Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Privatansattes Liste: Blød teknik

Jesper Terp Christensen elsker teknik, men arbejder med miljø og CSR. Det passer bedre sammen, end man skulle tro, mener han.

Af TECH RELATIONS for Privatansattes liste

Han blev ingeniør, fordi han aldrig har kunnet lade være med at skille ting ad. Som barn var det familiens computere og radioer, der blev splittet ad og samlet igen. Bare for at se, hvordan de fungerede.

»Jeg lærte at lodde, før jeg kunne skrive,« siger den 33-årige produktionsingeniør Jesper Terp Christensen, hvis passion for teknik ikke er blevet mindre med årene.

I dag bygger han bl.a. forstærkere selv i sin fritid, og han har en forkærlighed for at reparere og rode med mekaniske ure, gerne amerikanske lommeure.

Bløde værdier

Og hvordan tjener en teknikforelsket ingeniør så til dagen og vejen? Mærkeligt nok har Jesper Terp Christensen bevæget sig ind på de bløde sider af faget siden sin afgang fra AAU.

»Jeg arbejder med CSR og miljø, og det er egentlig et tilfælde,« siger Jesper Terp Christensen og forklarer om sin arbejdsplads, den danske grossistvirksomhed Lemvigh-Müller, der blandt andet leverer til produktionsvirksomheder og byggeri.

»Vi er de største inden for armeringsjern. Næsten alle broer i landet har armeringsjern fra Lemvigh-Müller. Det betyder, at hvis vi stiller krav til vores leverandører, kan det gøre en stor forskel.«

Skil det ad

CSR-arbejdet er blevet opprioriteret i Lemvigh-Müller, men den danske byggebranche har stadig lang vej igen, når det kommer til bæredygtighed. Netop udfordringen med at udforske ukendt territorium tænder Jesper Terp Christensen.

»Skal man miljøcertificere et byggeri, er stålet et naturligt sted at starte, for det vejer mest, og miljøbelastningen er dermed ofte meget stor i denne del. Men man skal eksempelvis også kigge på de kemikalier, der er i kabelbakker, ledninger og emballage. Det er meget omfattende.«

Efterhånden, som han taler sig varm, bliver det tydeligt, at han i overført betydning skiller sit arbejdsfelt ad og sætter komponenterne sammen på ny. Nu med miljøperspektiv.

»Ingeniørfagligheden benytter jeg meget, fordi jeg sætter mig ind i nye ting, forsøger at forstå dem, sætte dem i system, lave store udregninger. Og ikke mindst ved at jeg er kritisk over for de data, jeg får,« siger han.

Jesper Terp Christensens tekniske passion er dog ikke blegnet, fordi arbejdet udfordrer ham fagligt.

»Jeg skal hjem og skifte en låsekasse på en dør, sådan er det med en lejlighed fra 1900. Jeg elsker at dyrke det tekniske derhjemme. Måske netop fordi, jeg ikke gør det så meget på arbejdet.
I IDA har Jesper Terp Christensen flere politikområder, han godt ville skille ad og samle på nye måder. Det vigtigste er tilgangen til uddannelse.

»Det er paradoksalt, at en elektriker jævnligt er på kursus og får opdateret sin viden, mens en ingeniør forventes at være færdig, når han stopper på universitetet.«

»IDAs rolle er at ændre tankegangen hos universiteter og beslutningstagere, så ingeniører i stedet får livslang læring i det fagfelt, de er uddannet,« siger han.