teknikere har et etisk ansvar qua vores viden, særligt fordi forandringerne foregår så hurtigt i samfundet i dag. Hvordan agerer man etisk som ingeniør,« spørger hun retorisk med henvisning til, at etikken er relevant på så forskellige områder som miljø, fødevarer og teknologi.

Mere synlighed

Når det gælder verden udenfor IDA, ønsker Privatansattes liste at skabe bedre sammenhæng mellem ingeniørfaget og de små og mellemstore virksomheder i Danmark.

»Der er 21 ingeniørtyper på Aalborg Universitet alene. Det er ikke sikkert, at de små virksomheder helt har overblik over det felt. Jeg har ikke, selvom jeg selv er ingeniør,« siger Line Precht og tilføjer:

»Vi ville gerne matche flere ingeniører med de små og mellemstore virksomheder, for det kunne skab vækst og arbejdspladser. De kunne have stor glæde af vores viden og fagfelt,« siger hun.

Privatansattes liste foreslår, at IDA-faggruppernes synlighed kunne styrkes via kampagner, ved at få flere studerende ud i praktik på de mindre virksomheder samt ved at påvirke vores politikere, så det blev muligt at ansætte en ingeniør med tilskud.

Spil hinanden gode

Endelig er det en mærkesag for Privatansattes liste at gør noget ved kønsforskellen på lønsiden i faget.

»Der skal være lige løn for lige arbejde, og der skal flere kvinder i topledelse,« siger Line Precht, der dog ikke vil tale for kvoter. Næsten tværtimod.

»Vi kvinder kan være hårde ved hinanden, så det handler også om en værdiændring blandt kvinder. Vi skal være bedre til at være kammerater og spille hinanden gode. Det er mænd faktisk bedre til. Sådan en værdiændring kunne IDA sagtens understøtte,« siger hun.