Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Pensionistlisten: For tidlig pensionering

Lars Jensen mener, at for meget faglig kunnen går tabt i Danmark. Ældre og yngre ingeniører kunne hjælpe hinanden ind og ud af arbejdsmarkedet.

Af TECH RELATIONS for Pensionistlisten

Skulle han ændre noget for Danmarks ingeniører, var det de nyuddannede, han gjorde noget for. Og dem, der er på vej på pension. Helst på samme tid.

»I den perfekte verden kunne man slå to fluer med ét smæk. Os, der er på vej ud af arbejdsmarkedet, har en masse viden og erfaring, som de unge ikke har. Og vi har tid til at overlevere den.«

Sådan siger den 66-årige kemiker Lars Jensen om et af de store strukturproblemer på det danske arbejdsmarked. Han baserer eksemplet på sine egne erfaringer.

»På nedsat tid og med et begrænset antal arbejdsopgaver kunne jeg have et føl med og lære ham eller hende op. Og selv lære meget af den unges måde at se tingene på,« siger han.

Der blev stille

Lars Jensen har arbejdet i det offentlige i det meste af sin karriere og har været meget glad for det. Han har bl.a. haft ansættelse i Kolding Kommune, Miljøstyrelsen og Natur- og Miljøklagenævnet, hvorfra han tog en frivillig fratrædelse i forbindelse med nedskæringer, da han var 64 år.

Men det skulle han ikke have gjort. Det viste sig nemlig, at det var ganske svært at holde op med at arbejde.

»Du er vant til at møde et sted til fast tid, der er støj på gangen og samtaler om din kollegas datter, der har bestået eksamen og den slags. Der er fjern støj fra kollegerne. Du møder mange spændende og intelligente mennesker. Alt det forsvandt med ét.«

Det gik op for Lars Jensen, at han slet ikke havde forberedt sig på sin pensionisttilværelse, og alt det, han troede, han skulle bruge sin tid på, virkede pludselig uinteressant.

»Jo mere tid, man har, jo sværere er det at få den brugt, siger han, der ganske vist forsøgte med foredrag, motion og andre klassiske pensionistsysler. Men det virkede blot som tom underholdning.«

»Jeg tilegnede mig viden og havde jo et intellekt, men jeg havde ikke nogen at levere det videre til. Jeg havde jo stadig behov for at levere min viden videre og blive inspireret af andre,« siger han.

Ny pensionering forude

Lars Jensen endte hverken i depression eller mørke. Han skyndte sig at melde sig arbejdsløs og fik et job i teknikforvaltningen i Rudersdal Kommune. Et barselsvikariat.

»Det var dejligt, jeg blev taget godt imod og blev behandlet med respekt,« siger Lars Jensen, der siden er gået på deltid og nu afventer, om ansættelsen bliver forlænget. Men i mellemtiden har han forberedt sig:

»Jeg har fri en dag om ugen, og der vil jeg gå på Folkeuniversitetet. Dermed har jeg påbegyndt på noget, jeg kan fortsætte med, når jeg går på pension. Det virker mere rigtigt,« siger han men tilføjer, at han ikke har defineret, hvad han vil bruge sin tid på om fem eller ti år.

»Det handler ikke om penge, men mere om, at der skal være behov for én. Og hvis der ikke er det i mit fag, kunne jeg godt finde på at hjælpe nogle unge frivilligt, eksempelvis som lektiehjælper,« siger Lars Jensen, der også i sit faglige arbejde har ind- og udslusning fra arbejdsmarkedet som mærkesag.